Ny kvoteaftale skærper regler for ålefiskeri og fortsætter kameraordning i Kattegat: ”Biologerne har sat havariblink og sirener til”
De europæiske fiskeriministre er blevet enige om en aftale, der fastsætter kvoterne for 2022 i Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. Aftalen får kritik fra flere sider, men den danske minister ser alligevel lyspunkter.
Andreas Arp
Journalist og redaktørDer bliver strammet op på reglerne for ålefiskeriet i hele Danmark, og i Kattegat skal fiskere uden selektive redskaber have installeret kameraovervågning, hvis de vil have adgang til en ekstra mængde torsk som bifangst.
Det er et par af resultaterne af den aftale for næste års fiskekvoter, som EU’s fiskeriministre blev enige om tirsdag formiddag.
Aftalen gælder for fiskeriet i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat og er ifølge fiskeriminister Rasmus Prehn (S) at betegne som en ”pose blandede bolsjer” med en ”overvægt af syrlige drops”.
Flere bestande som ålen og torsken er alvorligt pressede, og biologerne har sat havariblink og sirener til.
Rasmus Prehn (S)
Fiskeriminister
”Det har været nogle meget vanskelige forhandlinger. Flere bestande som ålen og torsken er alvorligt pressede, og biologerne har sat havariblink og sirener til,” siger ministeren i en pressemeddelelse.
Forhandlingerne startede søndag og fortsatte mandag samt natten til tirsdag, inden at ministrene nåede til enighed.
Fiskeriministrene forhandlede på baggrund af konkrete forslag til de enkelte kvoter fra EU-Kommissionen og rådgivning fra biologer i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).
Tidligere på året indgik ministrene en lignende aftale for fiskeriet i Østersøen.
På grund af Brexit har mange af de svære slag om næste års fiskekvoter været placeret i separate forhandlingsspor mellem EU, Norge og Storbritannien, som fiskeriministrene i mindre grad har direkte indflydelse på.
Fødevarer
Fødevarer
