Nye tal: Kommunerne afsætter flere penge til børn og borgere med handicap

Flere penge til socialområdet

Kommunerne har samlet set også afsat væsentlig flere penge til det specialiserede socialområde.

Bevillingerne er steget med over to milliarder kroner, når der tages højde for prisudviklingen. Her af godt 800 millioner kroner mere til udsatte børn og unge og 1,3 milliard kroner mere til voksne med handicap.

Ifølge KL er den samlede udgiftsstigning på området dog reelt på omkring 1,6 milliarder kroner, når der tages højde for nye lovændringer, der påfører kommunerne ekstra udgifter. Det gælder blandt andet Barnets Lov, der træder i kraft i 2024.

Ifølge en nylig prognose fra KL forventes udgifterne på det specialiserede socialområde at vokse markant i 2023. Også væsentligt mere, end der var lagt op til med budgettet for 2023.

Holder forventningen, så kan det betyde, at budgetterne for 2024 reelt indebærer generelle besparelser, selv om der er afsat ekstra penge sammenlignet med udgangspunktet for 2023.

Begrænset løft af ældreområdet

Fra 2023 til 2024 er der blevet godt 20.000 flere borgere i aldersgruppen 75 år eller ældre. Det svarer til en stigning på 3,4 procent. I samme periode er de budgetterede udgifter til ældreområdet vokset med omkring 400 millioner kroner svarende til 0,8 procent, når der tages højde for prisudviklingen.

Når der også korrigeres for opgaveændringer, så bliver beløbet endnu mindre.

Den udvikling skal ses i lyset af, at kommunerne med økonomiaftalen fik løftet deres serviceramme med 1,4 milliarder kroner, som ikke mindst skulle dække stigende udgifter som følge af, at flere ældre får brug for hjælp og pleje.

Oven i det kom regeringen med finansloven for 2024 med 650 millioner kroner til kommunernes budgetlægning.

Færre penge til jobcentre

Med økonomiaftalen for 2024 krævede regeringen, at kommunerne samlet set skal spare 700 millioner kroner på administration. Ifølge Altingets opgørelse er de administrative udgifter stort set ikke faldet, når der alene justeres for pris- og lønudviklingen.

Ifølge KL's opgørelse er de administrative udgifterne dog reduceret med omkring 300 millioner kroner.

KL lægger i et notat vægt på, at det tal samtidig skal ses i lyset af, at der også er kommet nye administrative opgaver til for et par hundrede millioner, og at kommuner har hentet en del af besparelserne på områder, som ligger uden for en ”snæver” definition af administration.

Det hører dog med til historien, at der som en del af de tekniske korrektioner i budgetudviklingen fra 2023 til 2024 indgår en forudsat besparelse på jobcentrene på knap 300 millioner kroner. Penge som skal være med til at finansiere aftalen om tidlig tilbagetrækning (Arne-pensionen red.), men som de facto blev kompenseret ved økonomiaftalen.

Kigger man længere ned i tallene, så er de planlagte udgifter til jobcentrene da også reduceret med et par hundrede millioner kroner, når der er taget højde for prisudviklingen.

Store forskelle på tværs af landet

I Altingets opgørelse er der også sket en mærkbar stigning i de budgetterede udgifter til ’øvrige’ områder.

Den udvikling dækker primært over, at der er budgetteret med flere ikke-øremærkede midler på kontoen for ’generelle reserver’, som runder de to milliarder kroner i budgettet for 2024. Hertil kommer ekstraudgifter til blandt andet ’fast ejendom’ og busdrift.

Ser man på udviklingen i de enkelte kommuners samlede velfærdsudgifter (udgifter inden for servicerammen red.), så er der stor spredning på tværs af landet.

I kommuner som Ærø, Læsø, Lemvig, Samsø og Frederikshavn er udgifterne faldet med omkring 1.000 kroner eller mere pr. indbygger, mens de i kommuner som Vallensbæk, Allerød og Ballerup er steget tilsvarende.

På tværs af landet er velfærdsudgifterne i gennemsnit steget med 394 kroner fra 2023 til 2024, når der tages højde for prisudviklingen, tekniske korrektioner og opgaveændringer.

*Tallet er rette. Oprindelige fremgik det, at kommunerne har fået 1,8 milliarder kroner til at indføre minimumsnormeringer. Det beløb dækker imidlertid også over midler til videreuddannelse til pædagogmedhjælpere. Reelt tilføres kommunerne lidt under 1,7 milliarder kroner (2024-pl) til at sikre minimumsnormering.