KU-formand: Vi skal have langt lavere skatter over hele linjen

Af Jakob Terp-Hansen

25-årige Andreas Weidinger har siden 2016 været formand for Konservativ Ungdom. I dette interview, skrevet af 15-årige Jakob Terp-Hansen, fortæller han om sit syn på økonomi, uddannelse og flygtninge.

Hvordan kom du ind i politik?

"Jeg blev interesseret i politik i 8. klasse i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset. Min mor kørte, og jeg sad på bagsædet. Jeg kiggede til højre ind over Nørrebro og kunne se et kæmpe bål, som de autonome havde lavet. Deres side stod jeg ikke på, kunne jeg hurtigt mærke – jeg stod meget fast på ejendomsretten. Siden da begyndte jeg at følge med i politik, se det i nyhederne, og efter et par års overvejelse meldte jeg mig ind i Konservativ Ungdom."

Hvorfor blev det så Konservativ Ungdom?

"Det faldt mig meget naturligt. Jeg har hele tiden vidst at jeg var borgerlig, og så tiltrak den konservative tilgang til tingene mig meget, hvor man ser samfundet som helhed. Det ligger lidt i konservatismen, at vi helt sikkert skal gøre noget mere for dem, der gerne vil lægge en ekstra indsats, men vi vil også gerne hjælpe de svageste i samfundet. Vi er ikke et klasseparti, vi er en organisation, der vil være noget for hele samfundet, og det tiltalte mig meget."

Læs også: Formand for Venstres Ungdom: SU skal erstattes af lån

Hvad er dine tre vigtigste mærkesager som KU-formand?

"Jeg synes helt klart, uddannelsessystemet er rigtig vigtigt lige nu, og det handler simpelthen om, at vi skal stille flere krav i det danske uddannelsessystem. Så er det også klart, at flygtningesituationen betyder rigtig meget lige nu, og dér mener vi i KU, at vi simpelthen bliver nødt til at løse det på en bedre måde," siger Andreas Weidinger og fortsætter:

"Vi må hjælpe mere i nærområderne, og så må vi huske på, at hvis man kommer til Danmark, er man vandret igennem 10-12 fredelige lande, og så er man altså ikke en flygtning længere i mit perspektiv. Og så sidst, men ikke mindst, er det et problem, at så mange modtager offentlige ydelser i det danske samfund. Der er alt for mange, der modtager penge fra staten, og jeg synes, det burde være de allerfærreste, der fik penge fra staten."

Hvad er din forklaring på, at Konservative ligger så langt nede i meningsmålingerne?

"Konservativ Ungdom er jo faktisk vokset, men med det Konservative Folkeparti er det rigtigt. Det har jeg sådan set et relativt simpelt svar på – fordi man i 00’erne valgte ikke at føre konservativ politik. Man valgte ikke at stå fast på de grundlæggende konservative værdier, som har formet vores bevægelse – man var simpelthen ikke skarp på at lade være med at få den offentlige sektor til at stige, og på at sørge for at vi skulle have nogle lavere skatter," siger han og fortsætter:

"Det var man ikke skarp nok til i 00’erne, og det gør jo, at mange folk lige nu siger: 'Hvad er det egentlig, Det Konservative Folkeparti mener?' Det synes jeg så man er ved at få rigtig godt styr på med Søren Pape, hvor man vælger seks politiske mærkesager og ikke svæver rundt i det politiske spektrum."

Læs også: DSU-formand vil have opgør med vækstbegrebet

Vi har fået Liberal Alliance nu, der måske har overtaget skattedagsordenen, Dansk Folkeparti har taget udlændingepolitikken og så videre. Er der stadig brug for Konservative?

"Det synes jeg bestemt, der er, for vi har netop en rigtig god politik på begge områder. Liberal Alliance leverer jo kun på skat, men de stemmer for eksempel i stor stil for udlændingelempelser og har ikke rigtig nogen værdipolitik, hvor DF jo er socialdemokrater, hvis ikke værre, på den økonomiske politik, og så er de jo hårde på værdipolitikken. Vi vil gerne have lavere skatter, faktisk gå længere end Liberal Alliance, men vi har altså også værdier og et dansk samfund, vi gerne vil værne om. Så vi leverer det bedste fra begge fløje."

Hvordan adskiller KU sig fra Konservative?

