Manu Sareen: Det moderne liv er en stress-generator

REPLIK: Lisbeth Knudsen skriver, at hun er træt af at høre om stress, men det moderne samfund er en livsfarlig stress-generator, vi er nødt til at tage alvorligt, skriver Manu Sareen og Solveig Wandall.

Af
Solveig Wandall, psykolog
Manu Sareen, formand for Stressforeningen

Lisbeth Knudsen skriver i en klumme på Altinget 21.4., at hun er blevet træt af at høre om udviklingen af stress, uden at fremlægge en dybere forklaring.

Hun er træt af den industri, der prøver at løse - før de læser på opgaven. Det kan vi sådan set godt forstå, og vi takker for invitationen til en debat omkring årsagerne til stress.

Lisbeth Knudsen spørger, hvad er galt med vores moderne liv? Det leder os direkte hen til en af årsagerne til stress: netop det moderne liv der, som Lisbeth Knudsen siger, er en svøbe, som nogen vælger at kalde stress.

Heri ligger den første udfordring - den måde stress omtales og diskuteres på i dag.

Det er vigtigt, at vi indser, hvor meget verden har ændret sig. Det moderne liv er som konsekvens blevet stressende for mange menesker. Hvis vi går ud fra, at vi og verden er det samme, som for 30 år siden, tager vi grueligt fejl.

Læs mere: Læge: Fagforeninger skal tage ansvar for stress

Store verdensomvæltninger, bl.a. internettets udbredelse, grænseløst arbejde og udbredelse af teknologi har ændret grundvilkårene for både arbejds- og privatliv.

Derfor er det også nødvendigt at være grundige, og tage én udfordring af gangen i tilgangen til stress.

Her opremser vi tre årsager til stress. Det er langt fra hele forklaringen, men vi håber, at I vil være med til at debattere og nuancere disse, så vi kan starte en tiltrængt debat på området.

For mange forskellige symptomer defineres som stress.

Der er stor forskel på at have travlt og at være syg af stress. Men når der ikke er en grundlæggende medicinsk diagnose, kan de fleste mistrivselssymptomer tilskrives stress, pga. den brede definition. Den manglende diagnose på stress betyder, at statistikker farves af helt almindeligt hverdagspres.

I disse statistikker ligger en kæmpe bunke af stressramte, som alle har brug for vidt forskellige løsninger og vidt forskellig hjælp. De, som er alvorligt syge af stress, sidestilles med almindelige hverdagstravle, raske mennesker. Det betyder ofte, at behovet for hjælp – både for den fortravlede og den syge underkendes. Derfor er der stor risiko for, at stressudfordringerne eskalerer og i øvrigt også smitter folk omkring den stressramte.

Den generelle forvirring på stressområdet træder også tydeligt frem i Lisbeth Knudsens fremstilling. Her blandes tics hos syvårige sammen med 15-årige drenges præstationspres eller ensomhed og arbejdsrelateret stress på virksomhederne. Disse udfordringer er vidt forskellige, ikke kun i alder men også pga. manglende forståelse for nuancerne. Vi bruger stress som samlebegreb, og går herved glip af de grundlæggende mekanismer bag udviklingen.

I dag er vi konstant under mental påvirkning enten via den fysiske eller virtuelle verden. Derfor er der sjældent tid til de mentale pauser, som hjernen og kroppen har brug for, hvis vi skal restituere og hvile ud imellem de mentale påvirkninger. Hjernen kan simpelthen ikke fungere uden pauser.

Medicinsk kaldes stress en ’belastningsreaktion’. Dvs. at stress er en reaktion på, at miljøets belastninger overskrider individets ressourcer. Men selvom vores verden har ændret sig, betyder det ikke nødvendigvis, at vores hjerne har fået flere ressourcer til at kapere alle de stimuli, vi dagligt udsættes for.

Lisbeth Knudsen skriver: ”Historierne om børn og stress kører en runde hvert andet år – og hvad så?”.

Én af udfordringerne med de runder af medieopmærksomhed på stressområdet er, at det ofte er forsimplede og forvrængede billeder af stress, vi præsenteres for. Ordet ’stress’ er blevet et samlebegreb for alt, der er uoverskueligt, overvældende eller for meget for os at kapere.

Det er fuldstændig rigtigt, at der i den grad er mangel på veldokumenteret, underbygget viden om årsagerne til stress i medierne. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke ved noget om årsagerne. Det er i sig selv et problem, at den store mængde viden, som er tilgængelig, ikke bruges i medierne til at forklare de påvirkninger, vi udsættes for. Herved eskalerer stressudfordringen yderligere, fremfor at bremses efter de tilgængelige retningslinjer.

Stressforeningen vil tage imod invitationen til en debat om årsager til stress. For at tage udfordringen alvorligt, være nuanceret og tage én ting af gangen vil vi lancere en række dokumenterede artikler, hvor vi blandet andet vil beskrive nogle af de effekter af de moderne samfund, som kan forbindes med stress.

 

Forrige artikel Fiskere: Dansk fiskeri har brug for politisk enighed Fiskere: Dansk fiskeri har brug for politisk enighed Næste artikel Pensionsselskab: Nu må en pensionsreform stå først i køen Pensionsselskab: Nu må en pensionsreform stå først i køen
Finansministeriets departementschef stopper

Finansministeriets departementschef stopper

EXIT: Martin Præstegaard fratræder sin stilling som departementschef i Finansministeriet. Han skal i stedet være viceadministrerende direktør og finansdirektør i ATP.