Professor om nej til at ophæve Hjorts immunitet: “Det er aldrig sket før”

Det er første gang, at et folketingsmedlem beholder sin parlamentariske immunitet, selvom anklagemyndigheden har anmodet om ophævelse. Tidligere har processen ellers været en “ren rutinesag,” fortæller ekspert i strafferet.

Et flertal i Folketinget besluttede torsdag at stemme imod ophævelsen af Claus Hjort Frederiksens immunitet. Det er første gang nogensinde, at det er sket.
Et flertal i Folketinget besluttede torsdag at stemme imod ophævelsen af Claus Hjort Frederiksens immunitet. Det er første gang nogensinde, at det er sket.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Frederik Gjersen Hansen

Torsdag blev et nyt kapitel skrevet i historiebøgerne, da et flertal i Folketinget afviste af ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet.  

“Det er i sig selv historisk, at der ikke kan samles et flertal om at ophæve immuniteten. Det er aldrig sket før,” siger professor emeritus ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard. 

Siden 1955 har 39 folketingsmedlemmer fået ophævet deres immunitet. De seneste eksempler er forhenværende Venstre-minister Inger Støjberg, der blev tiltalt og dømt for brud på ministeransvarsloven, og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der er tiltalt for svindel med EU-midler.  

“Sædvanlig praksis har været, at en ophævelse af immunitet har været en ren rutinesag,” siger Jørn Vestergaard.

Hjort forventer ingen retssag 

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) har nu meddelt Rigsadvokaten, at tiltalen mod Claus Hjort ikke skal rejses.

Det er jo helt åbenlyst, at Claus Hjort har været meget åbenmundet og har tilføjet adskillige boller til suppen.

Jørn Vestergaard
Professor emeritus i strafferet

Forældelsesfristen på anklageskriftet er 15 år. Tesfayes afgørelse er ikke bindende, og derfor er det op til Rigsadvokaten at vurdere, om tiltalen bør rejses, når Claus Hjort Frederiksen træder ud af Folketinget. Men i Hjort-lejren regner man ikke med en tiltale, når politikerens immunitet ophører.  

Det kan rent teoretisk ske, ja. Men vi anser det ikke som realistisk,” siger forsvarsadvokat René Offersen til DR.

Claus Hjort Frederiksen betragter selv sagen som afsluttet.  

“Personligt er jeg i dag lidt mellemfornøjet, men familie og nærmeste er til gengæld glade og lettede over dette punktum, så det er jeg sikkert også, når det hele er kommet lidt på afstand,” skriver han på Facebook. 

Professor: Åbenlyse ekstra detaljer 

Selvom Hjort selv har afsluttet sin karrieres måske mørkeste kapitel, så er historien ikke nødvendigvis skrevet færdig endnu. Rigsadvokaten har endnu ikke truffet en afgørelse om, hvorvidt tiltalen skal rejses senere. 

“Rigsadvokaten vil nu overveje det videre forløb i sagen. Da der er tale om en konkret straffesag, har Rigsadvokaten på nuværende tidspunkt ikke yderligere bemærkninger,” lyder det i et skriftligt svar. 

Kun få ved, hvad der præcist står i anklageskriftet mod Claus Hjort. Men professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard vurderer, at den tidligere forsvarsminister har tilføjet ekstra detaljer om samarbejdet med NSA, der ikke er offentligt kendte.  

"Det er jo helt åbenlyst, at Claus Hjort har været meget åbenmundet og har tilføjet adskillige boller til suppen," siger han. 

"Han har beskrevet enkeltheder om kabelsamarbejdet med NSA, som ikke tidligere har været fremme. Det er åbenlyst, at han har udtalt sig forholdsvist detaljeret om, hvordan samarbejdet fungerer." 

Hvad Claus Hjort Frederiksen præcist har sagt, kan du læse om her. 

Men på trods af, at V-nestoren har haft godt gang i mundtøjet og tilføjet ekstra detaljer om samarbejdet med NSA, er det ene og alene op til domstolene at vurdere, om der er tale om statshemmeligheder, siger Jørn Vestergaard.  

"Det springende punkt er, om han har tilføjet noget nyt, som er så væsentligt, at han derved har skadet Danmarks sikkerhed eller forhold til fremmede magter. Det mener Rigsadvokaten altså.”

