Politikernes sprog: Pas på dobbelthedernes dumhed

KRONIK: En fejl vi er nødt til at runde i denne fjerde artikel om politikernes uheldige påvirkning af sproget, er ”både … men også”. Frasen er blevet så almindelig at tilsyneladende ingen længere fornemmer at den er sprogtumpet, skriver Martin Lund.

Af Martin Lund
Cand.mag. i dansk og retorik og indehaver af Skriverådet

Sprogbrugere med (momentant) manglende sprogligt eller intellektuelt overblik kommer særlig i det talte sprog til at lave dobbeltnegationer eller andre former for dobbeltheder der kan gøre deres udsagn ulogiske.

Hvis man eksempelvis taler om at forhindre at man ikke får vand i kælderen, eller om kampen mod terrorbekæmpelse, er der – medmindre man vitterlig ønsker henholdsvis vand i kælderen og sabotage af antiterrorforanstaltninger – tale om fejlagtige dobbeltnegationer. Det er nemlig sådan på dansk at minus gange minus giver plus. Politikere paralyseret af træthed og af tv-projektører laver indimellem disse fejl, men langt de fleste vil også vide at det netop er smuttere.

Kikset sprogbrug som ”selvransage sig selv” eller, som Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, sagde i Deadline den 17. marts, ”pengene forsvinder jo helt væk” vil jeg kalde overfrankering, og fordi der ikke er negationer indblandet, kan man måske diskutere om det er egentlige fejl eller blot manglende skarphed.

Men jo mere abstrakt, desto mere tvingende matematisk logik. Sådan noget som ”grunden til … er fordi” eller ”årsagen til … skyldes”, ja, det må betragtes som indiskutabelt fejlagtigt. Vi kan kalde det dobbeltfrankering. Ordene ”årsagen” og ”skyldes” er hhv. et navneord og et udsagnsord på hver sin naturlige plads, men de har en betydningsmæssig fællesmængde som skaber forvirring fordi den ene repræsentation heraf nødvendigvis må overflødiggøre den anden.

Noget tilsvarende gør sig gældende i udtrykket ”både … men også” – medmindre vi kollektivt har besluttet at udvande betydningen af ”både”. Det må være sådan at ”både” varsler to eller flere ting, mens ”men også” indikerer at der nu (til overraskelse) kommer noget ekstra. Derfor går det jo ikke at sige ”både X men også Y”. Ikke desto mindre er frasen blevet så almindelig at tilsyneladende ingen længere fornemmer at den er sprogtumpet.

Et tilfældigt, men typisk, eksempel er da Venstres Kristian Jensen fredag den 16. marts 2018 interviewes i TV-Avisen om medieforliget. Her taler han om et medieudbud med ”plads til både et stærkt Danmarks Radio, men også til andre medier”.

Det vanemæssige er tydeligt. I et tilfælde som dette, hvor elementerne er velkendte og ventede, ville ”såvel … som” i virkeligheden være det bedste. Kristian Jensen udendørsinterviewes live via satellit, han er i gang med sin første sætning og er ikke presset på nogen måde.

Men netop faren for at udtalelser afbrydes eller klippes ud af en sammenhæng, kan være årsagen til at vanen overhovedet er opstået. En politiker tør ikke sige: ”Jeg elsker lakrids, men også chokolade.” Det er en usikker plankevandring at sige ”Jeg elsker lakrids …”, thi journalistens tålmodighed skal holdes indtil man når hen til det man i virkeligheden brænder for at sige: ”… men også chokolade”. Dette er ikke blot et fromt men et decideret naivt håb hvis man sidder over for en patologisk afbrydende studievært.

Men hvorfor ikke bare sige ”Jeg elsker både lakrids og chokolade”? Jo, det sker da også, især når det er så kort. Men ofte vil der være et behov for at betone anden del, især i de tilfælde hvor konstruktionen stødes ud som eksemplificerende led: ”Jeg mener at alle voksne på skolen har et ansvar, både den enkelte lærer og ledelsen.” Her kan det ud fra en rytmisk betragtning virke som om ”ledelsen” betones for lidt, især hvis netop det med ledelsen er ens særlige pointe. Og netop sådan er politiske kommentarer jo ofte konstrueret: Man gentager noget alle er enige om, og vil så understrege sin egen vinkel.  

