Nu har vi stemt ja. Hvad sker der så?

Det blev et ja. Er vi så med nu?

Nej. Før vi kan træde helt ind i EU’s forsvarssamarbejde, er der en del ringe, der skal springes igennem.

Det starter med, at valget skal anerkendes som gyldigt. Det sker først, når der er blevet lavet en fintælling. Først derefter kan der laves en såkaldt kundgørelse, resultatet skal offentliggøres i Statstidende, og Dronningen skal ind over. Det bringer os nok næsten midt ind i juni.

Men er vi så med?

Nej, stadig ikke. Så skal Folketinget ind over og lave et aktstykke, som helt lavpraktisk skal sikre sådan noget, som at der er frigivet penge til de omkostninger forbundet med EU’s forsvarssamarbejde, som vi ellers ikke har skullet bidrage til.

Er den der så?

Nej, blev der sagt. Så er vi først lige klar til at notificere EU-institutionerne og de 26 andre medlemslande. Udenrigsministeriet forventer, at vi fortæller dem, at vi ønsker at være med fra 1. juli. Det skyldes blandt andet, at det gør det lidt nemmere at regne ud, hvor meget vi så skal betale til EU-kasserne, når det lige passer med et halvår.

Når det træder i kraft vil Danmark skulle inkorporere 30 års beslutninger inden for den fælles forsvarspolitik, som vi hidtil har stået udenfor. Vi vil også være dækket af samme rettigheder og pligter som de andre 26 lande.

Men så er vi vel i hus?

Nej. To af de ting, vi står uden for i dag, er Det Europæiske Forsvarsagentur og det såkaldte permanente strukturerede samarbejde, i nørdjargon kaldet Pesco. Det er 60 konkrete projekter om alt fra udvikling af robotkampvogne til en spionskole, som forskellige grupper af lande er gået sammen om. For at komme med i Forsvarsagenturet, skal vi bare meddele, at vi er klar. Pesco skal vi ansøge om at være med i.

Beslutningen om at melde sig ind de to steder skal for øvrigt også træffes politisk herhjemme. Men det anses som givet, at vi vil det, fordi det har et stort flertal i Folketinget allerede stemt for i april. 

Skal vi så sende soldater til Mali? Eller til Bosnien? Og skal vi være med til at lave spionskole?

Det ved vi heller ikke endnu. Der er ingen krav om, at vi deltager i nogen af de pt. syv militære operationer og missioner i EU-regi, som vi hidtil har stået udenfor. Det er op til politikerne på Christiansborg at bestemme. Der er også over hundrede projekter og samarbejder, som vi kan være med til i regi af Forsvarsagenturet.

Til gengæld ved vi, at hvis vi vil være med i Pesco, så skal vi være med i mindst ét projekt. Hvad det skal være, og om der skal være flere end ét, er der heller ikke politisk truffet beslutning om. Men sandsynligvis vil det være noget, der flugter med de danske forsvarsprioriteter. Det kunne for eksempel være sådan noget som cybersikkerhed, maritim sikkerhed, et mere grønt forsvar eller såkaldt militær mobilitet, der handler om, hvordan man bliver bedre til hurtigt at skibe mandskab og isenkram fra A til B.

For at komme med i et Pesco-projekt skal vi dog spørge først. Det gøres rent formelt ved, at vi skal sende et brev til det land, som er tovholder på det enkelte projekt, hvorefter de så finder ud af, om de vil have os med.