Nye regler for bopælspligt kan få København til at genbesøge gamle lokalplaner

Da Folketinget i december vedtog en ny lov om bopælspligt, blev resultatet ikke helt, som et flertal i Københavns Borgerrepræsentation havde ønsket sig.

Lovens formål er at give kommunerne øget mulighed for at håndhæve bopælspligten i områder, hvor der i lokalplanen er krav om helårsbeboelse. Det har man indtil den nye lov først haft mulighed for, når en eller flere personer har haft folkeregisteradresse i den nye bolig.

Med den nye lov bliver det muligt i nye lokalplaner at kræve helårsbeboelse, så snart en bolig står færdig. Men, og her er vi fremme ved det anledningen til skuffelse i København, det gælder ikke i områder, hvor lokalplanen allerede er vedtaget. Heller ikke, selvom boligerne ikke er opført endnu.

Det ærgrer teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL):

Om der er en måde at løse det på ved at opdatere lokalplaner, vi har vedtaget, ved jeg ikke endnu. Men jeg vil meget gerne se på det.

Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester

”Der er meget nybyggeri i København, som står tomt eller bruges til korttidsudlejning til Airbnb eller firmaer, der gerne vil have et sted, deres rige forretningsforbindelser kan bo, når de er i byen. Det er ikke derfor, vi bygger boliger i København,” siger hun og fortsætter:

”Vi har en masse lokalplaner, som er blevet godkendt, og hvor boligerne bliver taget i anvendelse for eksempel i år. Der kommer vi stadig til at vente med at håndhæve, til der har været tilmeldt et cpr-nummer. Det er enormt ærgerligt, at vi ikke kan kræve fra start, at der skal bo nogen.”

Måske skal lokalplaner opdateres
Ønsket om at anvende den nye håndhævelse i allerede lokalplanlagte områder blev formuleret i et høringssvar til loven i august 2020 med opbakning fra Socialdemokratiet, SF, Alternativet og altså Enhedslisten samt løsgænger Niko Grünfeld.

Ved den lejlighed kritiserede Dansk Folkeparti og Konservative flertallets beslutning om høringssvaret i en såkaldt protokolbemærkning således:

”Partierne (DF og K, red.) finder det meget problematisk, at der stilles krav om bopælspligt til boliger, der allerede er købt uden bopælspligt. Der er dermed reelt tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft ved at indføre bopælspligt til boliger, der allerede er købt under forudsætning om, at der ikke var krav om bopælspligt.”