"Vi adskiller os ved at være mere ideologiske. Desværre tænkes der ikke så ideologisk på Christiansborg. Vi går længere end Det Konservative Folkeparti, og vi tør måske at se samfundet ud fra det perspektiv, at hvis vi skulle bygge samfundet på den bedste måde nu, hvordan kunne vi så gøre det? Vi tænker mere grundlæggende og ideologisk."

Hvad er dine økonomiske visioner for år 2035?

"Det er min vision, at vi skal have et meget lavere skattetryk, vi skal have en flad skat. Det er fornuftigt og godt. En flad skat betyder for mig, at vi skal betale den samme procentsats, uanset hvor meget man tjener. En millionær betaler mere end en, der tjener 100.000, men den samme del af sig selv. Det er det, jeg forbinder med retfærdighed i skattesystemet. Så langt lavere skatter over hele linjen."

Året før – hvad synes du om den 2034-plan, som de Konservative er kommet med?

"Overordnet set er den et godt skridt i den rigtige retning. Det, der var problemet for de Konservative, var, at man ikke rigtig vidste, hvad de stod for, og her har de lagt en meget klar retning for, hvor man vil hen. Folkepensionen skal ikke være for alle – hvis du ikke har brug for den, skal du heller ikke have den. SU’en skal omlægges til et lånebaseret system, de offentlige ydelser skal mindskes, skattetrykket skal sænkes til 33 procent. Det er nogle ret gode visioner, som vi i Konservativ Ungdom er rigtig glade for, at de er kommet med."

Læs også: Formand for Radikal Ungdom: SU skal ikke være for alle

Hvordan er skatteprocenten i dit samfund?

"Jeg synes, den burde ligge omkring de 30 procent. Det vil kræve nogle ændringer i det danske samfund. Det vil kræve, at man ikke giver børnepenge til dem, der ikke har brug for det. Det vil kræve, man ikke giver folkepension til folk, der ikke har brug for det, ikke giver SU til folk, der ikke har brug for det," siger Andreas Weidinger og fortsætter:

"Generelt skal man lade være med at udbetale penge fra staten til folk, der ikke har brug for dem – vi skal hjælpe de svageste i det her samfund. Og man er ikke svag, fordi man lige er blevet arbejdsløs og kan få et job igen om tre måneder. Man er ikke svag, fordi man er studerende, man er ikke svag, fordi man er folkepensionist. Det er der måske nogle inden for de grupper, der er, men det betyder jo ikke, vi skal give alle penge."

Hvad er din vision for uddannelsessystemet i år 2035?

"I år 2035 håber jeg, vi har et uddannelsessystem, hvor der er fokus på den enkelte. Jeg vil gerne have en niveaudeling, der ikke er et A- og B-hold, men hvis man er god til matematik, skal man udfordres ekstra sammen med andre, mens hvis du har svært ved engelsk, så kan du få noget ekstra hjælp," siger han og fortsætter:

"Jeg håber også, at vi har en lånebaseret SU. Uddannelsen skal være uden brugerbetaling, men selve SU’en synes jeg man selv skal stå for. De, der får mest SU, er jo dem, der kommer ud på den anden side og får et ret velbetalt job, og derfor synes jeg også, det er helt rimeligt, at du kan låne noget under SU-årene og derefter betaler det tilbage under dine første år på arbejdsmarkedet."

Risikerer man ikke, at de, som får SU og kommer ud og får et mere lavtlønnet job, har besvær med at betale de penge tilbage?

"Nej, det kan jeg slet ikke se for mig, så meget låner man jo heller ikke. Selv hvis man låner et par hundredtusinde, så er det jo noget, man over en 10-20-30-årig periode kan betale tilbage. Jeg synes, det skal være fleksibelt. Lad os sige, man skal betale inden for maks. 30 år, så skal man også kunne sige, at man gerne vil betale det hele tilbage på tre år eller et år."

Hvordan skal det gøres? Skal det udfases, eller kan det gøres i morgen?

"Jeg synes, det skal udfases. Man kan bare sige, at de, der starter på en uddannelse fra for eksempel næste år, ikke kan få SU og så for eksempel fjerne det på kandidaten. Og så udfase den for de nye studerende. Det vigtigste for mig er ikke hvornår det bliver udfaset, men at det sker."