Ny debat: Hvordan skal reserven fordeles i fremtiden?

Selvom satspuljen burde være død, lever den fortsat i bedste velgående.

Slagsmålet om fordelingen af dens afløser, der indtil videre blot går under navnet reserven, har nemlig trukket tråde tilbage til forgængeren. 

Under forhandlingerne om den nye reserve lagde regeringen op til at sløjfe flere tidligere aftalte satspuljeprojekter i form af en whistleblowerordning, ungekrisecentre og en pulje til at skabe mere hjemlig hygge på plejehjemmene. 

Disse puljer klarede dog skærene i sidste ende, mens et andet tidligere satspuljeprojekt – en handlingsplan for det gode ældreliv – måtte lade livet til fordel for at redde flere initiativer fra demenshandlingsplanen. 

Lignende slagsmål venter forude. Samtidig udestår fortsat en afklaring af, hvordan reserven skal fordeles i fremtiden. 

For det første anerkender de borgerlige partier samt Radikale fortsat ikke regeringens opfattelse af, at det i princippet kun kræver 90 mandater at fordele pengene til initiativer for socialt udsatte fremover. De mener, det bør være den gamle satspuljekreds, der også skal stå for at fordele den nye reserve via brede forlig fremover. 

For det andet – for at undgå flere principielle slagsmål om, hvordan pengene skal fordeles – skal partierne inden næste års forhandlinger om reserven blive enige om en række principper for, hvordan pengene i reserven skal bruges. 

Det sætter vi i den kommende tid fokus på i debatspalterne på Altinget Social. Her spørger vi en række centrale aktører, hvilken betydning henholdsvis brede eller smalle forlig om reserven vil have for socialpolitikken? Og hvad betyder usikkerheden om selvsamme spørgsmål for organisationerne? 

Samtidig spørger vi, hvordan principperne for fordelingen af reserven bør lyde, så reserven lever op til formålet om at fremme en virkningsfuld socialpolitik og understøtte et velfungerende civilsamfund.