Minister vil tidligst til efteråret nytænke hjælp til anbragte unge

Pernille Rosenkrantz-Theil vil gå videre med anbringelsesreformen ‘Børnene Først’ i den næste politiske sæson. Den forsinkede lovbehandling af specialeplanen på handicapområdet forventes at ske til efteråret, varsler socialministeren på samråd.

Simon Lessel

Konturerne af den kommende socialpolitiske sæson blev torsdag eftermiddag optegnet på et samråd i Folketinget.

Her forklarede socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blandt andet, at hun forventer at følge op på nytænkningen af støtten til anbragte unges overgang til voksenlivet til efteråret.

Det er en af opgaverne fra anbringelsesreformen ‘Børnene Først’, som fortsat udestår.

“Vi skal ind og kigge på både efterværn, plejeområdet og anbringelsesområdet i det hele taget som følge af Barnets Lov,” sagde ministeren og fortsatte:

“Min forventning er uforandret, at vi tager hul på de ting i næste sæson. Vi har brugt mange kræfter på at implementere Barnets Lov i ministeriet, og jeg tror, vi får taget nogle rigtige vigtige skridt med Barnets Lov. Men det er klart, at de elementer, der ligger både i forhold til efterværn og plejefamilieområdet, er afgørende.”

Efterværn omfatter de indsatser, anbragte unge tilbydes, når de fylder 18 år, for at hjælpe dem bedre ind i voksenlivet. Navnet er i forbindelse med Barnets Lov blevet ændret, så indsatserne nu går under betegnelsen ungestøtte.

Partierne bag anbringelsesreformen blev i maj 2021 enige om “radikalt at nytænke efterværnsområdet.”

{{toplink}}
Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

På samrådet gjorde socialministeren det også klart, hvornår hun forventer at lovbehandle den specialeplan på den højtspecialiserede del af handicapområdet, som regeringen har bebudet.

0:000:00