Se tallene: Så grønne er partierne i vælgernes øjne

Omvendt er de mindst grønne partier – Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige – vokset en smule fra 25 mandater ved folketingsvalget sidste år til 30 mandater i den seneste Epinion.

"Vi kan altså se en decideret grøn blok i fremgang, vi kan se, at det grønne er en vigtig drivende faktor i den venstreorienterede modreaktion på SVM-regeringen, og vi kan se en skærpet polarisering mellem venstrefløjen og højrefløjen med klima som slagmarken," siger Esben Schjørring.

Kan lokke Radikale tilbage

Det betyder, at regeringen – især Socialdemokratiet, men også Moderaterne i deres interne konkurrence med Radikale – skal lave ægte klimapolitiske resultater, hvis blødningen til "grøn blok" skal stoppe, lyder hans vurdering.

Det er også i det lys, man skal se, at finansminister Nicolai Wammen (S) nu er blevet formand for regeringens Grønt Udvalg. Og at spørgsmålet om at nå 2025-klimamålet er ekstra interessant.

"Tallene her tyder på, at rød bloks chancer og styrke vil blive større af at forvandle sig til en grøn blok. Det vil også betyde, at det vil trække de Radikale, som lige nu flirter med et muligt mere fasttømret centrum-højre-samarbejde, tilbage i rød/grøn blok. Radikale vil forråde deres brand som et meget grønt parti ved at søge sammen en blok med lavere klimapolitiske ambitioner," siger den politiske redaktør.

Splitter de blå

Hvor de røde partier har lettere ved at lave indgreb i markedet, som grøn politik ofte pakkes ind i, er det i udgangspunktet og ideologisk mere vanskeligt at retfærdiggøre indgreb i markedet for de blå partier.

Derudover har flere partier i blå blok en geografisk-politisk interesse, hvor man ser klimapolitik som byernes politik vendt mod landet, uddyber Esben Schjørring.

"Yderligere tøver de blå, fordi der ikke er intern konsensus om, hvor langt man kan og skal gå for at udligne centrum-venstres emneejerskab til klima for at sikre sig konkurrencedygtighed i kampen om regeringsmagten. Det grønne samler hos centrum-venstre, mens det splitter hos de borgerlige," konstaterer han.

Og det kan give de blå problemer, hvis regeringsmagten skal vindes tilbage, lyder vurderingen.

SVM skrumper 

Epinion har også spurgt vælgerne til, hvor vigtigt miljø- og klimapolitikken er, og hvilken type regering, vælgerne anser som bedst til at håndtere miljø- og klimapolitikken. Og vælgerne svarer, at klima- og miljø er det næstvigtigste emne, kun overgået af sundhed, og at de røde vil være bedst til at tage sig af det.

Man kan notere sig, at vælgerskredet siden regeringsdannelsen peger på, at de partier, som er meget grønne, er vokset markant i meningsmålingerne

Esben Schjørring
Politisk redaktør

Umiddelbart efter SVM-regeringen trådte til, svarede 28 procent af vælgerne ellers, at de anså SVM-regeringen som bedst til at håndtere miljø- og klimapolitikken. Et lille år efter er det tal skrumpet til 18 procent.

Det er tæt på 15 procent, som er den andel, der mener, at de blå partier vil være bedst. 35 procent af vælgerne svarer, at de røde partier vil være bedst til at tage sig af det grønne.

"Man kan notere sig, at vælgerskredet siden regeringsdannelsen peger på, at de partier, som er meget grønne, er vokset markant i meningsmålingerne. Holder billedet til næste valg, er de borgerlige i bekneb for en lige så ambitiøs klimapolitik," siger Esben Schjørring.

Det hænger sammen med, at selvom man har underskrevet klimaloven, så har den borgerlige side endnu ikke givet et klart svar på: hvad er borgerlig klimapolitik egentlig?

"Hvis analysen efter folketingsvalget sidste år var, at man – Venstre – måtte søge regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet for at undgå en rød blokpolitik, hvordan skal man så håndtere en grøn blokpolitik? Og hvad betyder det for en mulig genetablering af blå blok, hvis man ikke kan opnå enighed om borgerlig klimapolitik, som kan modsvare en rød/grøn klimapolitik? Her bliver den kommende CO2-afgift på landbruget en vigtig prøvesten," siger Esben Schjørring.

15. december har SVM-regeringen siddet i et år.