S-borgmester før KV21: Det er ikke de ældre, der er utilfredse med ældreplejen

Ved Folketingets åbning i 2020 annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen ville gøre “noget helt vildt”. I et nyt velfærdseksperiment skulle en række kommuner sættes fuldstændig fri af alle regler i et forsøg på at komme det omfattende og tidskrævende bureaukrati til livs.

Tre kommuner – Langeland, Middelfart og Viborg – blev i eksperimentet udpeget som kommuner med en velfærdsaftale på ældreområdet, og aftalerne blev endegyldigt underskrevet for et par måneder siden. 

Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S), er den næste i Altinget Ældres nye debatserie. Her rettes fokus mod finansiering og fremtiden på ældreområdet, som endnu engang er det emne, der ligger helt i top på vælgernes kommunalpolitiske dagsorden frem mod kommunalvalget 16. november.

Med en udgift på 38.810 kroner per ældre i 2020 er Middelfart blandt de kommuner, der bruger færrest penge på ældreområdet. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Nu forsøger kommunen så at sætte området fri for at se, om ressourcerne kan bruges bedre og mere effektivt.

Hvad er den største udfordring, din kommune står overfor på ældreområdet?

“På kort sigt er det rekrutteringen. Vi er ikke dem, der er hårdest ramt, men vi mærker, at det er svært at besætte jobs. Vi kan have alle de ambitioner på ældreområdet, som vi vil, men hvis der ikke er hænder til at løfte opgaven, kommer vi ingen vegne.”

“På lang sigt handler det om at styrke forholdet mellem borgernes behov og medarbejdernes faglighed. Og det er noget af det, vi kommer til at have særligt fokus på som velfærdskommune.”

Hvordan det? 

“Vi har 600-700 medarbejdere på ældreområdet, og vi vil i dialog med hver eneste af dem for at få deres input. De skal være omdrejningspunkt for vores arbejde. Indtil videre har vi haft dialog med cirka 400 af dem, så vi er godt i gang allerede. Samtidig har vi nedsat et velfærdspanel med repræsentanter fra de faglige organisationer, pårørende-organisationer, eksperter og en  fremtidsforsker. De skal inspirere os til langsigtet handling.”

“Vi eksperimenterer også med prøvehandlinger. Altså ændringer og forsøg forslået af vores medarbejdere, som vi sætter i gang, uden at det skal godkendes alle mulige steder. Eksempelvis krævede det tidligere en lang visitationsproces at blive godkendt til at få en rollator fra kommunen. Men nu kan alle ældre hver dag i vores åbningstid frit komme og afhente en rollator. Så kan det godt være, at der er et par af dem, vi aldrig ser igen, men hvis alternativet er, at de bare stå til ingen nytte på et lager, mener jeg, at det er bedre sådan.”

Jeg er bestemt ikke hellig, hvis private kan tilbyde et godt alternativ, der aflaster den kommunale ældrepleje.

Johannes Lundsfryd Jensen (S)
Borgmester, Middelfart

I har ikke fået flere penge til området. Regeringen barsler med en velfærdslov, som skal dække det demografiske træk, men er det nok blot at sikre status quo i budgettet?

“Under skiftende regeringer har vi hvert år fået færre penge, end der var behov for. Så hvis vi kan komme i en situation, hvor vi ikke starter hvert budgetår ud med et millionstort minus på kontoen, allerede inden vi begynder forhandlingerne om, hvordan pengene skal fordeles, vil det være en markant forbedring.”

Vi hører generelt i medierne og i flere undersøgelser, at borgerne er utilfredse med serviceniveauet i ældreplejen. Hvordan vil du skabe de forbedringer, borgerne efterspørger, inden for den nuværende budgetramme?

“Vi har spurgt borgerne i vores kommune, og det er faktisk rimelig tilfredse med den pleje, de får hos os. Vi lavede et tjek blandt de borgere, der modtager hjemmepleje, hvor cirka 85 procent svarede, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse. Jeg tror, at mange af dem, man hører i den offentlige debat, er pårørende, som er mindre tilfredse.”

Hvad siger de pårørende i jeres kommune?

“Det har vi ikke målt på, men det er det, jeg oplever. De ældre er tilfredse, mens det mere er de pårørende, som er frustrerede i forhold til servicen. Jeg tror, at meget handler om kommunikation og forventningsafstemning. Derfor vil vi gerne arbejde med at få de pårørende tættere på.”

Skal de pårørende forvente at løfte mere i fremtiden, end de gør i dag?

“Det kan godt være, at de pårørende og civilsamfundet skal hjælpe mere til, når det handler om at forebygge ensomhed. Men mange pårørende løfter en imponerende opgave i dag, og der bliver virkelig arbejdet igennem. Og så kan vi også indrette vores omgivelser, sådan at de ældre kan hjælpe hinanden mere – eksempelvis i seniorbofællesskaber.”