Tidligere ophævelser af immunitet

2021: Inger Støjbjerg (V). Dømt i Rigsretten for overtrædelse af ministeransvarsloven

2021: Morten Messerschmidt (O). Tiltale for svindel med EU-midler.

2015: Thomas Danielsen (V). Tiltale for overtrædelse af færdselsloven

2010: Jesper Langballe (O). Tiltale for racistiske ytringer. 

2005: Lene Espersen (K). Tiltale for overtrædelse af færdselsloven.

2004: Flemming Oppfeldt (V). For overgreb mod en mindreårig dreng.

2003: Peter Brixtofte (V). For groft mandatsvig.

1998: Jette Gottlieb (Ø). For at have begået hærværk ved at male kantsten gule.

1994: Karen Jespersen (S). For at have kørt en fodgænger ned.

1993: Grethe Fenger Møller (K). For at have afgivet falsk vidneforklaring under Tamil-sagen.

1989: Hugo Holm (Frp.). For spirituskørsel, vold, falsk anmeldelse og forsøg på bedrageri.

1988: Jørgen Tved (Fælleskurs). For bagvaskelse.

1985: Anne Grete Holmsgård, Steen Tinning, Keld Albrechtsen og Jørgen Lenger (VS). For brud på tavshedspligten.

1984: Bernhard Baunsgaard (R). For manglende agtpågivenhed i trafikken og en efterfølgende trafikulykke.

1982: Povl Brøndsted (V). For spirituskørsel.

1982: Thure Barsøe-Carnfeldt (Frp.). For at køre for stærkt.

1980: Ole Maisted (Frp.). For overtrædelse af skattekontrolloven.

1976: Hans Buchart Petersen (S) For manglende agtpågivenhed i trafikken og efterfølgende påkørsel af en person.

1975: Mogens Voigt (Frp.). For at have parkeret ulovligt.

1975: Erlendur Pattursson (T). For overtrædelse af straffeloven.

1974: Mogens Glistrup (Frp.). For skattesnyd. Får indtil 1983 ophævet immuniteten fem gange yderligere.

1974: Ib Ejnar Andersen (Frp.). For spirituskørsel.

1973: Poul Nielson (S). For groft uforsvarlig kørsel.

1972: Lene Christensen (S). For manglende agtpågivenhed i trafikken med soloulykke til følge. 

1972: Per Gudme (R). For spirituskørsel og en efterfølgende trafikulykke.

1972: Hans Jørgen Lembourn (K). For overtrædelse af boliglovgivningen.

1972: Knud Østergaard (K). For manglende agtpågivenhed og manglende hensynfuld kørsel i trafikken og en efterfølgende trafikulykke.

1972: Mogens Camre (S). For at have smuglet en pistol og otte skarpe patroner med på et fly fra Oslo til København.

1972: A.C. Normann (R). For uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse. Normann var skyld i at to døde og tre kom til skade ved en trafikulykke.

1971: Knud Holm Tved (S). For manglende agtpågivenhed i trafikken.

1969: Lene Bro (S). For at have kørt for stærkt.

1969: Bernhard Baunsgaard (R). For uagtsom legemsbeskadigelse ved trafikulykke.

1965: Chr. Thomsen (S). For uagtsom legemsbeskadigelse ved trafikulykke.

1962: Adolph Sørensen (K). For at have slået en dreng.

1961: Søren Peter Andersen (V). For manglende agtpågivenhed i trafikken med efterfølgende påkørsel.

1962: Axel Reedtz-Thott (K). For at køre for stærkt.

1960: Poul Hansen (S). For dokumentfalsk og underslæb ifølge straffeloven (nedlagde sit folketingsmandat, inden Folketinget gav samtykke til, at politiet kunne varetægtsfængsle ham).

1957: Thorstein Petersen (FF). For overtrædelse af bank- aktieselskabs- og straffeloven.

1955: Anne Stæhr Johansen (K). For bedrageri, forsøg på bedrageri og dokumentfalsk.


Kilde: TV2-arkiv, Wikipedia

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Jørn Vestergaard

Professor emeritus, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, bestyrelsesmedlem, Advokatrådets strafferetsudvalg
cand.jur. (Københavns Uni. 1974), lic.jur. (Københavns Uni. 1987)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00