Ordførerrunden: Christian Juhl (EL)

Frihandel har ikke gjort noget godt for kloden, og succesfuld udviklingspolitik er derfor afhængig af en stærk markedsregulering.

Sådan lyder en af hovedargumenterne fra Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl, når han skal redegøre for sin holdning til det udviklingspolitiske område.

I den kommende tid lader Altinget: udvikling Folketingets udviklingsordførere tale ud om deres politiske ståsted på området. I denne uge er turen kommet til Christian Juhl, som foruden posten som udviklingsordfører også dækker arbejdsmarkedsspørgsmål og Udenrigspolitisk Nævn.

Han blev valgt ind ved valget i 2011 og sidder blandt andet i Beskæftigelses-, Udenrigs- og Grønlandsudvalget.

Hvad er din vigtigste dagsorden som udviklingsordfører for Enhedslisten?

”Den store ulighed i verden er kernespørgsmålet for mig. Vi kan sætte mål op, men så længe et privat marked styrer det hele, så nytter det ikke noget. Det handler i bund og grund om de store handelsaftaler, som vi har diskuteret mange gange med handels- og udviklingsministeren. De grimmeste aftaler er dem mellem EU og Afrika. Flere af dem ser på papiret pæne ud, men betyder i praksis, at EU indfører bureaukratiske blokeringer, som forhindrer folk i at få deres varer ind på markedet.”

Systemet er så forkert bygget op, at det ikke nytter noget, om vi giver 0,7 procent eller 0,9 procent af BNI i udviklingsbistand. Vi kan ikke gøre noget ved uligheden, hvis ikke vi strammer op på reguleringen af markedet

Christian Juhl
Udviklingsordfører, Enhedslisten

”Så længe vi først og fremmest fokuserer på virksomhedernes muligheder for at tjene penge, så vil uligheden forblive stor. Udviklingsbistanden skal ikke give eliten i tredjeverdenslande mulighed for at tjene flere penge. Vi skal heller ikke bidrage til, at multinationale selskaber tjener mere på udviklingslandene.”

Er det, hvad man gør i dag?   

”Ja. Vi har fine hensigter, og vi har også indført sociale afsnit i flere af handelsaftalerne, men hvis man eksempelvis ser på Colombia, så har handelsaftaler betydet, at 400.000 småbønder må lukke biksen. De bliver udkonkurreret af store multinationale selskaber, som investerer i landbrugsindustri. Det viser, at man ikke tager hensyn til lokale forhold i de enkelte lande, men bare sørger for at bane vejen for multinationale selskaber.”