Professor i kritik af eksperter: I levner ikke meget plads til tvivl og debat i sag om børns skærmbrug

Uvederhæftige kildereferater 

Spørgsmålet om fejl i kilderne er hurtigt overstået: Ågårds og Balslevs referater af forskningskilder er uvederhæftige.  

Tidligere har Ågård kaldt Unesco's 'Global Education Monitoring Report 2023' for "en kritisk FN-rapport om mobiler", selvom det ikke er sandt.

Tænk, at man som selvforstået forsker mener at vide, hvad sandheden er. I så fald levnes der ikke megen plads til tvivl og debat.

Lars Qvortrup
Professor emeritus, AU

Nu påstår de, at mange undersøgelser viser, "at computere og mobiler er årsag til omfattende forstyrrelser af elevernes koncentration", og  Vive-rapporten 'Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022' (som de i skyndingen forvekslede med en helt anden rapport) viser "alarmerende tal for elever, der har svært ved at koncentrere sig i timerne".  

På side 81 til 82 anfører den nævnte Vive-rapport, at der fra 2009 til 2021 har været en stigning af børn og unge, der har haft koncentrationsudfordringer, og at det især gælder for de 19-årige. Men der står intet om, at dette kan skyldes computere og mobiler. Så må jeg ikke bede om, at kilder refereres retvisende. Det gør kommunikationen lettere, hvis vi kan stole på hinanden. 

Værre er det, at Ågård og Balslev også denne gang mener at kunne have monopol på at definere, hvad der er "substansen" i denne sag (et ord de bruger flere gange), og hvordan det "de facto" forholder sig.

Tænk, at man som selvforstået forsker mener at vide, hvad sandheden er. I så fald levnes der ikke megen plads til tvivl og debat.

Sagens kernespørgsmål

Derfor giver jeg afkald på en egentlig dialog – for sådan en skal der jo to til. I stedet vil jeg præcisere, hvad jeg mener er de tre kernespørgsmål: 

1) Handler debatten om mere eller mindre skærmtid – ud fra den forudsætning, at skærmbrug som sådan er skadelig – eller handler den om, at vi skal forholde os til smartphones og andre medier på en nuanceret måde – ud fra den forudsætning, at der er kvalitativ forskel på de mange forskellige tjenester? For mig er udgangspunktet, at der findes både gode og dårlige tjenester, ligesom der findes både gode og dårlige bøger.

Det bekymrer mig, at forskningen ifølge Ågård og Balslev skal vurderes ud fra, om den er "i trit med" den offentlige mening.

Lars Qvortrup
Professor emeritus, AU

2) Skal lærerne og de voksne "forbyde" mobiler – hvilket jeg opfatter som formynderisk – eller skal de forholde sig til eleverne som kompetente mennesker, som derfor skal deltage i beslutninger, der tages på et oplyst grundlag, eksempelvis på baggrund af et fag om digital teknologiforståelse?  

Jeg er tilhænger af, at vi forholder os til eleverne som kompetente mennesker, og at vi derigennem også bidrager til, at de udvikler sig til at blive kompetente og kritiske borgere i en digital verden.

3) Handler forskning om holdninger eller om at producere viden ud fra solide kriterier om gyldighed og validitet, gerne på en sådan måde at forskellige paradigmer og metodiske tilgange er repræsenteret? Jeg er tilhænger af den sidstnævnte opfattelse.  

Herudover bekymrer det mig, at forskningen ifølge Ågård og Balslev skal vurderes ud fra, om den er "i trit med" den offentlige mening. Hvis det havde været tilfældet, ville vi sandsynligvis fortsat være af den opfattelse, at solen drejer rundt om jorden, for sådan ser det jo ud en sommeraften ved havet. Det kan enhver da se.