Offentlighedsloven er en demokratisk skandale af dimensioner

Nu, efter utallige opråb, og efter at både en kommission, et ekspertudvalg og ombudsmanden har konstateret, at offentlighedsloven har ført til mere mørklægning snarere end mere offentlighed, kan selv SVM-regeringen tilsyneladende se skriften på væggen. 

I hvert fald har den socialdemokratiske justitsminister Peter Hummelgaard haft Folketingets partier forbi til en "uformel drøftelse" af offentlighedsloven, ligesom han lover "yderligere drøftelser" på den anden side af sommerferien.  

Hvad det helt konkret vil føre til, er ikke til at sige. Men det er nok at stikke sig selv blår i øjnene at tro, at regeringen pludselig nærer et brændende ønske om, at pressen og befolkningen skal kunne følge bedre med i, hvad de, deres embedsværk og resten af systemdanmark foretager sig af unoder.  

Men hvis det nu viser sig, at jeg er unødigt skeptisk og mistroisk, og regeringen i virkeligheden vil leve op til regeringsgrundlagets løfte om "en ny offentlighedslov, der giver offentligheden bedre mulighed for at få indsigt i de politiske beslutningsprocesser", så er der rigeligt at tage fat på. 

Det er på tide, at vi én gang for alle tager en beslutning om at sætte offentlighedens interesser over systemets egeninteresser

Claes Kirkeby Theilgaard

Et oplagt sted at starte ville være at sørge for, at offentlige myndigheder sørger for faktisk at behandle aktindsigtsanmodninger til tiden.  

Det vil måske kræve, at man omprioriterer, men mon ikke, at de efterhånden uendeligt mange administrativt ansatte i det offentlige kan klare det. 

Samtidig bør det få konsekvenser, når anmodninger om aktindsigter - der jo ellers ifølge loven skal behandles indenfor syv arbejdsdage - bliver forhalet i månedsvis. Det kan ikke passe, at myndighederne kan se stort på dette lovkrav uden sanktioner af nogen art. En klækkelig bøde ville være passende. 

De to måske værste regler i offentlighedsloven - ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen - bør desuden helt afskaffes.  

Disse regler gør, at det er umuligt at få aktindsigt i en lang række sager, hvor ministre og folketingspolitikere er involveret. Både ministre og menige folketingsmedlemmer må tåle at blive set efter i kortene. 

Desuden bør man sørge for et bedre og mere moderne arkiveringssystem end det, vi har i dag, ligesom man bør se på, om det virkelig kan passe, at en lang række offentligt ejede virksomheder er undtaget fra retten til aktindsigt.  

En selvstændig problematik er, at Danmarks Radios afgørelser om aktindsigt er endelige og ikke kan påklages. 

Det skal være slut med, at systemet lukker sig om sig selv. Det er på tide, at vi én gang for alle tager en beslutning om at sætte offentlighedens interesser over systemets egeninteresser.  

Washington Posts udmærkede slogan "Democracy Dies in Darkness" gælder også i Danmark. Lad der komme lys og åbenhed, så demokratiet kan leve.