Professor: Dansk abortlov er på kant med børnekonventionen

Det er ikke kun grænsen for abort, der er relevant at diskutere, siger juraprofessor Janne Rothmar Herrmann. Hun peger på fire områder, hvor Danmarks abortlov er problematisk, absurd eller trænger til en opdatering.

Når en ung pige under 18 år anmoder om at få foretaget en abort, skal abortrådene ifølge børnekonventionen tage særskilt stilling til, hvad der er bedst for barnet - altså den gravide. Men den vurdering indgår ikke i rådenes arbejde, siger Janne Rothmar Herrmann, der har forsket i abortsamrådene.
Når en ung pige under 18 år anmoder om at få foretaget en abort, skal abortrådene ifølge børnekonventionen tage særskilt stilling til, hvad der er bedst for barnet - altså den gravide. Men den vurdering indgår ikke i rådenes arbejde, siger Janne Rothmar Herrmann, der har forsket i abortsamrådene. Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix / Presse
Marie Schønning Jensen

Den danske abortlov fra 1973 er på kant med børnekonventionen og er forældet i henhold til samtykkeloven.

Sådan lyder kritikken fra Janne Rothmar Herrmann. Hun er jurist og professor  i sundhedsret på Københavns Universitet og har blandt andet forsket i de regionale abortsamråd, der træffer afgørelse i kvinders anmodninger om sene aborter.

Debatten om abort er på ny aktuel, efter ligestillingsordførere Pernille Skipper (EL) og Maja Torp (V) i Jyllands-Posten i sidste uge åbnede for en diskussion af grænsen for abort, altså op til hvilken graviditetsuge kvinder frit kan få en abort.

Ifølge Janne Rothmar Herrmann er der langt flere aspekter af abortloven end bare grænsen for abort, som trænger til et eftersyn.

Herunder kan du læse hendes fire kritikpunkter af Danmarks abortlovgivning og -praksis.

15-årige må gerne dyrke sex, men skal have tilladelse til abort

"Som 15-årig er du gammel nok til at dyrke sex, og du har ret til selv at give samtykke til behandling i sundhedsvæsnet. Derfor kan det virke absurd, at det kræver forældetilladelse at få en abort, hvis du er under 18 år. Det vidner om, at man ikke havde et ret tillidsfuldt syn på unge, da loven blev indført."

"I Sverige er der ikke krav om forældresamtykke, og unge under 18 år kan – hvis de ønsker det – inddrage andre voksne som støtte."

Hvis alle får tilladelse, hvorfor skal man så spørge?

"I runde tal anmoder omkring 800 kvinder hvert år om en sen abort, det vil sige abort efter 12. graviditetsuge, hos de regionale abortsamråd. Ud af de 800 ender 20 til 40 kvinder med et afslag. Tallene peger på, at de fleste altså anmoder om sen abort af grunde, som samfundet støtter i form af en tilladelse. Så hvorfor skal 800 kvinder tåle statsligt dyneløfteri, for at vi kan finde de 20-40 kvinder, der ender med afslag? Er det proportionalt?"

På kant med børnekonventionen

"Menneskerettighederne er fuldstændigt fraværende i afgørelserne om sen abort. Det er på kant med børnekonventionen, at afgørelser om abort til unge under 18 år slet ikke tager stilling til, hvad der er det bedste for pigen som det barn, hun selv er."

"Børnekonventionen opererer med et børnebegreb på under 18 år og tilsiger, at i alle afgørelser vedrørende børn skal hensynet til barnets bedste veje tungt. Men i abortsamrådene er man helt blind for, at man er forpligtet til at overveje dette - altså hensynet til, hvad der er bedst for den unge gravide."

Der skal tages højde for samtykkeloven

"Abortlovgivningen eller forvaltningen af den burde også opdateres i forhold til samtykkelovgivningen."

"Når kvinder anmoder om en abort efter 12. uge, kan det blandt andet vurderes ud fra lovens sociale indikation – det vil sige kvindens sociale netværk, økonomiske situation og så videre. Men hvis der er tale om voldtægt, skal sagen afgøres efter den såkaldte etiske indikation, som handler om abort af graviditeter indtrådt på baggrund af et strafbart forhold som incest eller voldtægt."

"I vores forskningsprojekt, hvor vi har fået aktindsigt i mere end 600 afgørelser og afgørelsesprotokoller, har vi set eksempler på, at abortspørgsmålet afgøres forkert, hvis ikke kvinden direkte siger ordet ’voldtægt’. Hvis hun i stedet taler om et voldeligt forhold, eller at hun har følt sig presset til noget, har vi set eksempler på, at abortspørgsmålet er blevet afgjort ud fra den sociale indikation, og ikke den etiske, hvor den retteligt hører hjemme."

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Janne Rothmar Herrmann

Professor, sundhedsret og teknologi, Københavns Universitet, medlem, Dataetisk Råd
Ph.D. (Københavns Uni. 2008), cand.jur. (Københavns Uni. 2002)