Eksperter svarer professor igen: Du forholder dig ikke til substansen – børns skærmbrug bør begrænses

Det ville også have været overraskende andet, kan man sige, når man ser sig omkring i øjeblikket. Myndigheder verden over er begyndt at reagere på denne viden.

I Danmark kom Sundhedsstyrelsen i mandags med nye anbefalinger om brug af skærm til børn, unge og voksne, og Undervisnings­ministeriet kommer senere i denne måned med anbefalinger til begrænsning af skærmbrug i skolen.

Verden over reagerer man nu på de kritiske forskningsresultater og konkluderer, at der er grund til bekymring og til gennemgribende handling.

Dorte Ågård og Jesper Balslev
Hhv. selvstændig konsulent og ph.d. samt forskningskonsulent og ph.d.

Mobilforbud i mange lande

Mange lande har besluttet at indføre mobilforbud, blandt andet Frankrig, Irland, Italien, Portugal og England. Og tidligere på året kom en rapport fra den amerikanske U.S. Surgeon General, der svarer til den danske Sundhedsstyrelse.

I denne rapport sammenfattes en stor mængde forskning, der danner grundlag for anbefalinger om at begrænse skærmbrug, og således konkluderer den højeste amerikanske sundhedsmyndighed:

"Vi må anerkende den voksende mængde forskning om potentielle skader, øge vores kollektive forståelse af de risici, der er forbundet med brug af sociale medier, og hurtigst muligt tage skridt til at skabe sikre og sunde digitale miljøer, der minimerer skader og beskytter børn og unges mentale sundhed og trivsel i deres kritiske udviklingsstadier".

Verden over reagerer man altså nu på de kritiske forskningsresultater og konkluderer, at der er grund til bekymring og til gennemgribende handling.

Lars Qvortrup mener ikke, man kan tale om fløje i forskning, og at der ikke findes skærmkritisk eller skærmoptimistisk forskning. Men der er de facto fløje på dette komplekse område. Ikke bare i den folkelige debat, men også i den videnskabelige tilgang.

Det er ikke noget nyt, at man skændes i den pædagogiske forskning.

Må vi eksempelvis minde om fløjkrigen i forbindelse med Folkeskolereformen 2013, som Lars Qvortrup selv deltog i. Forskellene går ikke mellem "gode forskere" og "dårlige forskere", som Qvortrup antyder, men mellem positioner der afspejler forskellige grundlæggende antagelser, eksempelvis syn på verden og på skolen.

Derfor må man have nogle kriterier at vurdere de forskellige forskningsbidrag med.

Ude af trit med virkeligheden

Forskningsmæssig validitet handler selvfølgelig om metodisk kvalitet og stringens, men det handler også om, hvorvidt resultaterne er genkendelige, meningsfulde og troværdige i de kontekster, som forskningen angår, eksempelvis skolen.

Den del af medieforskningen, der konsekvent afviser mediernes skadelige virkninger, er helt ude af trit med en voksende oplevelse blandt forældre, lærere og eleverne.

Problemerne er blevet så store, at vi bliver nødt til at gøre noget radikalt for at hjælpe eleverne ud af den voldsomme belastning, som de konstante digitale forstyrrelser udgør i deres liv døgnet rundt.  

Resultatet af at begrænse skærmtiden er ikke en konfliktfyldt oplevelse af forbud, men af mobilfrihed.

Dorte Ågård og Jesper Balslev
Hhv. selvstændig konsulent og ph.d. samt forskningskonsulent og ph.d.

Lars Qvortrup mener ikke, eleverne skal skærmes fra mobilerne. Han bryder sig ikke om mobilforbud, fordi det "umyndiggør" eleverne. Men denne holdning er ved at blive overhalet af virkeligheden. Som det fremgår af et overblik i Zetland 10. oktober, kan man i øjeblikket iagttage en bevægelse således, at der er flere og flere grundskoler og ungdomsuddannelser, der nu fjerner elevernes forstyrrende mobiler.

Resultatet er ikke en konfliktfyldt oplevelse af forbud, men af mobilfrihed. Således er disse mange skoler ved at validere den kritiske skærmforskning ud fra tilgangen, at "the proof of the pudding is the eating".

De oplever, at deres elever bliver mere koncentrerede, deltager mere i timerne, snakker mere sammen, bliver mere frimodige, kigger op og ser sig omkring i verden.

De viser, at vejen ikke er alene at "invitere eleverne med til drøftelser", som Qvortrup foreslår, men at voksne påtager sig ansvaret og løfter det af børn og unges skuldre.