Lars Tvede: Jo, 'faktaresistent' er faktisk en personlighedstype

KOMMENTAR: Vi kender vel alle folk, der synes ret upåvirkelige af facts, såsom når Venezuelas præsident Nicolás Maduro opfører en statue af Lenin, imens socialismen nedsmelter omkring ham. Men er han så dum, kynisk eller hvad? Måske er han blot en ”føler” - jfr. Myers-Briggs 'personlighedsklassificering', for det er 60 procent af verdens befolkning, skriver Lars Tvede.

[enkelte sætninger korrigeret og tilføjet efter publicering, red.]

En del af os kan vel huske episoden med debattøren Özlem Cekic, som i januar 2017 på DR2 sagde følgende til partilederen Pernille Vermund:  

"Men det er jo ikke rigtigt. Og det ved du godt. Du turnerer rundt med denne her fake news, og det har du gjort i mange måneder".

Dette, fordi Pernille (som jeg indtil for nyligt privat dannede par med) havde sagt, at der var overrepræsentation af kriminelle blandt ikke-vestlige indvandrere og specielt indvandrere fra muslimske lande og deres efterfølgere. Pernilles udsagn var imidlertid ikke ”fake news”, for de var bl.a. baserede på detaljerede opgørelser fra Danmarks Statistik, som eksempelvis i rapporten "Indvandrere i Danmark 2015", hvor man på side 94-95 kunne læse at:

”Fx er 6,0 pct. af de 20-24-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fundet skyldige i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2014. For efterkommere fra vestlige lande er den tilsvarende andel på 1,6 pct. og for mænd med dansk oprindelse på 1,8 pct.

Og videre i rapporten "Indvandrere i Danmark 2017, side 133:

”Når der opdeles på herkomst, viser det sig, at der blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, der blev født i 1987, var 42 pct., der havde fået en eller flere domme for overtrædelse af straffeloven ved alderen 28 år. For efterkommerne var andelen på 37 pct. - og for mænd med dansk oprindelse på 17 pct.”

Disse udsagn var underbygget af sidevis af detaljerede del-statistikker, så Pernilles udsagn var altså yderst velfunderede. Imidlertid tilføjede Özlem til påstanden om, at Pernille bevidst løj, at sandheden var, at 97 procent af indvandrerne faktisk ikke var kriminelle. Dette tal viste sig at henvise til, at ca. 97 procent

- inden for et givent kalenderår …
- … ikke var blevet dømt for kriminalitet.

Ifølge denne meget originale definition på kriminalitet ville eksempelvis ubåds-Madsen ophøre med at være kriminel fra nytårsaften 2019, ligesom Danmark i øvrigt vil have absolut nul kriminelle hver nytårsmorgen, da statistikkerne jo herfra - ifølge Özlems definition - altid startede forfra på nul.

Özlem og Detektor
DR2s Detektor påviste derefter, at Özlem Cekic tog fejl i sine anklager imod Pernille Vermund, hvorefter Özlem (ikke Pernille!) til sine 80.000 følgere på Twitter kommenterede, at Detektor havde vist, at hun faktisk havde ret.

Dette var selvsagt ganske forkert, hvorfor Detektor tog sagen op igen og atter påviste Özlems fejl samt i øvrigt, at hun gentagne gange fejlciterede Pernille. Men da journalisterne søgte dialog med Özlem herom, undslog hun sig trods mange ihærdige forsøg. På deres Facebook side skrev Detektors journalister efterfølgende bl.a.:

”I flere opslag på de sociale medier, som er blevet delt tusindevis af gange, har tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic gentagne gange fordrejet formand for Nye Borgerlige Pernille Vermund's ord og beskyldt hende for at sprede fake news. I denne uges program gennemgik vi det seneste eksempel fra Özlem Cekic, som ellers kalder sig selv brobygger og serverer dialogkaffe for at ”insistere på den demokratiske samtale”.

Nej, Özlem Cekic ville ikke diskutere tallene. Og hun er efter min opfattelse prototypen på en faktaresistent person

Faktaresistenterne
Faktaresistente folk, kender vil vel nok alle til. Et eksempel inden for min egen professionelle verden er finansanalytikeren Robert Prechter, der er blevet så betaget af en analysemetode kaldet ”Elliot Waves”, at han bl.a. har skrevet

”Jeg har aldrig set et marked udspille sig i noget andet end et Elliott Wave mønster.”

