Dramatisk exit stopper næppe statsministerens prestigeprojekt om anbringelser

Det er efter alt at dømme de mange kritiske røster, der i sidste øjeblik har fået LA, DF og Alternativet til at få kolde fødder og springe fra aftalen. 

Trods dramatikken i partiernes exit kommer den næppe til at få den store betydning. Loven er fremsat og førstebehandlet i Folketinget og forventes vedtaget 1. juni ifølge Folketingets tidsplan.  

Og den plan kommer højst sandsynligt ikke til at skride. 

Pernille Rosenkrantz-Theils reaktion siger det hele. På Facebook skriver hun blandt andet om anklagerne om stædighed:

"Men altså ja - det kræver en god portion stædighed, når man vil forbedre børns vilkår i udsatte familier. Så den kritik tager jeg som et kompliment og et adelsmærke."

Dermed må man forstå, at de partier, som nu har forladt aftalen, ikke vil forbedre vilkårene for børnene.  

Og at ministeren ikke ryster på hånden.

Ministerens manøvrerum

Selvom SVM-regeringen har sit eget indbyggede flertal, er det efter afskaffelsen af Store Bededag blevet tydeligt, at det kan koste dyrt i meningsmålingerne at tromle beslutninger igennem uden en bredere kreds af partier.

At det også er gået op for regeringspartierne ses af den nyligt vedtagne brede finanslov, ligesom det mærkes i forhandlingerne om regeringens kandidatreform.

Det må Rosenkrantz-Theil naturligvis også skæve til, men hun har dog mere manøvrerum, blandt andet til at være stædig, end flere andre af hendes ministerkolleger.  

Enhedslisten, SF, Radikale og Konservative er da også stadig med i aftalen – dermed er der stadig bred opbakning over midten, hvilket er afgørende for SVM-regeringen. 

Begynder Konservative eller flere af de røde partier at vakle, begynder det at blive svært. Men kan ministeren holde sammen på de resterende partier, bliver Barnets Lov alt andet lige vedtaget om under en måned. 
 
På den måde kan virakken om partiernes farvel til aftalen ende som stor ståhej for ingenting. Eller fortællingen om tre partier, der har haft svært ved at finde sig selv i en lov, der skal forbedre forholdene for udsatte børn, men som af og til er blevet kommunikeret med en ideologisk kant, der har givet hovedbrud hos flere aftalepartier.