Kronik: Kondomsprog og falsk iboende vækst

KRONIK: I denne tredje artikel om politikernes betydelige bidrag til fordærvelse og udvanding af godt dansk kigger Martin Lund nærmere på to mekanismer han kalder for henholdsvis falsk iboende vækst og kondomsprog.

Af Martin Lund
Cand.mag. i dansk og retorik og indehaver af Skriverådet

Som bekendt er der ikke længere noget der på politikersprog hedder ”fremover” eller ”for fremtiden”. Nu hedder det ”fremadrettet” – et ord som for få år siden var tiltænkt to betydninger. Den egentlige: Min fod er fremadrettet. Og den overførte: Min indstilling er fremadrettet, dvs. at jeg skuer fremad i stedet for bagud. Der er tale om et simpelt tillægsord, ligesom ”sød”, ”sulten” eller ”stressramt”. Derimod er ”fremover”, ”herefter” eller ”i/for fremtiden” biord eller biordsled, ligesom fx ”snart”.

Under den overførte betydning af ”fremadrettet” har der sneget sig en lidt ulden variant ind i Den Danske Ordbog: ”som peger fremad i tiden” eller ”som arbejder med henblik på fremtiden”. Man kan sige at den der arbejder for CO2-reduktioner, gør en mere fremadrettet indsats og som person er mere fremadrettet end den der pudser og polerer sin Ford Thunderbird 1973. Fremadrettet – der allerede i sin fysisk konkrete betydning er et usædvanlig fjollet og overflødigt ord i sproget – bliver i denne overførte betydning så luftigt at det nærmer sig nonsens.

Derfor er det ikke underligt at det løsner sig grammatisk og glider over i de tidsmæssige biordsbetydninger. Men hvorfor ligefrem overtage dem? Jo, i sin egenskab af tillægsord har ”fremadrettet” en iboende kvalitet som biord ikke kan have. Mens biordet ”fremover” så at sige markerer en 1:1-ændring (”postkasserne skal fremover være blå”), kan man skabe en diffus fornemmelse af innovation og fremdrift ved i stedet at sige ”fremadrettet”, og så skidt med at man bruger ordet skrupforkert, både grammatisk og indholdsmæssigt. I øvrigt holder denne effekt selvfølgelig kun indtil ”fremadrettet” blindt har erstattet ”fremover” i sproget, og det punkt er vist ved at være nået.

Men ”fremadrettet” har ikke kun erstattet ”fremover” og lignende. Ordet har også fået karakter af overflødigt meme i tidens bullshit-bingo. Tidligere var det nok at indføre noget, nu indfører man noget fremadrettet.

I den forstand er ”fremadrettet” også i familie med et udtryk som ”tage aktivt stilling”. Det er i sig selv en aktiv handling at tage stilling, hvorfor det er en pleonasme at tage aktivt stilling; men politikere, talspersoner og små ledere elsker udtrykket fordi det rummer fornemmelsen af noget eksponentielt. Det er aktiv gange aktiv; det er aktiv i anden.

Kondomsprog
Politikere har i høj grad brug for at kunne svare på spørgsmål uden at sige noget alt for forpligtende. Det findes der en lang række retoriske teknikker og strategier til, men også helt ned i ordvalget kan man afmontere forpligtelsen i det man siger. Og det gør politikerne (og en lang række embeds- og talspersoner) blandt andet med ”i forhold til”. De kan eksempelvis sige: ”Vi gennemgår skattereglerne i forhold til at sikre gennemsigtighed.” Her har vi to ting: 1) en konkret handling, 2) et mål. Men hvorfor ikke bare sige ”for”, ”med henblik på” eller ”med det formål”, for det ville da stadig ikke være at love et resultat?

Nej, men hvis man sagde: ”Vi gennemgår skattereglerne for at sikre gennemsigtighed”, så havde man i højere grad sat handling og hensigt sammen på en måde som folk kan huske. Desuden kan det være at andre politiske interessenter ikke mener at hovedformålet med handlingen er det samme. Ved at bruge ”i forhold til” er man sikker på at man ikke har forbundet noget med noget; det ene har ikke på forpligtende vis rørt det andet. Det er kondomsprog!

Brugen af ”i forhold til” kannibaliserer på de øvrige forholdsord, vel sagtens fordi frasen netop fritager én fra at tage stilling til det eksakte forhold mellem to sammenstillede ting. En kommune er blandt de bedste i forhold til at få flygtninge i arbejde (ikke en af de dygtigste ”til” det). Der er bekymring i forhold til den nye plejecenterstruktur (ikke ”over” den). Og der bliver foretaget en konkret vurdering i forhold til nabostøj m.v. (ikke ”af” disse ting). Er der overhovedet foretaget en ordentlig vurdering af nabostøj når der er foretaget en vurdering i forhold til nabostøj?

I familie med ”i forhold til” er ”omkring” brugt i betydningen ”om”. Denne misforståede og vege sprogbrug har spredt sig som en sproglig steppebrand til hele befolkningen. Kun helt bevidste sprogbrugere står tilbage som enlige grønne græstotter i et ellers totalt afsvedet landskab hvor alle andre, lige fra sosu-assistenten til en gennemgarvet journalist som Niels Krause-Kjær, siger ”omkring” næsten hver eneste gang de mener ”om”. Hvad fanden skete der lige?!

For en umiddelbar betragtning er det både ulogisk og usædvanligt at et velfungerende ord overtages af et længere ord. Men det handler sandsynligvis om at ”kring” i ”omkring” er trykstærkt og dermed kan bruges til at gemme sig bag. Hvis jeg siger ”[De taler] om sexanklagerne”, er der ét hovedtryk, nemlig på ”sex”, men hvis jeg siger ”[De taler] omkring sexanklagerne”, er der to hovedtryk, nemlig på ”kring” og på ”sex”. Ved at have en trykstærk ligegyldighed foran kan jeg altså relativt dæmpe mit genstandsled, og jeg har også bedre mulighed for at tage luft ind mellem de to trykstærke stavelser så jeg ikke kommer skælvende ind i genstandsleddet.

Men hverken sløvsind eller fejhed kan fungere som undskyldninger. Så lad os nu blot konstatere at en aftale ”omkring” nordsøolien lige så lidt er en aftale som en aftale ”i forhold til” nordsøolien.

Kommatering med nyt komma efter skribentens ønske.

Forrige artikel Forfatter: Udflytningen er en populistisk skandale, der holder os alle for nar Forfatter: Udflytningen er en populistisk skandale, der holder os alle for nar Næste artikel Kronik: Borgerforslag kan blive et redskab for græsrodsorganisationer Kronik: Borgerforslag kan blive et redskab for græsrodsorganisationer