I sine skriverier og bøger om metoden har han imidlertid aldrig angivet en begrundet teori for, hvorfor Elliott Waves skulle virke. Men ikke desto mindre har han styret derefter i en livslang karriere – trods vedvarende katastrofale resultater. Faktisk resultater så dårlige, at man ifølge The Hulbert Financial Digest ville have tabt 98 procent af sine penge, hvis man havde fulgt ham fra 1985 til 2010, selvom aktieindekset samtidig steg 857 procent.  

Et andet eksempel på ekstrem faktaresistens ses hos den berømte miljøaktivist Paul Ehrlich, som har brugt en lang karriere på at fremsige en endeløs række af fejlslagne prognoser for verdens miljø og ressourcer.

Ehrlich afviste eksempelvis i 1960erne, at Indien skulle kunne føde 200 millioner mennesker i 1980, selvom de i dag udgør 1,2 milliarder og er en del bedre ernærede end dengang.

I 1968 skrev han yderligere, at den globale befolkningstilvækst ville stoppe grundet sygdom, krig og hungersnød. Og året efter udtalte han specifikt om UK, at ”Hvis jeg var en gambler, ville jeg tage lige penge i et væddemål om, at det ikke eksisterer i år 2000”. Dette land, mente han nemlig, var så overbefolket, at det kunne kollapse totalt.

Jo, Paul følte altid, at verden var på vej imod den ultimative ressourcemangel, og i 1970erne skrev han bl.a., at ”65 millioner” amerikanere ville sulte i 1980erne, samt at dets befolkning i 1999 ville være decimeret til ”22,6 millioner”. At den i stedet steg til 273 millioner, samtidig med at overvægt blev et stigende problem, rokkede ikke hans senere grundholdninger: Verden var ved at løbe tør for ressourcer, basta!

I hans bog The End of Affluence fra 1976 forudsagde han derfor, at “før 1985 vil menneskeheden komme ind i en tidsalder med virkelig knaphed”, i hvilken ”tilgængelige ressourcer af mange vigtige mineraler vil være tæt på at være udtømte.”

Ligeledes mente han, at verden var ved at løbe tør for liv, og i 1993 estimerede han eksempelvis, at halvdelen af alle jordens dyrearter ville forsvinde de følgende syv år, og at samtlige (jeps, hver og en) ville være forsvundet i 2015.  

Hverken Prechter eller Ehrlich formåede på noget tidspunkt at stoppe op og reflektere over, at de så systematisk tog fejl, og det kan man måske grine af.

Men hvor udbredt er faktaresistens egentlig? Første gang, jeg selv stødte på statistikker herom, var i en undersøgelse af iværksætteres gennemsnitlige personlighedsprofiler - jfr. den meget anvendte og velanskrevne Myers-Briggs personlighedstest.

Denne test har blandt andet en sondring mellem personlighedsgrupperne ”feeling” versus ”thinking”, dvs. de overvejende ”følende” versus de overvejende ”tænkende” personer. Undersøgelsen viste statistisk, at iværksættere gennemsnitligt var langt mere ”tænkere” end befolkningen som helhed, hvilket jeg tænkte gav mening, da de jo måtte bøje sig for de mange fakta, de mødte undervejs i deres projekter.

Den tænkende personlighedstype …
Men så blev jeg nysgerrig - for hvordan definerede Myers-Briggs egentlig ”thinking”? Det gjorde man, fandt jeg ud af, ud fra mange positive svar på følgende spørgsmål:  

- ”Jeg nyder tekniske og videnskabelige områder, hvor logik er vigtig.”
- ”Jeg bemærker inkonsekvenser.”
- ”Jeg ser efter logiske forklaringer eller løsninger på de fleste ting.”
- ”Jeg træffer beslutninger med mit hoved og vil være retfærdig.”
- ”Jeg mener, at det at fortælle sandheden er vigtigere end at være taktfuld.”
- ”Nogle gange ignorerer eller værdsætter jeg ikke ”folkets" fortolkning af en situation.”
- ”Jeg kan blive opfattet som værende for opgaveorienteret, uden medfølelse eller ligeglad.”

