Kommentar af 
Lars Aslan Rasmussen

Lars Aslan: Erdogans roadshow i Europa er absurd

KLUMME: Tyrkiets Erdogan er den sidste leder i verden, der har ret til at påberåbe sig ord som ”demokrati”, ”menneskerettigheder” og ”ytringsfrihed”, skriver Lars Aslan.

HYKLER: Tyrkiet er godt på vej til at blive til en religiøs et-partistat, mener Lars Aslan.
HYKLER: Tyrkiet er godt på vej til at blive til en religiøs et-partistat, mener Lars Aslan.Foto: Scanpix
Lars Aslan Rasmussen

Han er født 1978 og blev valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i år (2016).

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Til april skal der være folkeafstemning i Tyrkiet. Afstemningen handler dybest set om, hvorvidt Tyrkiets Præsident Erdogan skal gå fra at have næsten alt magt til at have den totale magt.

Afstemningen burde egentlig være overflødig, da det meste af den tyrkiske opposition allerede sidder i fængsel. Det samme gør kritiske journalister og NGO'er. osv.

Ligesom Erdogan har forbudt Twitter og YouTube og lukket tv-stationer, aviser, radiokanaler og titusindvis af internetsider.

Erdogans fangearme begrænser sig ikke kun til hans eget land – som han er godt i gang med at gøre til en religiøs etpartistat – nej, han har det også med at true kritikere af hans islamist-styre i Europa.

Erdogans fangearme begrænser sig ikke kun til hans eget land, som han er godt i gang med at gøre til en religiøs etpartistat, nej, han har det også med at true kritikere af hans islamist-styre i Europa.

Lars Aslan Rasmussen
MF, Socialdemokratiet

For Erdogan – ham er der ingen, der skal kritisere!

I mange europæiske lande har man også oplevet, at Erdogans tilhængere har ført målrettede kampagner mod tyrkiske privatskoler, de ikke kan lide, og i mange tilfælde har de også truet både lærere og elever.

Læs mere: Læg pres på Erdogan

Derfor er det jo totalt absurd, at Erdogan kalder lande som Holland og Tyskland for 'nazister', fordi de ikke giver plads til hans valgkampscirkus.

Helt hyklerisk bliver det, når man tænker på, hvordan der føres valgkamp i Tyrkiet.

De få oppositionelle kræfter, der endnu ikke sidder i fængsel, oplever konstant chikane ved deres valgmøder, hvis de overhovedet får tilladelse til at afholde møder.

De statskontrollerede medier kører nonstop propaganda til fordel for Erdogan og hans islamister, og internationale observatører bliver ofte forment adgang til at tjekke den udbredte valgsvindel.

Så det er ret nemt at konkludere, at Erdogan er en kæmpe hykler, og at han er den sidste leder i verden, der har ret til at påberåbe sig ord som ”demokrati” ”menneskerettigheder” og ”ytringsfrihed”

Vi kan dog glæde os over, at vores statsminister har sagt tydeligt fra over for Erdogan, og står side om side med vores tyske og hollandske venner. Sådan skal det også være.

.......

Lars Aslan er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aslan Rasmussen

Fhv. MF (S)
lærer (Blågaard Seminarium 2005)

0:000:00