Analyse af 
Erik Holstein

Martin Lidegaard vil tilbage til midten: Men kan han få lov af sit parti?

For første gang i 21 år kan Radikale ane en lille mulighed for at lege med begge fløje. Men en fleksibel midterposition kræver et opgør med ultimative krav. Spørgsmålet er, om Martin Lidegaard får manøvrerum til det. 

Alle de nyvalgte radikale folketingsmedlemmer rakte hånden i vejret ved torsdagens presse, da de blev spurgt, om de stadig står fast på, at det er et ultimativt krav, at Socialdemokratiet dropper planerne om et asylcenter i Rwanda. Kort forinden havde Lidegaard afvist, at partiet ville stille flere ultimative krav.
Alle de nyvalgte radikale folketingsmedlemmer rakte hånden i vejret ved torsdagens presse, da de blev spurgt, om de stadig står fast på, at det er et ultimativt krav, at Socialdemokratiet dropper planerne om et asylcenter i Rwanda. Kort forinden havde Lidegaard afvist, at partiet ville stille flere ultimative krav.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

De første ti minutter af pressemødet gik helt perfekt. Radikale fremstod igen som et samlet parti, efter at folketingsgruppen énstemmigt havde valgt favoritten Martin Lidegaard som ny leder. Selv Zenia Stampe forsøgte at smile.

Martin Lidegaard gik straks i gang med at flytte partiet i den retning, han har forsøgt de sidste mange år: Tilbage mod midten og væk fra de ultimative krav. Ultimatummer er ikke lige ham, understregede Lidegaard. 

Da der blev stillet spørgsmål om socialdemokraternes planer om et asylcenter i Rwanda, svarede Lidegaard, at "den model kan Radikale ikke se sig selv i". 

{{toplink}}
Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

En meget mild formulering sammenlignet med truslen om at vælte enhver regering, der forsøger at virkeliggøre Rwanda-planerne. I forhold til det ultimative var Lidegaard meget tvetydig. Man begyndte at ane en ny og smidigere kurs.

Men så brød Lidegaards nye "wingwoman", næstformand Samira Nawa, ind. Hun slog fast, at det er "fuldstændig udelukket", Radikale kan støtte en regering, der bare arbejder videre med de planer. Altså, tilbage til Zenia Stampes ultimative krav, der – taget bogstaveligt – udelukker Radikale fra både en rød og en blå regering. 

Det minder stilmæssigt om det ejendommelige pressemøde hos Venstre i august, hvor Troels Lund Poulsen (V) "klargjorde", at hans formand Jakob Ellemann-Jensen (V) skam godt kunne acceptere Inger Støjberg (DD) som minister. Mens Ellemann så forbløffet til.

En ildevarslende start for Lidegaard.

Hvis der er nogen, der kan give Radikale en ny start efter valgnattens halloween-gyser, er det ellers Martin Lidegaard, der er kompetent og vellidt på Borgen. Lidegaard har længe kæmpet for at få sit parti tilbage i den gamle pragmatiske rolle i en verden af i går, hvor der ikke fandtes ultimative krav, og hvor Radikale var en attraktiv partner for både røde og blå.

For de mere pragmatiske radikale har det været deprimerende at se, at Lars Løkke Rasmussen har fået held til at placere Moderaterne præcis der, hvor Radikale traditionelt har stået. Men det har også bestyrket dem i, at der er et stort potentiale, hvis bare Radikale kommer tilbage på midtersporet igen.   

0:000:00