Kommentar af 
Rasmus Nielsen

Rasmus Nielsen: Er den gode tone på vej tilbage mellem demokratiske mennesker?

I Aarhus finder Altingets udgiver tegn på, at den gode tone mellem mennesker er på vej tilbage, mens udskamningen kan være på retræte. Han vedkender sig et ansvar for konstruktiv journalistik, der peger på løsninger for fremtiden fremfor bare at kritisere.

På Constructive Institute med lokaler på Aarhus Universitet søger man at fremme den løsningsorienterede journalistik til gavn for fremtidens demokratiske samfund. Et projekt til efterfølgelse for alle professionelle medier.
På Constructive Institute med lokaler på Aarhus Universitet søger man at fremme den løsningsorienterede journalistik til gavn for fremtidens demokratiske samfund. Et projekt til efterfølgelse for alle professionelle medier.
Rasmus Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der har været nogle år, hvor tonen mellem mennesker var en anden. Ofte udskammende. Unødigt hård og detroniserende. Flertallet trynede mindretallet. En afvigende adfærd eller et anderledes standpunkt blev beklikket. Det er selvsagt ikke godt i et demokrati, der bl.a. skal kendes på, hvordan vi behandler mindretallet.

Er det som om, den gode tone er ved at komme tilbage? Måske rykker danskere lidt tættere sammen i skæret fra de nu to krige og med usikkerheden om et klima, der virker anderledes?

Jeg stiller det som spørgsmål, for hvem kan måle det eller vide sig sikker? Men efter en tur til barn- og ungdommens Aarhus de sidste par dage kommer jeg opløftet hjem til lejligheden på Nørrebro.

Skulle tale til et dusin kolleger, der har 10 måneders fondsbetalte stipendiater ved det seks år gamle institut for såkaldt konstruktiv journalistik, der ligger i arkitekt C.F. Møllers (1898-1988) enestående, smukke omgivelser på Aarhus Universitet. Under kyndig og fortsat meget entusiatisk vejledning af de gamle Cavling-prisvindende journalister Ulrik Haagerup og Orla Borg inspireres de til at gå hjem og lave mere løsningsorienteret journalistik.

Det er et langt og sejt træk, hvis udviklingen væk fra grumme, samfundsnedbrydende nyheder til ugunst for den demokratiske styreform skal vendes. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Medieindhold, der ikke så meget kun afslører fortiden men tænker ind i, hvordan fremtiden bliver bedre for os alle. Mange medieforbrugere påskynder denne form for journalistisk formidling. 

Flere målinger viser, hvordan tilliden til folkevalgte politikere og mediernes dækning falder. Mange – ikke mindst unge – fravælger professionelle nyhedsmedier og anvender i stedet tiden på sociale platforme, hvor de udsættes for skidt og kanel og en masse annoncer, som er flyttet over fra de private medier, der i årtier var en af rygraderne i vestligt demokrati. 

Den uregulerede udvikling fra medier til tech fører aktuelt til en økonomisk krise ikke bare herhjemme men blandt medier globalt. Også vi hér på Altinget.dk er berørt af annoncekrisen – bare kig på det regnskab, vi offentliggør i dag.

Men det centrale hér er ikke medievirksomhedernes indtjening. Det er kvaliteten og tonen i det informationsforbrug, mennesker i demokratier bruger deres begrænsede tid på.

Læs også

Og hér er det, at Constructive Institute i Aarhus har betydning. Herhjemme er de – med opbakning fra Folketingets Præsidium – begyndt på døgninternater at undervise nyvalgte ved alle former for valg i, hvordan man som politiker blandt andet kan samarbejde med medier om journalistik, der mere ser konstruktivt fremad end negativt tilbage.

Så politikerne lærer mere end om it og røde og grønne knapper. Ligeledes underviser ildsjælene fra Universitetsparken medier i udlandet fra Holland til Kenya. Det er systemeksport, der vil noget.

Det er et langt og sejt træk, hvis udviklingen væk fra grumme, samfundsnedbrydende nyheder til ugunst for den demokratiske styreform skal vendes. Men med deres invitation til at tale gjorde kollegerne i Aarhus mig opmærksom på, at Altinget.dk faktisk i sit udspring og grundsyn selv er et konstruktivt medie. Hvorfor og hvordan?

