Analyse af 
Chris Lehmann

Nedslag fra redaktøren: Her er ugens tre vigtigste digitale historier

Amerikanerne og europæerne kæmper på hver sin måde mod kinesiske TikTok, og i Danmark er der nye anbefalinger om skoleelevers adgang til kunstig intelligens ved eksaminer. Digitalredaktøren giver dig den forgange uges tre vigtigste digitale historier i kort form her.

TikTok har ad flere omgange forsøgt at mobilisere et pres mod regulering af appen. Nu, hvor presset er maksimalt, bliver det spændende at holde øje med, hvordan virksomheden vil presse tilbage. 
TikTok har ad flere omgange forsøgt at mobilisere et pres mod regulering af appen. Nu, hvor presset er maksimalt, bliver det spændende at holde øje med, hvordan virksomheden vil presse tilbage. Foto: Mariam Zuhaib/AP/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Det buldrer løs med nyheder i den digitaliseringspolitiske verden i højt tempo. Her er mine bud på det vigtigste at tage med sig fra ugen, der er gået.

Vi starter i USA, og bevæger os stille og roligt hjemad over Bruxelles.

Efter præsident Joe Bidens underskrift onsdag, er det nu gældende lov i USA, at appen TikTik bliver ulovlig, medmindre dens kinesiske moderselskab ByteDance sælger den amerikanske del af appen til et amerikansk hjemmehørende selskab.

Den amerikanske lov skal beskytte amerikanernes data mod at blive opsnappet af "fremmede fjender." Det betyder, at apps som TikTok skal være ejet af virksomheder, som ikke har en loyalitet mod fire fjendtlige magter: Kina, Rusland, Nordkorea og Iran.

Argumentet fra de amerikanske lovgivere er, at TikToks moderselskab ByteDance har en forpligtelse til at adlyde det kinesiske kommunistparti.

Det bestrider TikTok selv, og agter at gå rettens vej for at kunne forblive i USA.

Det er et nybrud i digital regulering, at en regering går så målrettet efter en app, som har et så stort publikum som TikTok.

TikTok har tidligere sendt notifikationer til brugere af appen i de amerikanske stater, hvor lovgiverne overvejede at stemme for forbuddet, for at aktivere en modstand mod forslaget.

Det bliver interessant at se, hvordan TikTok vil bruge sit publikum til at bedrive lobbyisme i den offentlige debat om sagen.

0:000:00