Mens vi hepper på Vingegaard, vasker korrupte regimer hænderne rene i cykelsporten

Kagame i en nøddeskal
Rwandas præsident, Paul Kagame, har længe haft en drøm om at gøre det lille land til Afrikas finansielle og diplomatiske centrum. Det har man jagtet længe, og Kagames mål er, at Rwanda skal være Afrikas Singapore. Det skriver journalist Jeppe Højberg Sørensen blandt andet i Berlingske.

I lang tid var Paul Kagame et anerkendt navn i Vesten. Han var respekteret, og hans historie taler for sig selv, da han for alvor slog sit navn fast efter folkedrabet i 1994. Han blev for første gang præsident i 2000, men hurtigt derefter begyndte det ideelle billede af Kagame at krakelere.

Han mistede international tillid fra FN, og der var meget snak om korruption, da han blev genvalgt som præsident i 2003. I Danmark har Rwanda også været et varmt emne i medierne det seneste stykke tid, hvor et samarbejde om et asylcenter længe var ved at blive en realitet.

Ifølge FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, står det dog galt til i Rwanda. En rapport fra 2020 fortæller blandt andet om tolv døde flygtninge, der blev skudt af Rwandas politi, da de demonstrerede. Lignende demonstrationer har medført fængsling af både børn og voksne.

FN’s kamp stopper dog ikke Kagame, og han har investeret flere millioner i store, dyre bygninger og infrastruktur. De vil skille sig ud fra resten af Afrika, hvor fattigdom ikke er til at komme udenom. Regeringens fokus på sport er også nem at få øje på.

De har siden 2018 investeret store summer i Premier League-klubben Arsenal, der har ’Visit Rwanda’ stående på ærmet. Året efter investerede de også i Qatar-klubben Paris Saint-Germain, hvor verdensstjerner som Kylian Mbappe og Lionel Messi har løbet rundt med ’Visit Rwanda’ på træningstrøjerne.

Sportswashing og dansk ansvar
Minder Rwandas fremstormende strategi om noget?

I den grad, ja. Cyklingen, som vi kender den, er ved at blive kastet ind i et spindelvæv af alt andet end sportslige interesser. Vi har længe skulle udsættes for lignende i Golfstaterne, hvor Qatar har været på banen siden 2002 med etapeløbet Tour of Qatar, der dog ikke er blevet kørt siden 2016, hvor Mark Cavendish vandt løbet.

Samme år blev verdensmesterskaberne kørt i Doha, Qatar, hvor Peter Sagan kunne iklæde sig regnbuestriberne. Og man kunne næsten tro, at Tour of Qatars pludselige stop havde noget at gøre med, at qatarerne havde opnået det ultimative i den to-hjulede-verden: værtskab for verdensmesterskaberne i cykling.

Dansk Cykle Union, synes jeg, skal gå forrest i en kamp, hvor verdensmesterskaberne i Rwanda enten helt skal fravælges eller blive et skridt på vejen mod forbedrede forhold i det afrikanske land

Ludvig Wacker, journaliststuderende og tidligere prof. cykelrytter

Fra den ene dag til den anden var cykling ikke længere relevant for den storsatsende nation, der i 2022 kunne gafle prikken over i’et inden for sportswashing: VM i fodbold.

Til denne slutrunde blev det tydeligt, hvad sportswashing gør ved en ellers traditionsrig sport. Og det blev også tydeligt, at DBU's såkaldt kritiske dialog ikke stoppede krænkelserne af migranters og homoseksuelles rettigheder i Qatar.*

Cykelsporten i Danmark har nu muligheden for at blive et forbillede. Dansk Cykle Union, synes jeg, skal gå forrest i en kamp, hvor verdensmesterskaberne i Rwanda enten helt skal fravælges eller blive et skridt på vejen mod forbedrede forhold i det afrikanske land. Ideelt set skulle det endda foregå fra en endnu højere hylde.

Danmark er efterhånden så stor en spiller i cykelsporten, at udlandet vil reagere, hvis en helhjertet kamp bliver påbegyndt. Jeg synes dog ikke, at man kan forvente det fra rytterne. Man kan håbe på det, men ikke forvente det.

Mere vil have mere
Mens Rwandas velhavende klasse drømmer stort, så lever næsten halvdelen af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Landet har hverken ytringsfrihed eller kritisk presse. Og forsamlingsfrihed er et land i, well Europa, tænker jeg. 

Cykling er bare en lille brik i et stort spil, hvor Kagame er ved at blive pennevenner med FIFA-præsidenten Gianni Infantino, der også har store aktier i denne del af Afrika.

Det ødelægger hurtigt det glansbillede, man ellers får, når man kigger på billeder fra det ellers fantastiske Tour du Rwanda, der modsat Tour of Qatar – eller sågar VM i Qatar – faktisk bringer mennesker sammen og frem i sollyset.

Kagames vennekreds stopper ikke ved kontroversielle Infantino. Også de mest magtfulde mænd i Qatar står på Kagames venneliste.

Cykelsportens sjæl er igen blevet solgt til højestbydende

Ludvig Wacker, journaliststuderende og tidligere prof. cykelrytter

Det blev tydeligt sidste år, da Rwandas præsident mente, at Vestens forsøg på at lave indgreb mod Qatars behandling af migrantarbejdere var såkaldt ”negativ propaganda”, der ikke hørte hjemme.

Jeg var selv i en længere periode på tæsklen til at ramme det højeste niveau af cykelsporten, men stoppede karrieren i 2021. Allerede dengang havde jeg en aftale med mig selv om at holde mig fra hold, der var finansieret af lande/virksomheder, hvor jeg ikke kunne se mig selv. Hvilket er let for mig at sige, da jeg aldrig fik sådan et tilbud. 

Mange ryttere skal dog gøre sig samme overvejelser de næste par år, da det næsten udelukkende ser ud til, at cykelsporten er ved at blive ædt op af Golfstaterne og det lille land i Centralafrika. 

Vi er nu halvvejs gennem 2023, og det første afrikanske verdensmesterskab i cykling skal køres om små to år. Cykelsportens sjæl er igen blevet solgt til højestbydende. Først var det Qatar, senere De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Bahrain og nu Rwanda.

Ved dette års VM blev det også en realitet, at Lappartient og UCI har tildelt VM i landevejscykling til Abu Dhabi i 2028, hvor der også skal afholde VM i banecykling i 2029. Saudi Arabien får æren af VM i gravelcykling i 2028 samt den lidt mindre kendte urban-disciplin i 2025 og 2026.

Alt sammen i et politisk spil om magt, hvor cyklingen har klikket i pedalerne som en aldeles dygtig løjtnant, der viser et fortryllende billede af et land, som desværre står for meget forkert.

*Artiklen er opdateret 14.03, fordi det i en tidligere version fremstod som om, at DBU første indledte sin kritiske dialog i månederne op til VM i Qatar.