På historisk topmøde opfordrer europæiske ledere til at satse på atomkraft – Danmark står udenfor

Flere europæiske regeringsledere forsøgte torsdag at tage et opgør med tabuiseringen af atomkraft på et topmøde i Bruxelles. Danmark deltog ikke i topmødet, men statsministeren understreger, at hun "intet har imod", at andre lande har atomkraft.

Belgiens premierminister, Alexander De Croo, EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og generaldirektør for Det Internationale Atomenergiagentur, Rafael Grossi, understregede, at Europa - og verden - får brug for alle teknologier, hvis de grønne ambitioner skal opfyldes.
Belgiens premierminister, Alexander De Croo, EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og generaldirektør for Det Internationale Atomenergiagentur, Rafael Grossi, understregede, at Europa - og verden - får brug for alle teknologier, hvis de grønne ambitioner skal opfyldes.Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Enten elsker du det. Eller hader det.

Atomkraft deler ikke kun vandene i befolkningen. Også blandt EU-landene er der vidt forskellige holdninger til, hvilken rolle atomkraft skal spille i Europas fremtidige energiforsyning.

Torsdag blev der tilføjet et nyt kapitel til atomkrafthistorien, da der for første gang nogensinde blev afholdt et atomkrafttopmøde for verdensledere.

I Bruxelles var Belgiens premierminister, Alexander De Croo, og generaldirektør for Det Internationale Atomenergiagentur, Rafael Grossi, vært for topmødet, som havde deltagelse af mindst 20 regeringsledere og endnu flere delegationer.

Landene, heriblandt cirka halvdelen af EU's medlemslande, forpligtede sig i en erklæring til "fuldt ud" at indfri potentialerne i atomkraft.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen havde også slået vej forbi topmødet.

"Som alle andre er jeg klar over, at der er forskellige holdninger til atomkraft på tværs af EU. Men jeg er her, fordi jeg tror på, at for lande, der er åbne for teknologien, kan atomkraft spille en vigtig rolle i omstillingen til ren energi," lød det fra von der Leyen.

Det var også en sjældent glad ungarsk premierminister, der ankom til Bruxelles. Viktor Orbán opfordrede til at "bringe atomkraft ud af gidselsituationen".

"Energiområdet bliver ofte taget til gidsel af ideologiske standpunkter. Hvilket er skidt. Energi er ikke et ideologisk tema," sagde Viktor Orbán.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00