Minister bekræfter: Centralt EU-krav bag budgetloven gælder ikke mere
En reform af EU’s fælles finanspolitiske regler har fjernet en central præmis bag et bærende krav i den danske budgetlov. En anden international aftale spøger stadig, men Danmark bør tage fat på diskussionen, om at løsne den finanspolitiske spændetrøje, siger ekspert.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde
RedaktørEU har givet Danmark større frihed til selv at sætte grænserne for, hvor stort et minus på de offentlige finanser, vi vil tillade.
Med en reform af EU’s finanspolitiske regler er det besluttet at afskaffe kravet om, at et land som Danmark højest må have et underskud på én procent på den såkaldte strukturelle saldo.
Reformen af EU’s finanspolitiske regler blev endeligt vedtaget sidst i april.
Direkte adspurgt om kravet fortsat er gældende for Danmark efter reformen, er svaret fra økonomiminister Stephanie Lose (V) klart.
”Nej,” siger hun kort og godt.
Underskudsgrænsen er et bærende princip i den danske budgetlov, og er på den måde definerende for Finansministeriets styring af den samlede offentlige økonomi.
Formålet med EU-kravet har været at sikre, at de faste – eller strukturelle – offentlige udgifter og indtægter balancerer. Altså at begrænse risikoen for uforholdsmæssig gældsætning.
Det Nationale Kompromis om Dansk Sikkerhedspolitik fra 2022 kan illustrere, hvor stor betydning grænsen på den strukturelle saldo har haft for den økonomiske politik. Det var det store forlig om at skrue kraftig op for investeringerne i forsvar og militær.
Aftalen blev ikke mindst finansieret ved, at sænke budgetlovens grænse for underskuddet på den strukturelle saldo fra 0,5 procent til 1 procent. Den halve procent sikrede ifølge Finansministeriets beregning regeringen 14 milliarder kroner i ekstra permanent råderum.
EU
EU
