Rambøll: Her er vores anbefalinger til en bedre ghetto-indsats

DEBAT: Et bedre fysisk miljø kan være med til at højne tryghedsfølelsen og mindske kriminaliteten, men det kan ikke stå alene, skriver Lotte Svane og Henrik Seiding, henholdsvis afdelingsleder, Rambøll Byggeri, og Executive Director, Rambøll Mangement Consulting.

Af Lotte Svane og Henrik Seiding
Hhv. afdelingsleder, Rambøll Byggeri, og Executive Director, Rambøll Mangement Consulting.

”Riv ghettoerne ned!” synes at være blevet et mantra her efter statsministerens nytårstale. Men hvis vi skal gøre op med parallelsamfund og få de udsatte boligområder ud af skyggen, skal vi som Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, har påpeget på Altinget.dk snarere blive bedre til at se på, hvilke indsatser der har haft effekt – og bygge videre på de gode eksempler.

Det er sjældent særligt effektivt bare at rive ned. Men hvis man tænker holistisk og integreret, kan man med en gennemgribende indsats løse flere problemer på én gang.

Det er Rambøll ved at gøre sammen med blandt andre Brabrand Boligforening i Gellerupparken i Aarhus, der har været udråbt som ghetto i årtier, men nu er ved at blive forvandlet til et attraktivt boligområde.

Borgerbekymring
Der er ikke tvivl om, at også borgerne er bekymrede for de belastede boligområder. Og mange af dem synes ikke, at deres kommuner gør nok for at mindske den kriminalitet, der blandt andet udspringer af ghettoerne.

Det indikerer en rundspørge blandt mere end 3.200 borgere i syv af Danmarks største byer, som Rambøll netop har lavet sammen med YouGov.

I undersøgelsen peger 73 procent af byboerne på tryghed over for kriminalitet som vigtigt for, om byen er attraktiv at bo i, men kun 36 procent mener, at deres kommune lever op til det.

Kriminaliteten er jo ifølge statistikkerne rent faktisk faldende, men det er den oplevede tryghed, der er afgørende for borgernes velbefindende og livskvalitet i byerne – og her er de belastede boligområder et sted, hvor rigtig mange føler sig utrygge.

Det fysiske miljø
Både dansk og international forskning viser imidlertid, at man kan højne tryghedsfølelsen – og mindske kriminaliteten – ved at ændre det fysiske miljø.

Vi har sammen med Københavns Kommune lavet et studie af ni landes erfaringer med sociale effekter af fysiske ændringer i belastede boligområder, og vi har brugt virkemidlerne flere steder i landet, mest markant altså ved den storstilede renovering af Gellerupparken.

Et af virkemidlerne er at ombygge de typiske 1960’er-boligkomplekser, der har offentligt rum helt op til husene, så der i stedet bliver private forhaver.

Bedre belysning til de mørke områder og andre enkle og billige ændringer af lyssætningen vil også være meget effektfuldt og tryghedsskabende.

Når vi er med til at rive nogle af Gellerups slidte boligblokke ned og modernisere resten, giver det plads til boliger til mellemindkomster.

Det betyder ikke blot en mere varieret beboersammensætning i det belastede område, men også at den generelle mangel på boliger til fornuftige priser i Aarhus bliver mindsket.

Sociale helhedsplaner
Aarhus Kommune bidrager selv til at højne områdets status – blandt andet ved at flytte sin teknik- og miljøforvaltning til Gellerup, som en del af et nyt stort medborgerhus. Der bliver også gjort plads til virksomheder, og der skabes rammer for nyt byliv med caféer og åbne offentlige bygninger.

Ikke kun de involverede er entusiastiske. Lokale ejendomsmæglere mener, at købere kan gøre en god handel, når de nye private boliger bliver udbudt – med den korte afstand til Aabyhøj, Aarhus midtby og søerne.

Vi må dog understrege, at fysiske forandringer ikke alene løser problemerne. Man er nødt til at tænke holistisk på tværs af de offentlige forvaltninger og sikre en større sandsynlighed for, at der er uddannelse og job til de unge i disse områder. Det er nødvendigt med sociale helhedsplaner, der fjerner roden til problemerne.

En ghetto-indsats handler med andre ord om meget mere end beton og renovering. Hvis livskvaliteten hos borgere i og uden for de belastede boligområder skal højnes, kræver det politikere, der har mod og kløgt til at tænke holistisk og langsigtet.

Læs mere om undersøgelsen her.

Forrige artikel Miljøorganisation: Kynisme truer tiltag mod plastikforurening Miljøorganisation: Kynisme truer tiltag mod plastikforurening Næste artikel Filmdirektør: HBO's næste store satsning kan blive i Danmark Filmdirektør: HBO's næste store satsning kan blive i Danmark
Thorning på S-kongres: I skal turde samarbejde over midten

Thorning på S-kongres: I skal turde samarbejde over midten

VIP-GÆST: Helle Thorning-Schmidt optrådte på sin første S-kongres, siden hun gik af som formand i 2015. Den tidligere statsminister bakkede op om sin arvtager, som dog blev formanet om at søge kompromisset for at undgå britiske tilstande.