Mogens Jensen: Brug for mere viden om økologers brug af sprøjtemidler

SPRØJTEFORBRUG: Fødevareminister Mogens Jensen (S) ønsker at få et nærmere kendskab til økologiske bedrifters brug af sprøjtemidler, men har ikke lagt sig fast på, hvordan det kan ske.

Mogens Jensen (S) ser gerne, at man får nærmere kendskab til økologiske bedrifters brug af sprøjtemidler.
Mogens Jensen (S) ser gerne, at man får nærmere kendskab til økologiske bedrifters brug af sprøjtemidler.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Fremover bør det fremgå af en sprøjtejournal, som alle landmænd skal udføre, om en bedrift er autoriseret til økologisk drift.

Det mener Økologisk Landsforening, der i et høringssvar til et lovforslag om kemikalier forklarer baggrunden for sit ønske.

"Det vil være hensigtsmæssigt, at det er muligt at trække data på anvendelsesomfanget i økologi, da det gør det nemmere at tage stilling til, om der er behov for nye administrative redskaber og regler for at styre anvendelsen," skriver landsforeningen.

Økologisk Landsforening foreslår, at et krav om at oplyse, hvorvidt en bedrift er autoriseret til økologisk drift, indføres i forbindelse med, at der skabes hjemmel i kemikalieloven til at fastsætte indberetningskrav.

Det vil være hensigtsmæssigt, at det er muligt at trække data på anvendelsesomfanget i økologi, da det gør det nemmere at tage stilling til, om der er behov for nye administrative redskaber og regler for at styre anvendelsen.

Økologisk Landsforening
Høringssvar

Positiv modtagelse
Tanken bag forslaget møder sympati hos fødevareminister Mogens Jensen (S), der dog ikke endnu har lagt sig fast på en model herfor.

Det fremgår af et folketingssvar til Alternativets landbrugsordfører, Susanne Zimmer, der har bedt ministeren om at forholde sig til forslaget.

I svaret oplyses det, at Miljø- og Fødevareministeriet snart vil sende et udkast til ny sprøjtejournalbekendtgørelse i høring, som vil være en opfølgning på lovforslaget.

"Det er i den forbindelse fortsat vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt at få et nærmere kendskab til økologiske bedrifters brug af sprøjtemidler, som også Økologisk Landsforening ser et behov for. Den konkrete udmøntning af nødvendige tiltag i den forbindelse er under endelig afklaring," siger Mogens Jensen.

Ifølge Økologisk Landsforening har økologer mulighed for at bruge et begrænset antal midler baseret på naturens egne stoffer eller produkter godkendt til fødevarer.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00