Råd: Lav promillegrænse vil redde liv

En sænkning af promillegrænsen vil få antallet af dræbte i trafikken til at falde. Og der er dokumentation for det, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.

”Erfaringerne fra andre lande viser, at en sænkning af promillegrænsen vil redde menneskeliv,” siger dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund.

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at Færdselssikkerhedskommissionen mandag præsenterede sit idékatalog til at forbedre trafiksikkerheden i Danmark. Og blandt de mange idéer var et af de mere kontroversielle forslaget om at sænke promillegrænsen for at køre med spiritus i blodet fra 0,5 til 0,2.

Allerede umiddelbart efter præsentationen blev forslaget omfavnet af De Radikale, SF og Enhedslisten, men Socialdemokraterne siger, ligesom partierne i blå blok, nej til idéen. Trafikordfører Rasmus Prehn (S) savnede simpelthen dokumentation for, at det forholdsvist store indgreb i danskernes frihed vil redde menneskeliv. Det er ikke den store gruppe af syndere, der bliver ramt, lød rationalet.

Lave promiller i dødsstatistikken
Et hurtigt kig på tallene fra Vejdirektoratet viser, at det rigtigt nok er folk med en promille på mere end 0,5, som i langt største grad ender i dødsstatistikkerne. I perioden 2007-2011 blev 233 dræbt, mens 944 kom alvorligt til skade.

Ikke desto mindre sker der også alvorlige trafikulykker, hvor små mængder alkohol er involveret – også selvom risikoen for ulykker med promiller på under 0,5 ifølge DTU Transport ikke er væsentlig forhøjet i forhold til 0,2. I samme periode blev således 19 dræbt, mens 105 kom alvorligt til skade, i ulykker hvor en fører havde en promille på mellem 0,2 og 0,5 (se nedenstående tabel).

Tallene skal dog ikke misforstås derhen, at antallet af dræbte er sket udelukkende på grund af alkohol.

”Men det viser, at der ikke kun er problemer blandt de høje promiller. Jeg tror, at det er udtryk for, at koblingen med lav erfaring og en smule alkohol i blodet slår igennem,” siger Jesper Sølund med henvisning til, at det især er blandt de unge, der er problemer med de mindre promiller.

(Artikel fortsætter under tabellen) 

Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med førere af personbil med en promille på over 0,2 eller mindre eller lig med 0,5 fordelt på aldersgrupper i perioden 2007-2011.  

Man er ikke beruset med en promille på 0,4, så hvorfor stramme reglerne?

Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør, FDM

Kilde: Vejdirektoratet   

Lavere grænse ændrer sprit-kulturen
Han peger derudover på, at der er en række udenlandske forskningsprojekter, som dokumenterer fremskridt efter at have sænket promillegrænsen. Konkret henviser han til den norske Trafikksikkerhetshåndboken, som er udarbejdet af forskere fra Norsk senter for semferdselsforskning. Her bliver der henvist til to evalueringer fra 1997 og 2000 af den svenske sænkning af promillegrænsen i 1990, hvor der også blev indført højere straffe for alvorlig spritkørsel. I begge evalueringer lyder konklusionen, at alkoholrelaterede dødsulykker i Sverige var faldet med omkring 10 procent. Det understreges dog, at andre ting også kan have spillet ind.

Men argumentet for en sænkning er også, at det fører til kulturændringer, hvor det bliver mere uacceptabelt at køre med alkohol i blodet. Emnet er taget op i en undersøgelse fra Nordiska Trafiksäkerhetsrådet fra 2010, hvor bilisterne i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Færøerne blev spurgt, om de inden for de seneste 12 måneder har haft mistanke om at køre med for meget alkohol i blodet. 

Mens 11-16 procent af bilisterne i Færøerne, Finland og Danmark, der har promillegrænse på 0,5, svarede ja, gjorde det samme sig kun gældende for 4 procent i Norge og Sverige, hvor grænsen kun er 0,2.

”Der er fire gange så mange i Danmark, der har kørt med en mistanke om en høj promille end i Sverige og Norge. Det er virkelig tankevækkende og siger noget om, at en promillegrænse på 0,2 rykker noget,” siger Jesper Sølund.

Bør gå efter de unge
Jesper Sølund taler personligt varmt for, at man som minimum bør sænke grænsen for de unge med nyerhvervet kørekort, som man også i tallene fra Vejdirektoratet kan se er mest involveret i ulykkerne.

En sådan ordning er også at finde i Østrig, Tyskland, Grækenland, Letland, Slovenien, Luxembourg, Holland og Spanien, og det har ifølge en undersøgelse fra det europæiske trafiksikkerhedsråd (ETSC) ført til en reduktion i antallet af dræbte på grund af alkohol på mellem 9-24 procent, mens alkoholulykker i trafikken generelt er faldet med 4-17 procent. 

”Det er hos de unge, at der er mest at hente. Og den her undersøgelse viser, at en sænkning rettet mod de unge vil have en tydelig effekt,” siger han.

FDM: Man bliver ikke bedre billist
I FDM er man dog stadig ikke overbevist om effekten og mener, at det er med kampagner og holdningspåvirkning, at man kommer længst. For adm. direktør Thomas Møller Thomsen er det vigtigtste argument, at bilistens evne bag rettet ikke bliver påvirket.

”Vi skal huske på, at der er ikke er belæg for, at en med en promille på 0,2 er en bedre billist end en med 0,5. Man er ikke beruset med en promille på 0,4, så hvorfor stramme reglerne?” spørger Thomas Møller Thomsen retorisk.

Han mener ikke, at en promillegrænse på 0,2 vil være en sikring mod spekulation om, hvorvidt man befinder sig på den rigtige eller forkerte side af grænsen.

”Der vil stadig være nogle, der spekulerer i, hvornår de kan køre, efter at de har taget et glas rødvin eller to,” siger han.

Hvad er problemet ved at sænke grænsen?

”Det handler om livskvalitet. Det store flertal af befolkningen, der sagtens kan styre det, vil ikke kunne drikke et glas vin uden at være i tvivl, om man kan køre bil eller ej,” siger Thomas Møller Thomsen og fortsætter:

”Der er nødt til at være belæg for det, for ellers kan man jo også lave regler for, om folk har sovet nok.”


- - -

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.