Vi er siden starten i 2000 altid udkommet på tre søjler: 1) Politisk neutral og uvildig nyhedsdækning, 2) debat hvor holdninger og ideologier dominerer samt 3) ren fakta, hvor vi dækker hvad der sker hvor, hvem der har fødselsdag, hvad den nyeste statistik siger, hvem der stiller op til valgene, hvad der præcist står i forligstekster osv. osv.

Vi har også til opgave at finde og fremme det nye, underbyggede argument, der kan bringe samfundet videre. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Det er ikke mindst den tredje fakta-søjle, der begrunder, at Constructive Institute tildeler Altinget.dk æren at falde i kategorien for konstruktive medier.

Men faktisk også den første søjle. For vi bestræber os på at gå efter bolden og ikke manden eller kvinden.

Som nu f.eks. i Altingets vigtige Elbit-sag om indkøb af våben i Israel med tilsyneladende helt mangelfuld og kortluntet inddragelse af Folketinget. Her er det sagens nuancer og præcision i formidlingen, der står i front.

Vi har også til opgave at finde og fremme det nye, underbyggede argument, der kan bringe samfundet videre. Ofte kommer det fra aktører, der har en egeninteresse i at få ørenlyd blandt beslutningstagere og bevillingsgivere for deres synspunkter; men hvis de er underbyggede, f.eks. på grundlag af ny forskning eller adfærd, er det kun vigtigt, at medier medvirker til at øge kendskabet.

For hvad er alternativet? Autokrati, der stormer frem på jordkloden, hurtigere end termometre varmes op. I et autokrati er der ingen retfærdighed. Kun tilfældighed i rettergangen, hvis der overhovedet er nogen.

Du kan ikke sige, hvad du mener – kun sige noget, der glæder magthaveren. 

Et andet sted i Aarhus, på det imponerende og fra 2014 væsentligt udvidede Moesgaard Museum, sang en udstilling på sidste vers.

Antropologistuderende i byen havde sat sig for at skildre, hvordan det er at leve tæt sammen i en lille storby. Det var også rigtig konstruktivt at opleve, efter at man i de store sale havde hørt om, hvordan klimaet altid har ændret sig, og mennesker i oldtiden og senere tidsaldre har måttet flytte sig rundt på kloden for at overleve.

Udstillingen fortalte om 'Hensynsfulde Henriette og hendes naboer': 

"Hensynsfulde Henriette føler sig som en god nabo. 
Hun støvsuger aldrig efter klokken otte,
hun hører altid musik i høretelefoner,
og vasketøjet er hentet til tiden hver eneste gang.

Henriette føler ikke,
at hendes naboer tager hensyn til hende.
Men naboerne skruer altid ned for tv'et klokken ni,
de glemmer aldrig at gøre trappen ren,
og da de fik en hund,
gik de til hvalpetræning for at lære den at være stille.

Naboskab bygger på gensidighed.
Særligt i Aarhus' opgange med forskellige mennesker.
Det kan være svært at bo så tæt med nogen,
du ikke selv har valgt."

Det er en konstruktiv måde at se tilværelsen på, når man lever sammen i et tolerant demokrati. Fremfor at udskamme hinanden, der kun fører til, at den udsatte vender ryggen til og går egne veje.

Læs også

Moesgaard gav også mæle til anonyme medborgere med udsagn som:

"Når AGF spiller, så er der rigtig mange, der går fra stadion og forbi hér. Og lyden bliver banket ind i stuerne. Det er hyggeligt at høre. Så kan man høre, om der er vundet eller tabt."

"Går man ned til 7-Eleven i nattøj og morgenhår, så skal man være forberedt på, at man måske møder op til ti mennesker, man kender. Og det, synes jeg, er megahyggeligt."

Jo, det er som om, den gode tone er ved at komme tilbage mellem mennesker.

Til gavn for vores fælles, folkelige styreform. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulrik Haagerup

Direktør, Constructive Institute, fhv. nyhedsdirektør, DR, fhv. chefredaktør, Jyllands-Posten, medlem af regeringens medieansvarsudvalg.
Stanford MBA-program (Stanford Uni., USA 1993), journalist (DJH 1986)

Orla Borg

Leder af efteruddannelsen for journalister på Constructive Institute, Aarhus Uni., fhv. undersøgende journalist, Jyllands-Posten
Lærer 1978, journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 1989

0:000:00