Rasmus Nielsen: Kan det gamle annus horribilis blive til et nyt annus mirabilis?

Også i vores mediebranche har 2023 været et annus horribilis. Fyringsrunder herhjemme og i vores nabolande skete hver måned som følge af primært et svigtende annoncesalg gennem hele året. Annoncørerne bliver væk – eller bliver hos tech-platformene. Begrebet offentlig pligtannoncering – ikke mindst lokalt – hører fortiden til.

Medier uddør. Blandt andet legendariske titler som Femina og Tipsbladet. Mere umærkeligt – og demokratisk vigtigere – stækkes de private nyhedsmedier, ikke mindst lokale- og regionale titler. Men også de vitale, landsdækkende dagblade. Den demokratiske meningsdannelse gennem disse professionelle medier svækkes til skade for folkestyret. Balancen mellem private og statslige medier rykkes konstant. Altid til statens fordel.

Måtte jeg have foreslået kommissæren at opnå lidt goodwill hos spanske El Pais eller eventuelt tyske Politico – eller hvorfor ikke skandinaviske Altinget? 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Kløften mellem politikere og medier virker til at være blevet gravet endnu dybere i det snart forgangne år. Gang på gang vælger folkevalgte at kommunikere via sociale platforme fremfor gennem professionelle medier underlagt medieansvarslove og redaktionel kuratering. Medier lader sig selvfølgelig ikke mærke med det – men glemmer heller ikke.

Årets måske mest vanvittige eksempel var, da den danske, ledende EU-kommissær valgte såvel at melde sit formands-kandidatur til Den Europæiske Investeringsbank som at trække det igen via amerikanske 'X'. Som derved igen-igen blev citeret i hele Europa. Fremfor at give denne markedsførings-godbid til et demokratisk, europæisk medie, som så kunne styrke sig en kende i alle andres citater. 

Måtte jeg have foreslået kommissæren at opnå lidt goodwill hos spanske El Pais eller eventuelt tyske Politico – eller hvorfor ikke skandinaviske Altinget? Den danske 'The tax-lady' Margrethe Vestager skulle da ellers – orlov eller ej – netop varetage den frie europæiske stemme mod de skattebegunstigede amerikanske konkurrenter, der ureguleret og ukontrolleret er trængt ind på det europæiske kontinent.

På ryggen af de ulige bedre rammevilkår i forhold til Europas egne, frie og redigerede medier. Så meget for den fælles, mindste selskabsskat. Nogen, bare de er større end stater, får alligevel rabat ned mod nul.

Hos os på Alrow Media, som udgiver Altinget i Skandinavien og Mandag Morgen med tænketank i Danmark, blev 2023 også et sværere år, end vi er vant til.

Vi klarede os dog igennem – modsat så mange andre – uden økonomisk begrundede afskedigelser. Krisen kunne kun mærkes på resultatet. Det er en del af annoncørerne, der mangler for tiden, men abonnenterne holder ved. Tak for det. 

Et publicistisk højdepunkt er det, at tre af vores journalister ud af i alt 43 indstillede er blandt tre nominerede til Cavling-prisen fra Dansk Journalistforbund 5. januar 2024 for våbensagen; den om regeringens indkøb i Israel uden fornøden orientering af Folketinget, og som bl.a. førte til departementschefens fald i Forsvarsministeriet.

Æren tilfalder de tre – Andreas Krog, Katrine Lønstrup og Kasper Frandsen – i særdeleshed. Men også hele redaktionen og organisationen i almindelighed. Ingen scorer mål uden et hold i baghånden og på sidelinjen.

Kan vi i 2024 være på vej til et annus mirabilis – et skønt år? Ja, måske. For følelsens af lykke afhænger jo blandt andet af, hvad man kommer fra. Og vores kollektive forhåbninger kommer fra et lavpunkt. Men hvor skal fremgangen komme fra?

Ærlig talt kan man have sine tvivl, om krigene finder deres afslutning i 2024, eller om FN for første gang kan melde, at det går fremad med jordens klima igen.

Verdens demokratier vil formodentlig også samlet set blive yderligere stækket i 2024. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Verdens demokratier vil formodentlig også samlet set blive yderligere stækket i 2024. Religioner vinder yderligere frem sammen med deres autokratier.

Sverige vil i kølvandet kun se flere drab og gadekampe. Sammenstød mellem befolkningsgrupper. Overvågning. Desværre. Storebror fortjener bedre.

Får vi igen talt mere og ikke mindre dansk sprog herhjemme? Får vi en bedre, hurtigere og mere præcis skatteforvaltning? Får vi en bedre folkeskole igen, hvor eleverne lærer noget i forhold til i nabolandene, og lærere forbliver på jobbet? Får vi kortere ventelister og mere kvalitet i det offentlige sundhedsvæsen? Please.

Mediernes annoncekrise herhjemme og i landene omkring fortsætter forventeligt langt ind i 2024 – hvis ikke hele året.

Hvor kan man da tænde et lys? Igen kan det være forskningen og teknologien, der giver det positive svar. Teknologien er altid foran. Foran politik. Foran mennesket. Men til sidst tilpasser mennesker og deres samfund sig til de nye teknologiske muligheder og får grundlæggende et rigere og sundere liv. 

Teknologi redder liv, forlænger dem og øger menneskers livskvalitet imens. Tag nu bare Novo Nordisks introduktion af slankemidlet Wegovy. En af årets helt store videnskabelige landvindinger – hyldet globalt. En udløber af forskning gennemført på grise i 1986 af den i dag 78-årige læge-professor Jens Juul Holst. Han og Novo Nordisk er vores julelys i disse mørke dage. Lad lyset være et tykt bloklys, der vil brænde ikke bare til påske, men hele det nye år med.

Tak - trods alt – for i år. Fordi du læste og lyttede med til Altinget. Glædelig jul med ønsket om et annus mirabilis 2024.