Mængden af skadelige PFAS-stoffer i danskernes blod er styrtdykket

Der er godt nyt til de danskere, der er meget bekymrede for den udbredte PFAS-forurening.

En ny undersøgelse af PFAS målt i danskernes blod – der er udført af eksperter på Arbejds- og Miljømedicinskafdeling ved Bispebjerg og Frederiksbergs Hospitaler – viser nemlig en bemærkelsesværdig positiv udvikling.

I dag er koncentrationen af PFAS-forbindelserne – PFOS og PFOA – således mere end ti gange lavere, end den var i målinger, der blev foretaget i slutningen af 90’erne.

”Det er rigtigt glædeligt nyt, fordi det viser, at det er meget effektivt at regulere de her stoffer, og at man ser en relativ hurtig effekt hos befolkningen,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg, der er lektor og miljømedicinsk forskningsleder på Arbejds- og Miljømedicinskafdeling ved Bispebjerg og Frederiksbergs Hospitaler.

Selvom eksponeringen i dag er lavere, så er den samlede eksponering af PFAS stadig for høj i forhold til de grænser EU sætter.

Anne Marie Vinggaard
Professor ved DTU

De to PFAS-forbindelser er de nok mest omdiskuterede PFAS’er, fordi de har været vidt benyttet gennem mange år. Begge er dokumenteret sundhedsskadelige og svært nedbrydelige, hvorfor de siden starten af nullerne er blevet løbende begrænset.

Studiet er ifølge Sandra Søgaard Tøttenborg kommet i stand, fordi der ikke er særlig stor viden om, hvor meget PFAS den danske befolkning er udsat for, samt hvordan udviklingen ser ud. Forskerne har i alt kortlagt 29 historiske undersøgelser, der går helt tilbage til 1988. I alt indgår blodprøver fra 18.231 danskere.

Størstedelen af datamaterialet er gravide kvinder, men der er også prøver fra børn, unge samt voksne mænd og kvinder i alle aldre.

De seneste målinger der indgår i undersøgelser er fra 2020, da coronaepidemien førte til relativt mange blodprøver fra befolkningen.

I 2020 var den gennemsnitlige mængde af PFOS nede på omkring fire nanogram per milliliter, mens gennemsnittet toppede i midten af 90’erne på 44 nanogram per milliliter. For PFOA er udviklingen endnu mere markant. I midten af 90’erne blev gennemsnittet målt til knap ti nanogram per liter, mens det i dag er helt nede under ét nanogram (se udviklingen i figuren nedenfor).

Figur: Den gennemsnitlige koncentration af PFOS og PFOA falder markant

Samme mængde som særlig udsatte

PFAS-debatten begyndte for alvor at rulle herhjemme, da det kom frem, at en gruppe borgere i Korsør havde spist kvæg med meget høje værdier af PFOS. De berørte borgere blev alle undersøgt og nogle havde meget høje koncentrationer af PFOS. Men i gennemsnit havde de en koncentration på 43 nanogram per milliliter, hvilket altså svarer til det, der var normalt i 90’erne.

Regeringen har bebudet en PFAS-handlingsplan, som der også er afsat millioner til på finanslovforslaget for 2024. Og selvom de nye tal umiddelbart ser beroligende ud, så er der en meget vigtig faktor, som forskerne stadig ikke ved nok om.

Nemlig hvor meget andre PFAS’er, som der i alt er omkring 14.000 af, fylder.

”Der er kommet mange andre PFAS’er i spil, som vi endnu ikke ved så meget om. Så måske har udfasningen af PFOS og PFOA blot betydet, at man er blevet udsat for anden skadelig kemi. Så selvom det er glædeligt, at reguleringen har virket så godt, så vil jeg ikke fejre det alt for meget,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.

Eksponering er for høj

Anne Marie Vinggaard er professor ved DTU og med i den ekspertgruppe, der skal rådgive regeringen om PFAS. Og hun glæder sig også over det markante fald.

”Det er en rigtig god nyhed, at de her stoffer, som vi ved er skadelige, er på vej ud af menneskekroppen. Men selvom eksponeringen i dag er lavere, så er den samlede eksponering af PFAS stadig for høj i forhold til de grænser, som EU sætter,” siger Anne Marie Vinggaard.

Hun peger på, at man i Sverige har lavet lignende undersøgelser, der viser samme tendens: At de gamle PFAS’er er på vej ud af befolkningens blod.

Men i Sverige har man også målt bredere hos befolkningen, påpeger hun. Nemlig for alt såkaldt ekstraherbart organisk fluorstof i blodet. Det kan sådan cirka oversættes til, at man måler for, hvor meget samlet mængde PFAS, der er i blodet – dog uden at vide, hvilke specifikke PFAS-stoffer der er tale om.

Samlet mængde stiger

Og her fandt forskerne en anden helt tendens.

”Her har man set en stigning over de seneste 20 år. Derfor kan man ikke bruge faldet i PFOS og PFOA til at sige, at den samlede koncentration af PFAS i mennesker er faldende,” siger Anne Marie Vingaard.

Men er forskellen ikke, at man ved, at PFOS og PFOA er skadelige, men at mange andre PFAS-stoffer ikke nødvendigvis er det?

”Muligvis. Men vi ved, at også andre PFAS er skadelige, dog uden at vi har viden om alle PFAS. Så set fra vores synspunkt, kan vi ikke vente med at regulere til, at vi har eksakt viden om alle de 14.000 stoffer, der findes. Så ud fra et forsigtighedsprincip er det godt, at man fra europæisk side arbejder på en generel regulering af alle PFAS-stoffer,” siger Anne Marie Vinggaard.

Hun henviser således til, at Danmark sammen med en række andre EU-lande har præsenteret et bud på et generelt forbud mod alle PFAS, dog med en række undtagelser.