Radikale har fundet en ny politisk leder: "Jeg har en anden stil"

"Vi seks har tilbragt dagen sammen og fundet fodfæstet. Det har været en forrygende dag. Det kan godt være, at det er en lille folketingsgruppe, men den består af stærke, erfarne profiler, der kan tegne et stærkt Radikalt Venstre med en ny start fra i dag," lød det.

Martin Lidegaard slog fast, at han kommer med den "præcis samme politik" som sin forgænger.

"Men jeg har en anden stil. Vi har hver vores måde at være på og formulere os på. Så man vil nok kunne høre en forskel. Men det politiske indhold og hjerteblodet er det samme."

Partierne skal rykke sammen

Martin Lidegaard får en ilddåb som ny politisk leder. For selvom Radikale blev halveret ved tirsdagens folketingsvalg, sidder partiet stadig på syv af Folketingets mest afgørende mandater, når det kommer til indretningen af den kommende regering.

Efter det natten til onsdag stod klart, at det nuværende røde flertal består, har de borgerlige partier nemlig forsøgt at gøre tilnærmelser til Radikale.

Men den nye frontfigur holder fast i, at Radikale fortsat peger på en bred regering over midten med Mette Frederiksen som statsminister.

"Det vil være vores stærke anbefaling. Med de kriser, vi står overfor både herhjemme og ude i den store verden, er der brug for, at partierne på Christiansborg rykker sammen og sætter det lange lys på for Danmarks skyld," sagde Lidegaard.

De første sonderinger begynder fredag morgen på Marienborg. Her skal partierne mødes med Mette Frederiksen en ad gangen efter størrelse.

Ifølge Samira Nawa vil klima og natur til at fylde "enormt meget" for Radikale i forhandlingerne. Men også unges trivsel, økonomiske reformer og et opgør med udlændingepolitikkens "tidsler".

Ultimative krav

Efter pressemødet fremstod det dog stadig en smule uklart, hvad den radikale linje er i spørgsmålet om et dansk asylcenter i Rwanda.

I valgkampen har Sofie Carsten Nielsen og Zenia Stampe konsekvent sagt, at partiet ikke kan støtte eller deltage i en regering, der arbejder videre med dansk enegang – selvom Sofie Carsten Nielsen blev formand med en forbøn om, at det er slut med de ultimative krav, der blev Morten Østergaards varemærke.

Også Martin Lidegaard har flere gange ladet forstå, at den slags politik ikke er hans kop te.

Efter et par tilnærmelser og en række uddybende spørgsmål fra pressekorpset forklarede Lidegaard linjen sådan her:

"Vi er gået til valg på, at vi ikke ønsker den Rwanda-løsning. Det ville være vælgerbedrag, hvis vi så ikke forsøgte at forfølge det krav. Men det er også rigtigt, at jeg har det ikke let med ultimative krav. Det har jeg også sagt til min kolleger i dag. Det vil man ikke se fra min side. Jeg vil ikke rangordne vores prioriteringer,” sagde han og fremhævede økonomien, klimaet og børns trivsel som andre eksempler på "radikalt hjerteblod".

"Jeg kommer til at kæmpe for det hele. Men ikke med ultimative krav," fortsatte han.

Så ultimative krav er skiftet ud med hjerteblod?

"Sådan kan man godt formulere det. Det er en meget god overskrift."

Så kan Mette Frederiksen jo bare trække jer rundt i manegen, hvis I ikke har noget at stå fast med?

"Det er jeg ikke spor nervøs for. Du kan vurdere os på resultaterne."

Er Rwanda ikke længere et ultimativt krav?

"Det kan jeg ikke sige. For vi ønsker ikke at indgå i den model."

Er det fuldstændig udelukket, at I kan pege på en regering, der arbejder videre med Rwanda?

"Ja, det er fuldstændig udelukket," indskød Samira Nawa.

Hun blev dog afbrudt af Martin Lidegaard:

"Jeg har lige stået og sagt det to gange. Prøv lige at høre her: Vi gik til valg på det. Vi vil gerne være med til at arbejde på en model, der har en europæisk og ikke en dansk forankring. Vi anerkender behovet for at finde nogle nye mekanismer. Men den model, som er ene Danmark i forhold til Rwanda, den kan og vil vi ikke se os selv i."

Vil ikke rippe op i gammel historie

Martin Lidegaard blev første gang valgt til Folketinget for Radikale i 2001. I Helle Thorning Schmidts S-SR-SF-regering var han først klimaminister og siden udenrigsminister. I tirsdags blev han genvalgt med 7.167 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds.

I oktober 2020 forsøgte han at blive ny formand for partiet, da Morten Østergaard gik af efter et dramatisk pressemøde på Den Sorte Diamant i København. Han blev sat fra bestilling efter at have løjet om sin rolle i tre sexismesager.

I det efterfølgende kampvalg tabte Lidegaard med stemmerne 4-12 til Sofie Carsten Nielsen, der dengang var næstformand.

Ifølge kilder mistede han en håndfuld støtter, da der undervejs i processen begyndte at florere interne rygter om, at der måske også var en krænkelsessag på Martin Lidegaard. Det har han efterfølgende selv afvist pure.

"Hele den historie gider vi ikke rippe op i. Den har ikke fyldt noget i dag, vi har ikke nævnt den med et ord," sagde han da Ekstra Bladet spurgte ind.

Efter optrinnet på Den Sorte Diamant var Martin Lidegaard overordentligt tæt på at stifte et nyt parti ved navn "Midten - Danmarks bæredygtige parti".

Men efter et par måneder i tænkeboks fandt Martin Lidegaard og Sofie Carsten Nielsen fredspiben frem fra skuffen. Som pris for sin støtte til Sofie Carsten Nielsen fik han posten som næstformand med ansvar for politikudvikling.

Kort før sommerferien var han med til at sætte den socialdemokratiske etpartiregering fra bestilling med tre måneders varsel i kølvandet på Minkkommissionens kritiske rapport.

Undervejs i valgkampen har flere radikale profiler – inklusive Martin Lidegaard indrømmet, at den beslutning slet og ret var for svær at sælge til vælgerne, der kvitterede med solid begmand. Samtidig har beslutningen trukket alvorlige veksler på forholdet til Socialdemokratiet. Det blev skåret ud i pap, da Mette Frederiksen på valgkampens første dag slog fast, at en SR-regering er udelukket.

Inden den nye leder forlod Vandrehallen, afviste han, at det var en fejl at vælte regeringen.

"Det mener vi fortsat ikke var en fejl. Den kommende vinter kræver svar på en lang række svære spørgsmål. Der håber vi, at en ny regering kan stille os solidt politisk med et fodfæste, der gør os i stand til at håndtere Ukraine-krigen, energikrise, klimakrise, sundhedskrise og så videre."