Tidligere R-landsformand til partifælle: Du trænger til et kursus i radikale værdier

Der er desværre tydelige senvirkninger af at have været medlem af den radikale folketingsgruppe. Ikke som af corona, men slemme nok. Senvirkninger af indbildt indflydelse.

Et tidligere medlem af den radikale folketingsgruppe, Kathrine Olldag, er hårdt ramt. Det fremgår tydeligt i Altingets nylige interview med hende.

Efter ikke at opnå genvalg til Folketinget, må hun trøste sig med, at hendes lidelse passer smukt til hendes nye job i Dansk Industri som lobbyist. Hun savner "indflydelsen", siger hun – om end den kunne være mindre end lille.

Forklaringen – og den er rigtig – er, at hun kan få sig selv til i ramme alvor at sige: "Vores (altså Radikales, red.) grundværdier er jo indflydelse, indflydelse, indflydelse." Det er et åbenlyst eksempel på en forvrøvlet sammenblanding af strategi og taktik – på kort og langt sigt.

Indflydelse kan være fint nok, men den kan også være så mikroskopisk, at den bliver latterlig

Søren Bald
Fhv. landsformand, Radikale

Indflydelse i teske-format

Hendes udtalelse er et eksempel på en særlig form for ideologisk forvirring, for indflydelse er ikke en grundværdi. Indflydelse kan være fint nok, men den kan også være så mikroskopisk, at den bliver både latterlig og samtidig forpligtende.

Som for eksempel Radikales medvirken til det stærkt problematiske Lynetteholm, der både er et bagholdsangreb på al overordnet bosætning og fornuftig planlægning (Fingerplanen) i hele hovedstadsområdet og miljømæssigt betænkeligt med dumpning i Køge Bugt.

Men Radikale sidder med ved bordet. Indflydelse i teske-format.

Hvad er så de radikale værdier? Partiet har siden 1905 haft fokus på eksempelvis "den frivillige samhørighed" (P. Munch), at "døren må ikke lukkes for de sidste" (Marianne Jelved), "det samarbejdende folkestyre" (Bertel Dahlgaard), "økonomisk samordning" (Hilmar Baunsgaard), "uddannelse til alle" (Ole Vig Jensen) og "at formindske lidelsen i denne verden" (Niels Helveg Petersen).

Der havde været nok at tage af. Og når vi radikale har lagt megen vægt på orden i økonomien, er det ikke som golde teknokrater, men fordi orden i økonomien blandt andet indebærer bekæmpelse af arbejdsløshed og løssluppen inflation.

Begge er samfundsskadelige og ulighedsskabende. Det startede med indenrigsminister Ove Rode under 1. Verdenskrig, blev videreført efter 2. verdenskrig og er i nyeste tid repræsenteret af Margrethe Vestager.