Alt dette er selvfølgelig bare dårlige undskyldninger for forkert sprog. Uden at miste retorisk og rytmisk gennemslagskraft kunne man i stedet sige: ”Det er ikke kun den enkelte lærer der har et ansvar; det har ledelsen også.” Det kan ikke klippes. Men det kræver at man tør betone det som en modstilling, og i dette tilfælde kunne en sådan betoning tyde på at man holdt hånden over ”den enkelte lærer”.

En mindre justering som heller ikke kan klippes, ville være at udskifte ”både” med et ”ikke blot/bare/kun/alene”, altså: ”Jeg mener at alle voksne på skolen har et ansvar, ikke blot den enkelte lærer, men også ledelsen.” Faktisk er dette den gængse rettelse af ”både … men også” i den danskfaglige opslagslitteratur. Men lytter man til moderne dansk, er hensigten med ”men også” typisk den at lave en rent positivt vendt modstilling med uforstyrret karma: ”Der er gode mennesker med på denne indspilning – Niels-Henning Ørsted Pedersen, men også Toots Thielemans.” Og der er faktisk forskel på ”glad” og ”ikke sur”. Ikke-ytringer er negativt vendt og skaber negative billeder. Et ”ikke blot” ødelægger stemningen med en firkantet modstillingsretorik, så i mange sammenhænge er det ikke velvalgt.

Af nogenlunde samme grund er politikere ikke interesserede i at strø om sig med ”ikke blot” og lignende, for man kunne jo risikere at fornærme nogen.

Med vrøvleudtrykket ”både den enkelte lærer, men også ledelsen” har man præsenteret begge dele tydeligt, men alligevel på en positiv og meget sideordnet måde. Denne mulighed – og sproglige umulighed – elsker politikere og en masse andre talspersoner. Så hvad talesproget angår, er der nok intet at gøre ved det. I skriftsproget bør man i det konkrete tilfælde vælge side (også som korrekturlæser), altså enten ”både … og” eller ”[ingenting] … men også”. Og det er faktisk ganske uproblematisk.

Kommatering med nyt komma efter skribentens ønske.

Forrige artikel Bo Lidegaard: Fremtidens embedsmand er fanget mellem Facebook og DF Bo Lidegaard: Fremtidens embedsmand er fanget mellem Facebook og DF Næste artikel Ny undersøgelse: Russiske medielakajer hjalp Putin til sejr Ny undersøgelse: Russiske medielakajer hjalp Putin til sejr
  • Anmeld

    Tage Christiansen · Den gamle blikkenslager

    Uskyldige unoder

    Hvor er det herligt, at få disse sproglige tosserier frem i "lyset". Kan vi så også få sat spot på det for tiden topscorende misbrugs ord "historisk" dit og dat?
    Eller er det bare en uskyldig frase i denne tidslomme, hvor det for ofte handler om at få skrevet eget navn ind i historien

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Dobbeltkonfekt.

    Hvordan forvente at mennesker, der taler tvetydigt, har dobbeltløn, er dobbeltmoralske og anser sig selv som som dobbelt så gode ,
    prædiker mådehold men lever i luksus,

    ikke vil tale med dobbeltkonfekt.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og bælger

    ..Vil lige åbne op for...

    ..at du, Jørgen Jørgensen, har gode pointer, men vist nok glemte at nævne ..."...dobbelt så kloge.." ? .... :-)

Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

COP24: Ud over ulandsbistand skal også private midler kunne tælles med i klimahjælpen til ulandene, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Bare det ikke er talgymnastik, lyder det fra ngo i Katowice, hvor forhandlingerne mellem rige og fattige lande spidser til.