Debat

Radikale til 3F's kritik: Øget udenlandsk arbejdskraft kommer danskerne til gode

REPLIK: 3F tager fejl ved at antage, at en lavere beløbsgrænse for import af arbejdskraft rammer danskerne. I stedet bidrager det til vores velfærd, mener beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).

En lavere beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft tager ikke noget fra danskerne, mener beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).
En lavere beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft tager ikke noget fra danskerne, mener beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Samira Nawa (R)
Beskæftigelsesordfører

3F's forbundssekretær, Søren Heisel, rejser i et debatindlæg i Altinget ti spørgsmål til Radikale Venstres syn på udenlandsk arbejdskraft.

Særligt hæfter Søren Heisel sig ved Radikale Venstres forslag om at sænke den såkaldte beløbsgrænse – altså det beløb, som en borger fra et land uden for EU skal tjene, hvis vedkommende vil arbejde i Danmark – fra cirka 427.000 kroner om året til 325.000 kroner om året.

Grundlæggende kredser Heisels ti spørgsmål om, hvordan en lavere beløbsgrænse og dermed mere udenlandsk arbejdskraft vil påvirke ledige danskere. Og om vores overenskomster, herunder løn- og arbejdsvilkår, vil blive forringet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det vil jeg – efter bedste evne – forsøge at besvare her.

Forringer ikke danskeres situation
For det første er der ikke noget, der tyder på, at beløbsordningen gør det sværere for danskere at finde arbejde.

Vi bliver altså fattigere som samfund, hvis vi begrænser den internationale arbejdskraft unødigt.

Samira Nawa (R)
Beskæftigelsesordfører

Siden 2013 er beløbsordningen vokset fra cirka 3.000 til 7.000 fuldtidsbeskæftigede. Og i denne periode er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 210.000. At flere udlændinge kommer på beløbsordningen, går altså ikke ud over danske lønmodtagere.

Samtidig er det værd at huske på, at der både er empirisk og teoretisk belæg for, at øget arbejdsudbud medfører øget beskæftigelse på sigt.

Det gælder, både når man betragter den historiske udvikling i Danmark, og når man ser på tværs af lande. Det vil sige, at når arbejdsudbuddet stiger som konsekvens af mere udenlandsk arbejdskraft, vil beskæftigelsen stige tilsvarende. 

Høj beløbsgrænsen koster arbejdspladser
Faktisk risikerer vi, at det fører til færre danske arbejdspladser, hvis vi ikke nedsætter beløbsgrænsen.

For når virksomhederne ikke kan få besat deres ledige stillinger, risikerer vi, at de flytter hele deres produktion til udlandet, og dermed mister vi også de arbejdspladser, som almindelige danskere bestrider i de pågældende virksomheder.

Vi bliver altså fattigere som samfund, hvis vi begrænser den internationale arbejdskraft unødigt.

Det er også værd at bemærke, at det allerede i dag er et krav i beløbsordningen, at aflønning skal ske på almindelige løn- og ansættelsesvilkår for det pågældende job.

Det vil sige, at hvis man som udlænding på beløbsordningen ansættes i en virksomhed, skal det ske på danske løn- og ansættelsesvilkår.

Betyder ikke flere ufaglærte til Danmark
Samtidig er det vigtigt at slå fast, at Radikale Venstre ikke ønsker, at en lavere beløbsgrænse skal føre til, at flere ufaglærte kommer til Danmark.

Ifølge beløbsordningens regler må der ikke medregnes feriepenge og overarbejde i årslønnen – og dermed er der ikke mange ufaglærte jobs, der vil komme over 325.000 kroner om året.

Således er målet for os primært at hente flere faglærte til Danmark, blandt andet fordi Arbejdernes Erhvervsråd har lavet en analyse, der viser, at vi i 2025 kommer til at mangle 70.000 faglærte.

Søren Heisel spørger i den forbindelse, om Radikale Venstre ønsker at sætte beløbsgrænsen yderligere ned end de 325.000 kroner om året, som vi foreslår. Til det er svaret nej. 325.000 er for os ikke en subtil metafor for et andet tal.

Arbejdstagere ansætter folk med kompetencer
Heisel udviser ligeledes bekymring for, om den udenlandske arbejdskraft har de fornødne kompetencer, for eksempel når det kommer til produktivitet og sprog.

Til det er der blot at svare, at den udenlandske arbejdstager jo i givet fald ikke vil blive ansat af arbejdsgiveren, hvis vedkommende ikke har de rette kompetencer.

Som arbejdsgiver vælger man jo den bedst kvalificerede medarbejder – og det må være op til arbejdsgiveren at vurdere, hvilke kompetencer der er de væsentligste.

Radikale Venstre vil desuden afhjælpe de mange virksomheder, der søger deltidsansatte, ved at beløbsgrænsen også kan nås via ansættelse hos flere virksomheder, så to virksomheder, der søger deltidsansatte, kan deles om en medarbejder.

Læs også

Penge til bedre velfærd og efteruddannelse
En analyse fra Dansk Industri viser, at en reduktion af beløbsgrænsen til 325.000 kroner vil øge arbejdsstyrken med cirka 10.000 personer og dermed sikre ekstra indtægter til staten for to milliarder kroner.

Det er altså to milliarder kroner, som vi kan bruge til at investere i vores velfærd. I daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Og det er vel at mærke to milliarder kroner, som 3F med sin modstand mod en reduceret beløbsgrænse ikke vil have til rådighed til at styrke velfærden.

Det er også penge, som vi kan bruge til at investere i efter- og videreuddannelse til alle danskere. For det at hente mere udenlandsk arbejdskraft og samtidig opkvalificere og efteruddanne almindelige danskere er ikke hinandens modsætninger. Vi kan sagtens gøre begge dele samtidig.

Derfor er Radikale Venstre for eksempel også imod uddannelsesloftet, der lægger loft på folks drømme, og vi har foreslået "din uddannelseskonto", så folk får mulighed og ret til at uddanne sig hele livet. Vi ønsker massive investeringer i uddannelse, der opkvalificerer og efteruddanner vores arbejdsstyrke.

Intet at gøre med abstrakte programerklæringer 
Til sidst skriver Søren Heisel, at vi skal bevæge os "væk fra abstrakte og ideologiske programerklæringer som for eksempel bevidstløs nedsættelse af beløbsgrænsen".

Som det forhåbentlig fremgår af dette indlæg, så har Radikale Venstres holdning til en lavere beløbsgrænse intet med abstrakte eller ideologiske programerklæringer at gøre.

Vi forsøger helt konkret, lavpraktisk og pragmatisk at finde en løsning på virksomhedernes massive mangel på faglært arbejdskraft – så virksomhederne kan løse de opgaver og ordrer, som de får, og så der dermed kan komme flere skattekroner i statskassen, som vi kan bruge til at investere i velfærden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Samira Nawa

MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 2014)

Søren Heisel

Forbundssekretær, 3F, formand, SkillsDenmark
Tømrer (1984)

0:000:00