Chefredaktør på Altinget siden maj 2017.
Jakob Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere studeret international økonomi ved CBS. Han har i en årrække været ansat på Politiken, bl.a. som indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington. Senest var han redaktør for Politikens netavis.
Forfatter til en lærebog om EU, en politisk biografi af Helle Thorning-Schmidt samt en bog om modstandsmanden og redaktøren Børge Outze.
Her er de tre faste fælder ved EU-afstemninger – ja-siden er allerede faldet i de to første
Regeringen har fumlet med stemmesedlen og lovet danskerne endnu en folkeafstemning, hvis der kommer et overstatsligt EU-forsvar. Begge dele er tegn på, at ja-siden nok engang er faldet direkte i folkeafstemningens forudsigelige fælder
Jakob Nielsen
Ansv. chefredaktørNogle af de værste mareridt er dem, hvor man havner i den samme fælde igen og igen – også selv om man godt ved, hvor fælden ligger. Det er netop det skrækindjagende: bevidstheden om, at man lige om lidt er på vej i fælden. Igen.
For ja-partierne begynder folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet at ligne sådan et mareridt. Med en timing, som man knap skulle tro mulig, har regeringen og de øvrige ja-partier ladet sig lokke lige ned i de faste fælder, som bliver lagt ud, når der skal stemmes om EU-forbehold.
Ved afstemningen om retsforbeholdet nøjedes ja-siden ikke med at gå i fælden; de byggede den selv!
Nøjagtig som ved tidligere EU-valg er regeringen derfor endt i defensiven, inden kampagnen overhovedet er kommet i gang.
Først måtte den ændre ordlyden på stemmesedlen, og senest har regeringen garanteret endnu en folkeafstemning, hvis det militære samarbejde i EU en dag skulle blive overstatsligt.
Begge dele er taget lige ud af den drejebog, vi kender fra euroafstemningen i 2000 og fra afstemningen om retsforbeholdet i 2015. Og begge dele har medvirket til at bringe regeringen i defensiven med godt fem uger til afstemningen.
Fra de to afstemninger i 2000 og 2015 ved vi, at nej-siden – ud over de mere substantielle argumenter – lægger nogle fælder ud, som de bruger til at rokke ved ja-partiernes troværdighed.
Allerede nu har nej-siden haft ret stort held med at lokke ja-siden i de to første fælder, og hvis erfaringen fra tidligere folkeafstemninger er en ledetråd, så kan ja-siden meget nemt falde i den tredje fælde, når der bliver skruet op for retorikken i valgkampens slutfase. Lad os se nærmere på de tre fælder.
Debatten om snyd bygger på ja-sidens afgørende problem, som har været det samme ved alle tre afstemninger om danske forbehold: indtil for nylig har de typisk argumenteret for, at der ikke var behov for nogen folkeafstemning. Nu siger de pludselig det modsatte. Det skaber et grundlæggende troværdighedsproblem, som nej-siden er meget dygtig til at udnytte.
EU
EU
