Omstridt erhvervsskat splitter landets kommuner

I kommunernes kamp for at være blandt de mest erhvervsvenlige er den særlige erhvervsskat, dækningsafgiften, et centralt våben. I Trekantområdet har Vejle Kommune i et forsøg på at vinde kampen om at være den mest erhvervsvenlige kommune i området fjernet sin dækningsafgift. Men det ændrer ikke på Koldings position.

"Jeg ville gerne være dækningsafgiften foruden," siger folketingsmedlemmet Eva Kjer Hansen, som er Venstres spidskandidat til borgmesterposten i Kolding.
"Jeg ville gerne være dækningsafgiften foruden," siger folketingsmedlemmet Eva Kjer Hansen, som er Venstres spidskandidat til borgmesterposten i Kolding.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

37 kommuner opkræver den. 61 gør ikke. Dækningsafgiften - beskatningen af forretningsejendomme - adskiller i dén grad de danske kommunalbestyrelser.

Kommunerne kan frivilligt beslutte sig for, om de skal opkræve den særlige erhvervsskat eller ej, og netop derfor er den omstridt.

Dækningsafgiften er upopulær i dansk erhvervsliv, fordi den skal betales, hvad enten man tjener penge eller ej.

Som optakt til kommunalvalget i november giver Altinget her et indblik i en kamp om dækningsafgift og erhvervsvenlighed.

{{toplink}}

Vejle og Kolding minder på mange måder om hinanden. Begge kommuner har i omegnen af 100.000 indbyggere, de ligger begge i Danmarks industrielle vækstcentrum, Trekantområdet, og begge kommuner er ledet af en Venstre-borgmester.

Men der er én væsentlig forskel på de to kommuner, når det kommer til behandlingen af kommunernes virksomheder.

Mens Kolding, som en af få jyske kommuner, fortsat opkræver dækningsafgift af sine virksomheder, er situationen helt omvendt nord for kommunegrænsen.

I Vejle Kommune besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen i 2019 nemlig at fjerne dækningsafgiften med ønsket om at fremme kommunens erhvervsvenlighed. Og dermed forsøgte Vejle at stikke af i Trekantområdets interne kapløb om at tiltrække nye virksomheder.

0:000:00