Landsmødernes politiske skuespil er blevet partiledernes frygt

Heller ikke partilederens tale har længere karakter af et oplæg til debat. Politikken er designet af en lille gruppe rådgivere, der på baggrund af opinionsanalyser og såkaldte fokusgrupper fodrer partilederen med lige dele "one-liners", "cases" og "varm luft".

(Jeg undskylder på forhånd, hvis der skulle være en eller flere af partilederne, som undtagelsesvis selv har skrevet talen, og det vil i givet fald helt sikkert være den bedste af dem alle, for den slags brænder som oftest bedst igennem.)

År tilbage var det ofte imødeset med spænding, hvad andre fremtrædende partifæller ville sige i deres taler – set i forhold til partilederen. Landsmødets talerstol var stedet, hvor partiets ronkedorer, og kommende stjerner kunne markere lidt kant til den linje, som chefen udstak.

Men den slags slinger i valsen er der ikke længere plads til – tilsyneladende ikke en gang på Alternativets møder!

Den politiske debat er sædvanligvis tam, og efter partilederens tale(r) forlader mange salen til fordel for caféen eller baren i foyeren

Den politiske debat er sædvanligvis tam, og efter partilederens tale(r) forlader mange salen til fordel for caféen eller baren i foyeren, før næste højdepunkt er enten et valg til en hovedbestyrelse, som også er mere eller mindre aftalt på forhånd.

Eller (med års mellemrum) opstilling af kandidater til et Europa-Parlamentsvalg, hvad der i hvert fald forsøges at være aftalt på forhånd. Selv om det ikke altid lykkes, jævnfør landsmøderne i disse uger.

Sidst på eftermiddagen lørdag eller tidligt søndag er der på de fleste landsmøder afstemning om politiske indstillinger (de borgerliges begreb) eller resolutionsforslag (venstreorienteret retorik).

Som oftest er de koordineret med folketingsgruppen, så der heller ikke her opstår slinger i valsen. Ellers nedsættes redaktionsudvalg med henblik på at rage kastanjerne ud af ilden, så folketingsgruppen ikke lider nederlag.

Og hvis det sker, vil den politiske ordfører hurtigt blive sendt på banen med en melding om, at man selvfølgelig har lyttet interesseret til debatten og tager afstemningen til efterretning, men at medlemmer af Folketinget jo kun er bundet af egen overbevisning.

Under alle omstændigheder er landsmøde også lig med fest. Hvad der sjældent går stille af. Der er partier, der har forsøgt sig med en vegansk menu, hvad ikke alle var tilfredse med. Det samme var mildt sagt tilfældet, da et parti forsøgte sig med street-food.

Så her er det sikre kort, hvis de delegeredes gode humør skal fastholdes til den normalt lidt kedelige anden dag på mødet; røget laks til forret, oksefilet til hovedret og tærte til dessert – eller i hvert fald noget, der ligner. Hertil hvidvin og rødvin – gerne ad libitum.

Underholdning og musik er et særligt kapitel. Stand-up'ere er ofte kommet galt af sted, hvis der har været lidt for grovkornet humor om det parti og den partileder, som har inviteret.

Har partiet fremtrædende politikere, som har både mod og talent til at tage gas på sig selv og deres egne, er det ofte et hit – ligesom orkestre, der var populære for en generation siden.

År tilbage inviterede et parti en fremtrædende politiker fra et nærtstående, men konkurrerende parti som festtaler. Modigt, ja. Men nok også overmodigt, da det viste sig, at gæsten holdt landsmødets bedste tale, fik det største bifald og efterfølgende var genstand for flere selfies end værten.

Således er og bliver landsmøderne – fra indmarch med røde faner over partilederens "store" tale, telegram til Dronningen, irettesættelser fra dirigenten til den udsolgte bar efter festen – årets begivenhed i partierne. Til højre eller venstre. Stort eller lille. På både godt og ondt.

Som en partileder udtrykte det på vej hjem fra et landsmøde: "Det var et godt møde, men det bedste er, at der er et helt år til det næste."