Regeringen måtte nedtone ambition om flere anbringelser for at få aftale i hus

Ord skaber virkelighed.

Det mener regeringen og aftalepartierne selv, når de i tirsdagens aftale om anbringelsesreformen er blevet enige om at gøre op med stigmatiserende sprogbrug i lovgivningen om anbringelser.

Men samme mundheld kan også bruges til at forklare, hvordan regeringen endte med at lande en bred aftale om en anbringelsesreform, hvor hovedambitionen fra statsministerens nytårstale og det efterfølgende udspil er gevaldigt nedtonet.

Væk er hovedbudskabet om, at flere skal anbringes tidligere med tvang og bortadoption, og at nogle forældre får for mange chancer.

"Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag," lød det i statsministerens nytårstale, inden hun cementerede, at flere udsatte børn skulle bortadopteres, så de kunne få "en reel" ny start.

Ordlyden er nu ændret til, at sårbare og udsatte børn – og deres familier - skal hjælpes bedre og tidligere og med den rette indsats fra start. Og i stedet er det tilføjet, at den rette, tidlige indsats nu også kan være en anbringelse og ikke skal være det sidste værktøj i værktøjskassen, som socialrådgiveren i kommunen hiver frem.

Hvis man var i tvivl om, hvorvidt de retoriske ændringer i sidste ende gjorde forskellen, påpegede Radikales socialordfører, Henrik Vinther, det tydeligt på pressemødet, at det, der ikke stod i aftalen, havde stor betydning for, at aftalen faldt på plads.

”Aftalen er god af to grunde. Primært på grund af det, der er med. Men også på grund af det, der ikke kom med i aftalen. Anbringelser og flere adoptioner er erstattet af et massivt fokus på det forebyggende og på familien,” lød det fra ordføreren.

Anbringelser og flere adoptioner er erstattet af et massivt fokus på det forebyggende og på familien.

Henrik Vinther
Socialordfører, Radikale