Debat

Forskningsleder: Karakterforskelle mellem kønnene afspejler et dybere sundhedsproblem

Karakterforskelle mellem kønnene er udtryk for et svigt af en stor gruppe mænd, skriver Svend Aage Madsen, der har forsket i mænds psyke og sundhed i over 20 år.

Der er i år 8.000-9.000 flere kvinder end mænd, der er kommet ind på de videregående uddannelser. Eksempelvis er 61 procent af de optagne på Københavns Universitet i år kvinder.
Der er i år 8.000-9.000 flere kvinder end mænd, der er kommet ind på de videregående uddannelser. Eksempelvis er 61 procent af de optagne på Københavns Universitet i år kvinder. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det diskuteres for tiden, om det er et problem for samfundet, at der bliver en overvægt af kvinder på en lang række videregående uddannelser. 

Baggrunden er de markante, gennemsnitlige forskelle i drenge og pigers karakterer og de store kønsforskelle i optaget på de videregående uddannelser.  

Fakta

Køn og karakterer

Hvorfor er der forskel på drenge og pigers faglighed i skolen, og hvordan kommer man den forskel til livs? Det skal en ny ekspertgruppe undersøge. 

Ekspertgruppen er nedsat af regeringen og skal afrapportere til børne- og undervisningsministeren i foråret 2023.

I en ny temadebat beder Altinget forskere og debattører om input til ekspertgruppens arbejde.

Der er i år 8.000-9.000 flere kvinder end mænd, der er kommet ind på de videregående uddannelser. Eksempelvis er 61 procent af de optagne på Københavns Universitet i år kvinder.

Svaret er, at det overhovedet ikke i sig selv er et problem, at der efter nogle hundrede års overvægt af mænd kommer en periode med overvægt af kvinder på uddannelserne. 

Baggrunden for disse gennemsnitlige forskelle er derimod et kæmpe samfundsproblem, der omfatter en stor gruppe mænd. Som Tænketanken DEA har belyst, ligger der bag gennemsnitsforskellene i karakterer det forhold, at der er langt flere drenge end piger, der får meget lave karakterer.  

Kvinders indtog er ikke kun en succeshistorie 

Det er vigtigt at se på, at der er bestemte grupper unge mænd, der i disse år er mere og mere udsatte og sårbare.  

Det er også det, vi ser, når det gælder frafald på uddannelserne og meget lave karakterer. Langt flere mænd end kvinder afbryder og falder fra, og kommer til at stå uden en uddannelse. 

Skævhederne i uddannelserne afspejler derfor en udvikling, hvor en stor gruppe mænd i vores samfund er ved at blive en sårbar gruppe med dårligt helbred og dårlig mental trivsel. 

Svend Aage Madsen

På den ene side er det her historien om et køn – kvinderne – der gennem uddannelser har frigjort sig fra nogle af samfundets snærende bånd og afhængigheden af mænd som forsørgere. De har i høj grad magten over deres økonomi, livsvalg og karriere. Det er den lykkelige historie. 

Men tallene er også et udtryk for en anden tendens: Problemet for de mange mænd, der   aldrig får en uddannelse, er, at samfundet har ændret sig og arbejdslivet ligeså.  

Tidens arbejdsmarked kræver mere og mere specialiseret viden, og ufaglærte jobs forsvinder. Man kan ikke bare vælge det erhverv, der er naturligt i familien eller i en bestemt samfundsklasse. Arbejdsmarkedet er i dag mere flydende, og man skal selv bane sig vej igennem uddannelses- og jobjunglen.  

Her kan vi se, at rigtig mange kvinder har været gode til at bryde den sociale arv, til at omstille sig og til at lægge planer for deres liv og uddannelse, så de eksempelvis får det karaktersnit, det kræver at komme ind på den og den uddannelse for at få et bestemt job.  

En interessant afspejling af dét ser vi i forhold til, hvilke typer problemer de studerende mænd og kvinder ønsker at få hjælp til.  

Her er der flere kvindelige end mandlige studerende, der søger hjælp til stress, præstationsproblemer og eksamensproblemer. Mens flere mandlige studerende henvender sig for at få hjælp til manglende motivation, koncentrationsproblemer og misbrug. 

Disse forskelle har stor betydning for en lang række forhold, som politikere og samfund stadig har meget svært ved at få øjnene op for.  

Læs også

Karakterforskelle kan have vidtrækkende konsekvenser 

Uddannelse sætter nemlig spor på en lang række områder – på økonomi, sundhed, samliv med videre. 

I forhold til sundhed ved vi, at mennesker med lange uddannelser lever længere, har færre sygdomme og mindre dødelighed.  

De 25 procent mænd med den laveste indtægt og den korteste uddannelse lever 10 år kortere end de 25 procent mænd med den højeste indkomst og den længste uddannelse. Og 13-14 år kortere end fjerdedelen af kvinder med bedst økonomi og uddannelse.  

De 25 procent mænd med kortest uddannelse og lavest indtægt er også dem, der hyppigst kommer til at leve uden nære relationer til andre mennesker.  
45 procent af de ufaglærte kommer til at leve som singler, og 35 procent af dem som barnløse.  

Mangel på nære relationer er en af de mest markante sårbarhedsfaktorer i forhold til fysiske og psykiske lidelser. 

Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at regeringen i det netop fremsatte forslag til finanslov udelukkende har afsat midler til ting, der støtter sårbare kvinder. 

Svend Aage Madsen

Skævhederne i uddannelserne afspejler derfor en udvikling, hvor en stor gruppe mænd i vores samfund er ved at blive en sårbar gruppe med dårligt helbred og dårlig mental trivsel. 

Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at regeringen i det netop fremsatte forslag til finanslov udelukkende har afsat midler til ting, der støtter sårbare kvinder. Alt imens er de ganske få midler, der i forrige finanslov var afsat til støtte for sårbare mænd, helt fjernet i forslaget. 

Her må man sige, at der virkelig mangler blik for et stort samfundsproblem. Men det er heldigvis stadig muligt at rette op på den ulighed.  

Og måske vil det være en idé, at vi, som man har gjort i Norge, nedsætter et "mandeudvalg’" der grundigt belyser hele komplekset om de ligestillingsudfordringer, drenge og mænd møder i livet. 

Omtalte personer

Svend Aage Madsen

Forskningsleder, Rigshospitalet, formand, Forum for Mænds Sundhed
cand.psych. (Aarhus Uni. 1981), ph.d. (Københavns Uni. 1995)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion