Anmeldelse af 

Lisbeth Knudsen: Populismen og den samspilsramte verden

ANMELDELSE: Populismen er et ideologisk bløddyr, der kan tage form og farve efter omgivelserne, men dens udøvere har samme karakteristika, hvad enten de kommer fra venstre eller højre, skriver forfatteren og journalisten Samuel Rachlin i ny bog.

Foto: /ritzau/Evan Vucci

Lisbeth KnudsenAf Lisbeth Knudsen
Chefredaktør Mandag Morgen

Måske troede vi fejlagtigt, at det 20. århundredes store ideologiske kampplads ville blive afløst af en rationel og frihedssøgende fælles forståelse af det liberale demokrati som fundamentet for det 21. århundredes historieskrivning.

Men her snart 18 år inde i den ny epoke er der ved at tegne sig et foruroligende billede af en kamp mellem det liberale demokrati og populismen eller den illiberale samfundsmodel.

Fakta
Om forfatteren:
Samuel Rachlin er journalist, politisk kommentator og forfatter til en række bøger, senest "Jeg, Putin" (2014) og "Bag den kolde krigs tåger" (2016).

Et ideologisk bløddyr, der kan tage form helt efter omgivelserne og omstændighederne. Som nogle gange kommer fra venstre og andre gange fra højre i det politiske spektrum. Men som har det til fælles at tilbede folket og lade det fremstå som de forurettede masser, mens eliten, det etablerede politiske system og medierne er den fælles fjende.

Grobund for populismen 
Journalist, forfatter og politisk kommentator Samuel Rachlin har i bogen ”Folket og magten” sat sig for at undersøge populismens historie og betydning, dens forskellige udtryk i USA og Europa, og dens potentiale.

Samuel Rachlins bog er et journalistisk, velskrevet bidrag til at forstå nogle af elementerne til den ny verdensorden, der ser ud til at blive det 21. århundredes.

Lisbeth Knudsen
Chefredaktør Mandag Morgen

Fra den mere integrerede skandinaviske form med det norske Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti i Danmark til de mere markante og afvigende østeuropæiske varianter af politiske strømninger i Polen og Ungarn til Italien, Østrig, Frankrig, Holland, Storbritannien og Tyskland. For nu blot at nævne nogle af landene på Rachlins rejse, der i høj grad ender i Trumps USA, med alt hvad dertil hører af solid viden og analyse.

Ud over den politiske analyse indeholder ”Folket og magten” en ganske grundig teoretisk udlægning af populismen og dens stærke, fælles karakteristika. Som f.eks. opgøret med de ”onde kræfter” og uduelige regeringer, der ikke har kunnet levere handlekraftige løsninger, hvad enten det drejer sig om immigrationsbølger, arbejdsløshed eller social utryghed.

Oprøret mod et politisk system, der tilgodeser eliten, og med medier, som i stedet for at se folkets behov hellere vil tilhøre eliten og magten. Læg så gerne til den sammenkogte ret en god portion nationalisme, fremmedhad, frygt for tab af kendte familieværdier og kulturelle værdier. Og så skal der blot en krise til at tænde lunten. En finanskrise, en abstrakt og truende globalisering og digitalisering med tilhørende tab af job. Alt sammen omskrevet til manglende fremtidshåb og tab af kontrol. Så er grobunden for populismen og opgøret med det liberale demokrati lagt.

Demokratiet i skred
”Populister er i fuld gang med at forvandle 'liberalt demokrati' til et skældsord og bruger begrebet 'illiberalt demokrati' til at smugle en autoritær samfundsmodel ind ad bagdøren.

De vestlige demokratier er bestemt ikke ved at bryde sammen, men de er sat i skred, og det har rejst spørgsmål om de grundværdier, der var uanfægtelige og urørlige under Den Kolde Krig og i det kvarte århundrede efter Berlinmurens fald. Nye og destruktive kræfter er sat i sving og afslører umiskendeligt, at historien ikke er slut. Historien er tilbage,” skriver Samuel Rachlin i en af sine mere spidse konklusioner på udviklingen og bogens gennemgang.

Rachlins analyse af populisterne og her ikke mindst den amerikanske udgave viser den forførelse, som kan finde sted under valgkampe, men også den mangel på resultater, som kommer, når de letkøbte og simple løsninger ikke viser sig at kunne gennemføres. Så skal der hele tiden hældes ny benzin på det konfrontatoriske og provokatoriske bål.

Populisterne skaber en farlig polarisering mellem folket og magthaverne og en dæmonisering af eliten, som bringer det etablerede system i defensiven. Men man kan ikke tage fra populisterne, at de indimellem har været i stand til at spotte problemer og tendenser, som de etablerede politikere har negligeret, skriver Rachlin.

Verden er blevet samspilsramt 
”Verden er blevet samspilsramt,” skriver Rachlin med henvisning til den kombination af begivenheder, konflikter og personligheder, som verden har oplevet de seneste tre-fem år.

Han beskriver populisternes politiske verdenssyn som fælles om at provokere og udfordre med forargelsen og overdrivelsen til politisk våben. Alt sammen med den fælles forestilling at repræsentere folket, indfange tidsånden og dyrke utilfredsheden med hele det emotionelle register som vækstdriver til de forurettedes vrede.

Med til den politiske megatrend og et internationalt politisk system i skred, som Rachlin beskriver, hører ikke alene det, der skete i USA i 2016, men det, der startede et helt andet sted to år før.

”Den skelsættende begivenhed var Ruslands overfald på Ukraine og annekteringen af Krim i foråret 2014, da præsident Putin og hans kreds af rådgivere i Kreml besluttede at slå til for at sætte en stopper for al den ydmygelse, som de følte, de havde levet og lidt med, siden Sovjetunionen kollapsede. Begivenhederne i Ukraine og på Krim indvarslede ikke kun en ny verdensorden, men blev et historisk vendepunkt, hvor man gav slip på det 20. århundrede og startede det 21. århundrede.

Indsigtsfuld portræt af populister 
Samuel Rachlins bog er et journalistisk, velskrevet bidrag til at forstå nogle af elementerne til den ny verdensorden, der ser ud til at blive det 21. århundredes. Det er et solidt teoretisk bidrag til at forstå den moderne populisme, som ikke er så ny endda, men rækker tilbage til det. 19. århundrede.

Det er et indsigtsfuldt portræt af populisterne, som går mod strømmen, imod gamle doktriner, spilleregler og normer. De populister, som dygtigt bruger utryghedens og håbløshedens stærke, emotionelle våben til at trænge ind i de etablerede politiske systemer. De gør det på en bølge af folkeligt oprør mod eliten, medierne og den manglende handlekraft hos de etablerede politiske partier.

Og de udvisker skillelinjerne mellem virkelighed og myte – mellem fakta og alternative fakta. De skaber illusionen om det ”rene folk” og den ”korrupte elite”. Det nye er, at populisterne nu er rykket ind i magtens centrum, som Rachlin ganske godt beskriver det.

Folket og magten - populisme og den nye verdensorden af Samuel Rachlin, 173 sider, 249,95 kr, Kristeligt Dagblads forlag

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

Samuel Rachlin

Journalist, forfatter, fhv. vært, TV 2
cand.phil. i russisk (Københavns Uni. 1972), master i journalistik (Columbia 1977), Nieman fellow (Harvard Uni. 1985)

0:000:00