Medierne i Danmark er truet på livet

Og hvorfor dog købe et dyrt avisabonnement, når vi kan få det hele gratis på DR og i vores some-ekkokamre?

Udover, at Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen nok underdrev DR's effekt på øvrige medier en smule i et nyligt stort interview med Mediawatch, så er jeg meget enig med ham i alt, hvad han sagde om, at vi savner pluralisme i medie-Danmark, og at Christiansborg er pisket til at kigge på en omlægning af støtteordningerne til danske medier.

Man kan lidt højstemt sige, at der er tale om et rent nationalt selvforsvar mod internationale giganter, da deres kvaliteter ufortalt ikke gør en disse godt for medie-pluralisme og da slet ikke med et dansk afsæt.

Mange vil huske, at dansk Folkeparti i mange år har været kritiske overfor DR og den dengang værende Radio 24-Syv – ikke mindst i de år, jeg var pressechef.

For en god ordens skyld vil jeg gerne slå fast, at det ikke handlede om "røde lejesvende" i DR eller mopsethed over Radio 24-syv's til tider latterligt drengerøvede og journalistisk ligegyldige udsendelser, populære eller ej. Det handlede om DR's omfang og fylde, og det handlede om 24-Syv's hovedstads-fokusering og støttemidlernes årlige automatik.

Techgiganter som Meta, Netflix, Amazon og Google er så overvældende, at selv ikke de største danske bladhuse har en chance

Søren Søndergaard

Der er i alle medier elendig journalistik, for uvidende, historieløse journalister og besynderlig prioritering. Men mestendels er vi i Danmark benådet med seriøse medier og dygtige journalister, der langt overgår for eksempel Sveriges.

Det er fint, at Steffen Kretz i sin dystopiske, men fremragende bog om USA, 'Storm på vej', i forbifarten nævner, at der mere end nogensinde er brug for store public service medier som DR, hvor han selv arbejder.

Det er der. Størrelsen bliver vi nok ikke enige om. Men der er især og særligt brug for en hel buket af andre, uafhængige medier med hver sin tilgang. Mangfoldighed, om man vil.

Uanset, om man politisk måtte have den tilgang, at offentlig støtte er noget, fanden har skabt, og at tidligere præsident i USA, Ronald Reagan, havde ret i, at de mest skræmmende ord var, "jeg er fra myndighederne, og jeg er her for at hjælpe dig", skal noget ske.

Jeg har endda hørt liberalsindede, ikke mindst i vindmølle-debatten, erkende, at selv om deres udgangspunkt er et andet, så kan offentlig støtte være livsnødvendig – blandt andet som reaktion på præsident Joe Bidens kæmpe tilskudsplan Anti Inflation Act, der sender over 700 milliarder gode US-dollars i retning af at sikre infrastruktur og forsyningskæder.

Techgiganter som Meta, Netflix, Amazon og Google er så overvældende, at selv ikke de største danske bladhuse har en chance – og da slet ikke de mindre niche- og regionale medier.

Man opdager desværre ofte først, hvad man har, når man mister det. Og så er det oftest for sent at gøre så meget ved.

Christiansborg ønsker sig forhåbentligt et stærkt, pluralistisk Mediedanmark, der skal bidrage til og understøtte vores folkestyre. Også uanset, om man orker kritiske og ind i mellem latterligt underfrankerede journalister eller ej, så gør kritiske spørgsmål politikerne bedre, når de er fri af reklamevognen og propagandamaskinen, end politikernes egne håndholdte some-statements.

Men så skal der gribes ind.

Man kunne umiddelbart foreslå partierne til en begyndelse at sætte sig sammen med Danske Medier og se på, hvor fællesmængden er og så tage den videre dérfra.

Det haster lidt.