Minister om brug af ansigtsgenkendelse: "Myndighederne bør anvende teknologien, når fordelene overstiger ulemperne"

Hvor går grænsen for danske myndigheders anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi?

En ny EU-forordning sætter rammerne for anvendelsen af ansigtsgenkendelsesteknologi af de nationale politimyndigheder, men på grund af retsforbeholdet er Danmark imidlertid ikke underlagt forordningen, og derfor består spørgsmålet.

I lyset af EU-forordningen bad SF’s IT-ordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, under onsdagens spørgetime i folketingssalen justitsminister Peter Hummelgaard (S) om at redegøre for regeringens holdning til den nuværende danske regulering på området samt holdningen til, hvor grænsen bør gå for politiets anvendelse af teknologien.

”Institut for Menneskerettigheder har klart tilkendegivet, at fordi der er tale om så indgribende teknologi, er det også vigtigt at have nogle retningslinjer på plads, så at befolkningen også ved hvad der er mulighed for når det kommer til vores myndigheder og vores politi,” fremhævede Lisbeth Bech-Nielsen for ministeren.

Dansk politi anvender allerede i dag ansigtsgenkendelsesteknologi i et begrænset omfang, men Peter Hummelgaard er åben for, at teknologien skal kunne bruges i flere sammenhænge end det er tilfældet i dag.

Hvor grænsen skal gå for politiets brug af teknologien, var ministeren påpasselig med at konkretisere.

”Overordnet set er det min holdning, at myndighederne bør anvende teknologien, når fordelene overstiger ulemperne,” sagde Hummelgaard.

Et nærliggende spørgsmål er, i hvilket omfang Folketinget bør indvies i beslutninger om udvidelse af politiets anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi.

Ministeren har tidligere givet udtryk for, at Folketinget ikke behøver at blive orienteret om en udvidet anvendelse af teknologien, medmindre der er et behov for at ændre lovgivningsrammen. Men adspurgt direkte af Lisbeth Bech-Nielsen, fremstod ministerens position mindre stejl.