Ny beskæftigelsesindsats skal få ledige hurtigere i job

REFORM: Mindre aktivering, mere reel uddannelse og langt flere samtaler. Sådan lyder Koch-udvalgets opskrift på at få de ledige hurtigere i job. Venstre kræver helt frit valg til de ledige, så også andre end a-kasser eller jobcentre kan stå for jobformidlingen.
Carsten Koch-udvalgets endelige anbefalinger blev fremlagt på et pressemøde i Beskæftigelsesministeriet tirsdag formiddag.
Carsten Koch-udvalgets endelige anbefalinger blev fremlagt på et pressemøde i Beskæftigelsesministeriet tirsdag formiddag.Foto: Claus Bech/Scanpix
Jørgen Skadhede
Halveringen af dagpengeperioden til kun to år har skabt nye udfordringer i beskæftigelsesindsatsen.

Over 30.000 ledige opbrugte deres ret til dagpenge i i 2013. Og tirsdag formiddag kom regeringens ekspertudvalg så med sine anbefalinger til at hjælpe de ledige hurtigere i job.

"Overskriften på vores anbefalinger er fremrykning af indsatsningen. Men det er ikke bevidstløs fremrykning af alt. For hvis man gør det, så risikerer man at havne i et ressourcespild med intensiverede indsatser over for folk, der sagtens selv kan få et nyt job i løbet af ganske kort tid," siger ekspertudvalgets formand, Carsten Koch.

Overordnet set anbefaler Koch-udvalget at skrue ned for de helt korte vejlednings- og aktiveringskurser og i stedet bruge flere penge på reel uddannelse og markant flere samtaler, så de ledige nu skal til samtale hver måned i enten a-kassen eller jobcenteret i de første halve års ledighed.

Fokus på jobrettet uddannelse
De omstridte 6 ugers selvvalgt uddannelse bliver bevaret. Men de ledige skal først have ret til dem efter et halvt års ledighed. Og det kommunale jobcenter skal sige god for, at det pågældende kursus er relevant for den ledige.

"Vi vil ikke opgive uddannelse. Tværtimod. Vi giver det faktisk et løft. Men det skal være jobrettet alt sammen. Der skal ikke være uddannelse, som bare er alment dannende eller på anden måde kan være udmærket. Det skal være direkte rettet mod en jobaktivitet," siger Carsten Koch.

Vi vil ikke opgive uddannelse. Tværtimod. Vi giver det faktisk et løft. Men det skal være jobrettet alt sammen. Der skal ikke være uddannelse, som bare er alment dannende.

Carsten Koch
Formand for regeringens ekspertudvalg

"Vi har afsat præcist de samme midler til selvvalgt uddannelse. Vi synes, det er et udmærket instrument, det skal bare være mere jobrettet," siger Carsten Koch.

Samlet set holder udvalgets anbefalinger sig inden for de nuværende økonomiske rammer, hvor der bliver brugt cirka 2,3 mia. kr. årligt på indsatsen for de forsikrede ledige.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Udvalget foreslår at løfte uddannelsesindsatsen med i omegnen af 300 mio. kr. årligt. Det skal primært ske gennem et løft af voksenlærlingeordningen og en mulighed for, at ufaglærte ledige over 30 år kan uddanne sig på en nedsat dagpengesats, som dog er væsentligt højere end SU eller elevløn.

Ledige skal til samtale hver måned
Selvom eksperterne ønsker at fokusere indsatsen på de ledige, som har svært ved at finde et nyt job, så foreslår de, at alle ledige skal til samtale hver måned i enten a-kassen eller jobcenteret. I dag er det kun hver tredje måned.

Både socialrådgiverne og A-kassernes Samvirke har kritiseret forslaget og kaldt det for spild af tid og ressourcer at gennemføre så mange samtaler med alle ledige. Også dem, der nok selv skal finde sig et nyt job relativt hurtigt.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00