Podcast: Derfor har Tyskland og Frankrig interesse i enorme EU-hjælpepakker

AJOUR: De EU-lande, der er i knæ på grund af coronavirussen, skal på benene igen, så de igen kan få gang i hjulene – og så der ikke opstår en dominoeffekt i Europa. Det mener en tidligere generaldirektør i EU-Kommissionen.

Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Abonner i iTunes | Spotify | Acast 

I sidste uge overtog Frankrigs præsident Macron og Tysklands kansler Merkel den europæiske dagsorden, da de på et fælles pressemøde foreslog store hjælpepakker til det coronaramte Europa.

Efterfølgende har EU-Kommissionen præsenteret en såkaldt genopretningspakke, der lyder på 5.600 milliarder kroner. Heraf skal en god del – 3.700 milliarder kroner – gives som støtte, mens de resterende 1.900 milliarder kroner skal gives som lån.

Og netop fordelingen af lån og støtte er en stor knast i forhandlingerne på europæisk niveau.

Men uanset fordelingsmetoden har de europæiske lande interesse i at få de lande, der er i knæ, på benene igen. Europas økonomier er nemlig så meget svejset sammen – hvis ikke direkte, så indirekte – at alle vil have gavn af det.

Det mener Claus Haugaard, der er tidligere generaldirektør i EU-Kommissionen og tidligere kabinetschef for flere danske kommissærer.

Altingets europapolitiske analytiker og EU-podcastvært, Thomas Lauritzen, har interviewet Haugaard om den europæiske genopretningspakke i denne udgave af Altinget Ajour.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00