Analyse af 
Jakob Nielsen

Her er de tre faste fælder ved EU-afstemninger – ja-siden er allerede faldet i de to første

Regeringen har fumlet med stemmesedlen og lovet danskerne endnu en folkeafstemning, hvis der kommer et overstatsligt EU-forsvar. Begge dele er tegn på, at ja-siden nok engang er faldet direkte i folkeafstemningens forudsigelige fælder  

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nogle af de værste mareridt er dem, hvor man havner i den samme fælde igen og igen – også selv om man godt ved, hvor fælden ligger. Det er netop det skrækindjagende: bevidstheden om, at man lige om lidt er på vej i fælden. Igen.

For ja-partierne begynder folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet at ligne sådan et mareridt. Med en timing, som man knap skulle tro mulig, har regeringen og de øvrige ja-partier ladet sig lokke lige ned i de faste fælder, som bliver lagt ud, når der skal stemmes om EU-forbehold.

Ved afstemningen om retsforbeholdet nøjedes ja-siden ikke med at gå i fælden; de byggede den selv! 

Nøjagtig som ved tidligere EU-valg er regeringen derfor endt i defensiven, inden kampagnen overhovedet er kommet i gang.

Først måtte den ændre ordlyden på stemmesedlen, og senest har regeringen garanteret endnu en folkeafstemning, hvis det militære samarbejde i EU en dag skulle blive overstatsligt.

Begge dele er taget lige ud af den drejebog, vi kender fra euroafstemningen i 2000 og fra afstemningen om retsforbeholdet i 2015. Og begge dele har medvirket til at bringe regeringen i defensiven med godt fem uger til afstemningen.

Fra de to afstemninger i 2000 og 2015 ved vi, at nej-siden – ud over de mere substantielle argumenter – lægger nogle fælder ud, som de bruger til at rokke ved ja-partiernes troværdighed.