Det var jo interessant, for det viste, at disse personer – ”tænkerne”, altså - er mest tilbøjelige til at træffe beslutninger ud fra teknik, videnskab og logik. Og tillige, at de er fokuserede på, hvad data fortæller dem og er mere ligeglade med, om de så går imod konsensus eller støder andre ved at handle derefter. I en debat er det for dem logikken mere end tonen, der tæller, og hvis logikken går imod konsensus og ødelægger den gode stemning, følger de den alligevel.   

… og følerne
Nuvel, men hvad med følere? Disse er i stedet - jfr. Myers-Briggs - meget tilbøjelige til at svare bekræftende på nedenstående spørgsmål:

- ”Jeg er orienteret i retning af mennesker og kommunikation.”
- ”Jeg er bekymret for harmoni og bliver nervøs, når den mangler.”
- ”Jeg ser efter, hvad der er vigtigt for andre og udtrykker bekymring for andre.”
- ”Jeg træffer beslutninger med mit hjerte og vil være medfølende.”
- ”Jeg tror, at det at være taktfuld er vigtigere end at fortælle de kolde fakta.”
- ”Nogle gange formår jeg ikke at indse eller at kommunikere en situations hårde realiteter.”
- ”Jeg bliver undertiden af andre opfattet som for idealistisk, blød/sentimental eller indirekte.”

Følere er altså stærke på empati og optagede af den gode tone i debatten - samt af at følge, hvad de mener er konsensus, hvorimod kolde facts og tørre tal påvirker dem mindre.

De reagerer stærkt på emotionelle historier - eller det, man i videnskab kalder anekdotisk evidens - og i livet gør de primært det, der for dem umiddelbart føles godt og rigtigt, ligesom de i høj grad vurderer andre menneskers synspunkter ud fra, om disse personer i deres øjne føles gode eller ej. Hvis du argumenterer med en stærk føler, vil denne måske mere forsøge at vurdere, om du forekommer dem at være en god person, end om dine argumenter i sig selv giver mening.

Og fordelingen?
Da Myers-Briggs testen er særdeles udbredt, kan man sætte ret præcise tal på folks fordeling, og de siger, at cirka 44 procent af mænd og 76 procent af kvinder mest er følere - og tager vi befolkningen totalt, er 60 procent overvejende følere. Resten, dvs. 40 procent af alle og hhv. 56 procent af mændene og 24 procent af kvinderne, er ifølge Myers-Briggs målingerne overvejende tænkere.

Og da der faktisk er et stort flertal af følere, finder man måske her forklaringen på, at Paul Erhlich har fået så mange officielle hædersbevisninger, at en simpel oplistning ville fylde et par A-4 sider.

Således er han bl.a. blevet hædret med priser fra The Sierra Club, World Wildlife Fund, the Royal Swedish Academy of Sciences (som er med til at indstille Nobelpriser), Volvo, FN, Albert Einstein Club, Ecological Society of America, the American Institute of Biological Sciences og Royal Society of London. Ikke, må man formode, fordi hans analyser forekom at være videnskabeligt underbyggede og korrekte, for det var de jo på ingen som helst måde, men fordi han i manges øjne forekom at være et godt og velmenende menneske. Han føltes godt.

Nu kender jeg ikke Özlem Cekic, men ud fra hendes offentlige optræden forekommer hun mig en oplagt føler, og det instinkt har Pernille Vermund måske også haft, da hun 16:23 inden den førnævnte TV debat sagde til Özlem:  

”Det her, det handler ikke om dig og hvordan, du føler dig (…)”

Hvortil Özlem svarer:

”Føler?”

Hvorefter Pernille lidt senere fortsætter:

”Tag nu dig (selv) ud af ligningen og se så på, hvad det er for problemer, vi står over for.”

Pernille er en oplagt tænker, og måske er det sådanne personlighedsforskelle, der gør, at nogle mennesker slet ikke kan nå hinanden i en debat. Tænker jeg. 

------------

Lars Tvede er ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter, finansmand og forfatter til 14 anmelderroste fagbøger. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Forrige artikel David Trads: Danmarks Trumpine spreder fake news igen David Trads: Danmarks Trumpine spreder fake news igen Næste artikel Jarl Cordua: Det delte Venstre Jarl Cordua: Det delte Venstre
Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.