Lose: Aftale sikrer regioners rolle i Greater Copenhagen

ERHVERV: Aftalen om regionernes økonomi gør det klart, at regionerne fortsat kan spille en central rolle i grænseoverskridende samarbejder med fokus på erhvervsudvikling. Men penge til formålet kom der ikke.

Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), har ikke opgivet at få rullet dele af den tidligere regerings reform af erhvervsfremmesystemet tilbage.
Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), har ikke opgivet at få rullet dele af den tidligere regerings reform af erhvervsfremmesystemet tilbage.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Regionale politikere vil også fremover kunne sidde med ved bordet og også for enden af bordet, når der skal tales erhvervsfremme og -udvikling i Greater Copenhagen.

Det er i hvert fald Danske Regioners formand, Stephanie Loses (V), udlægning af den økonomiaftale, hun torsdag kunne præsentere sammen med regeringen.

Her fremgår det blandt andet, at regionerne og regeringen er enige om, at regionerne "på lige fod med kommunerne" skal kunne varetage rollen som formand i et grænseoverskridende samarbejde, der "som ét blandt flere formål" beskæftiger sig med erhvervsfremme.

Og det er netop, hvad Greater Copenhagen-samarbejdet er.

"Med det her slipper man for at sparke regionsrådsmedlemmer ud ad døren hvert andet øjeblik, fordi dagsordenen indeholder noget om erhvervsfremme. Og de må også godt bestride en formandspost i et organ, hvor erhvervsfremme er et delelement," siger Stephanie Lose.

Opgør med Erhvervsministeriets benspænd
Spørgsmålet om regionernes rolle i den slags samarbejder er en udløber af den reform af erhvervsfremmesystemet, som blev vedtaget i maj 2018. I den forbindelse blev det regionale niveau i turist- og erhvervsfremmeordningerne nedlagt.

"Med udmøntningen af reformen har vi så efterfølgende oplevet, at man ud over at afskære os for turisme- og erhvervsfremme også har lagt os i nogle unødvendigt stramme spændetrøjer. Vores indtryk er, at Erhvervsministeriet nærmest har forsøgt at spænde ben for os," siger Stephanie Lose.

Reformen af erhversvfremme har skabt diskussion om, hvorvidt netop Greater Copenhagen ville kunne fortsætte, fordi erhvervsfremme står så centralt i organisationens arbejde, og fordi både Region Sjælland og Region Hovedstaden har afgørende roller.

{{toplink}}
Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

0:000:00