Lolland risikerer at skulle betale, hvis Gentofte hæver skatten
UDLIGNING: Regeringen vil lade kommuner, der taber penge på en udligningsreform, hæve skatten frem for at skære i velfærden. Men gør de det, kan det koste velfærd i landets øvrige kommuner, siger professor.
Kim Rosenkilde
RedaktørEn højere kommuneskat i Gentofte og Rudersdal kan betyde mindre statsligt tilskud til kommuner som Kalundborg, Lolland og Hjørring.
Det er et af de ubekvemme forhold, som regeringen har undladt at forholde sig til i det udligningsudspil, der blev præsenteret torsdag sidste uge.
Her fremgår det, at de kommuner, som taber på en kommende reform, vil få lov til at hæve skatten uden at skulle bekymre sig om en statslig straf.
Men hæver nogle kommuner skatten, uden at andre sænker den tilsvarende, vil det som udgangspunkt betyde, at det statslige tilskud til kommunerne efterfølgende vil blive reduceret.
Det vil kunne mærkes i alle landets øvrige kommuner i form af lavere indtægter, og det vil tage toppen af de gevinster, regeringens udspil har stillet en kommune som Kalundborg i udsigt.
”Det er jo at fodre hunden med dens egen hale. Det håber og forventer jeg virkelig ikke, at regeringen har tænkt sig,” siger Martin Damm (V), der er borgmester i Kalundborg Kommune.
Godt for privatøkonomien, men...
Det er både vanlig praksis og lovfæstet, at en samlet stigning i den kommunale skatteudskrivning, som udgangspunkt fører til en reduktion af det statslige bloktilskud til kommunerne.
Og at det i kraft af de seneste mange års skatteloft går hånd i hånd med en tilsvarende nedsættelse af den statslige bundskat for at holde den samlede skatteudskrivning i ro. En øvelse, som regeringen i sit udspil lover at ville gentage med den kommende udligningsreform.
På borgernes egen skattebillet vil det derfor kunne opleves som en fordel, hvis andre kommuner end ens egen hæver skatten.
Regeringens udligningsudspil om højere skat
Når en kommune skal betale mere til andre kommuner, der har mindre gode forudsætninger, behøver det ikke gå ud over velfærden i kommunen.
Regeringen vil give plads til, at kommuner, som skal bidrage mere, kan vælge at sætte skatten op. Kommuner, der får en stor gevinst, kan naturligvis bruge en del af gevinsten til at sænke en måske høj kommuneskat, hvis de ønsker det.
Regeringen foreslår:
• Kommuner, som skal bidrage mere, får mulighed for at sætte kommuneskatten op.
• Kommunerne kan selv beholde de ekstra skatteindtægter.
• Den statslige bundskattesats vil blive sat ned, så skatterne samlet set holdes i ro.
Modregning af kommunale skattestigninger
Lov om nedsættelse af bloktilskud ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning
Ministeren nedsætter statens tilskud til kommunerne (...) hvis den samlede kommunale skatteudskrivning forhøjes som følge af forhøjelser af de kommunale udskrivningsprocenter, grundskyldspromiller eller promillerne for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme.
Indenrigsministeriet om skatteudskrivning og bloktilskud
Når der i en økonomiaftale er aftalt en uændret skat, er bloktilskuddet således beregnet efter,
at skatteprocenter og -promiller er uændrede i forhold til året før.
Det betyder, at hvis kommunerne samlet hæver skattesatserne i deres budgetter, opnår de i udgangspunktet en merindtægt sammenlignet med det forudsatte i økonomiaftalen.
I økonomiaftalen for det efterfølgende år vil budgetårets merindtægt blive neutraliseret, når
fastsættelsen af bloktilskuddet tager udgangspunkt i det nye års skattesatser.
Kommunernes skattestigning bliver herved omsat til et lavere bloktilskud.
Kommunernes gevinst, set for kommunerne under ét, ved at hæve skatten er derfor étårig. Men set for den enkelte kommune, der forhøjer skatten, vil den alt andet lige fortsat opnå en større andel af de samlede kommunale indtægter.
Når kommunerne samlet set sænker de kommunale skattesatser, er det omvendte tilfældet.
Kommunal
Etik og Tro
