Museumsdirektør: Regeringen redder ikke 43.000 unge ved at give dem gratis adgang til museer

Næste år får de 43.000 danske unge, som hverken har uddannelse eller arbejde, et godt tilbud. Ikke fra Lars Larsen, men fra regeringen.

Ind i deres e-boks dumper nemlig et kulturpas til en værdi af 1.500 kroner, som de frit kan bruge på at opleve kultur. Det fortalte en storsmilende og stolt kulturminister i går, da udspillet til finansloven for 2024 blev præsenteret.

Ministeren har god grund til at være tilfreds. For idéen om kulturpas til unge og det magiske tal en milliard til kulturen var jo netop, hvad hans parti Moderaterne lovede i valgkampen sidste år. At milliarden trilles ud over en fireårig periode er nok en lidt længere tidshorisont end den, der lå i valgløfterne, og idéen var vist også, at kulturpasset skulle tilgodese alle unge i landet.

Nuvel. Træerne vokser ikke ind i himlen. Ej heller på Christiansborg. Men 43.000 unge kan nu glæde sig. Spørgsmålet er så, om de gør det?

Det er ikke første gang, at denne gruppe af unge får regeringens opmærksomhed. Allerede på det stort opsatte genstartsseminar, som regeringen Mette Frederiksen I afholdt i sensommeren 2021, var gruppen i statsministerens sigtekorn.

"Det er en kæmpe katastrofe", sagde statsministeren og fortsatte: "Det svarer til, at alle indbyggere her i Fredericia Kommune hverken var i job eller uddannelse. Ikke har noget at stå op til. Vi kan ikke være det bekendt."

Det udsagn er det svært at være uenig i. Men at tro, at løsningen ligger i at give dem gratis adgang til kulturinstitutioner, er måske at spænde buen lidt for hårdt.

At forestille sig, at et ressourcesvagt unge menneske på egen hånd finder vej til en kulturinstitution, hvor vedkommende aldrig tidligere har sat sine ben, er nok ikke det mest oplagte scenarie.

Jane Mylenberg

Kunst og kultur kan meget, men det er altså naivt at tro, at det kun er prisen for en entrebillet, der er barrieren for, at de 43.000 unge kan få nye perspektiver og indsigter i mødet med kunsten og kulturen.

Der er langt flere årsager til, at de ikke selv finder vej. Især fordi vi faktisk fra adskillige undersøgelser ved, at prisen langtfra er den eneste barriere. Jeg bliver jo heller ikke flydende på italiensk, bare fordi nogen giver mig en gratis flybillet til Rom.

Kulturoplevelser er nogle, vi oftest har i selskab med andre. Når man hverken er en del af et uddannelsessystem eller har sin gang på en arbejdsplads, er det ikke usandsynligt, at man ikke kender nogen, som man kan opleve kultur sammen med.

At forestille sig, at et ressourcesvagt unge menneske på egen hånd finder vej til en kulturinstitution, hvor vedkommende aldrig tidligere har sat sine ben, er nok ikke det mest oplagte scenarie. Hvis kulturpasset skal blive en succes, skal der også arbejdes med at skabe sociale sammenhænge, hvor den unge kan se sig selv og får lyst til at opleve sammen med andre.

Vi ved, at mange af dem, som ikke bruger kulturen, har en forestilling om, at man skal have forkundskaber for at få noget ud af et besøg. Den barriere er en usynlig mur, som skal rives ned lang tid før det konkrete besøg.