Landdistrikterne kan ikke følge med resten af Danmark: Her er forklaringerne

Siden finanskrisen har landdistrikterne haft svært med at holde trit med de større bykommuner, hvor BNP pr. indbygger er steget 14 procent.

For de resterende kommuner, heriblandt landdistrikterne, har denne stigning været på 10 procent.
 
Centraliseringen har ikke gjort det nemmere for udviklingen ude i landdistrikterne, hvor flere huse står tomme, skoler må lukke, og sygehuse forsvinder.
 
Det er blandt hovedkonkulsionerne i regeringens årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse.

”I Danmark skal der være lige muligheder for at skabe sig en god tilværelse for ens familie, uanset hvor man bor. Desværre har mange års centralisering skubbet landdistrikterne ud på et sidespor, og den udvikling skal vi have vendt,” siger ervhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.
 
Unge rykker fra land til by
Selvom befolkningstallet steg med 17.000 i 2019, var det ikke noget, man mærkede meget ude i landdistrikterne. Befolkningstallet er siden 2010 faldet med cirka fem procent i landdistrikterne.
 
Den store andel af unge, der flytter fra landet ind til byen, betyder også, at der et underskud af fødsler i yderkommunerne.

På trods af, at der også er familier, der flytter fra by til land, kan det ikke gøre op for antallet af unge, der flytter fra landdistrikterne.
 
Manglende job- og indkøbsmuligheder
Det er ikke kun de statslige arbejdspladser, der har været en del af en centralisering.

Også i detailhandlen bliver der lukket flere butikker i yderområderne og etableret storcentre i storbyerne. Med den stigende e-handel bliver den klassiske bymidte i de mindre og mellemstore byer også udfordret.
 
Dagligvarebutikkerne lukker, og det gør det mindre attraktivt at flytte til landdistrikterne. Samtidig er job- og karrieremuligheder en mangelvare i yderområderne.

Særligt på øerne, Lolland-Falster og i det nordvestlige Jylland er der færre jobmuligheder for tilflyttere.
 
Uddannelser mangler
En af de væsentlige årsager til at unge flytter fra landdistrikterne er manglende muligheder for uddannelse.

Mange unge vælger at flytte i forbindelse med optag på videregående uddannelser, der samler sig om de større byer, særligt København, Aarhus, Odense og Aalborg. 
 
Mulighederne for uddannelse er derfor ifølge redegørelsen et vigtig middel for at fastholde unge i landdistrikterne, men også til at gøre det mere attraktivt for borgerne og virksomheder.
 
Det er dog ikke kun de videregående uddannelser, der er en udfordring for yderområderne, også på folkeskoleområdet er man presset.

Siden 2007 er det kommunerne længere væk fra de større byer, der har haft den største nedgang i antallet af skoler. Det har resulteret i en større afstand til den nærmeste folkeskole for mange familier i yderkommunerne.
 
Manglende tryghed
Redegørelsen hæfter sig også ved, at der er blevet længere mellem sygehusene og politistationerne, når man kommer længere væk fra de større byer.

Byggeriet af de nye supersygehuse, som skal sikre en større specialisering og kvalitet i behandlingen af patienter, har den betydning, at der bliver længere til sygehuset for borgere i udkantskommunerne.
 
Antallet praktiserende læger er også faldet i landdistrikterne, hvilket gør det svært for tilflyttere at få adgang til en læge, der tager imod nye patienter.  
 
Politiet har også været under en reorganisering, hvilket har betydet, at de er mindre fysisk til stede flere steder i landet. Dette har også betydning for landdistrikterne, hvor politiet er mindre til stede.
 
Turismen lider
Landbrugsdrift fylder stadig meget ude i landdistrikterne, mens et andet vigtigt erhverv er turisme.