Kommentar af 
Jane Mylenberg

Museumsdirektør: Regeringen redder ikke 43.000 unge ved at give dem gratis adgang til museer

Kunst og kultur kan meget, men det er altså naivt at tro, at det kun er prisen for en entrébillet, der er barrieren for, at de 43.000 unge kan få nye perspektiver og indsigter i mødet med kunsten og kulturen, skriver Jane Mylenberg.

Hvis regeringen skal lykkes med sit virkelig sympatiske projekt, så er det langtfra nok bare at sende kulturpasset ud til de unge, skriver Jane Mylenberg.
Hvis regeringen skal lykkes med sit virkelig sympatiske projekt, så er det langtfra nok bare at sende kulturpasset ud til de unge, skriver Jane Mylenberg.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Jane Mylenberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Næste år får de 43.000 danske unge, som hverken har uddannelse eller arbejde, et godt tilbud. Ikke fra Lars Larsen, men fra regeringen.

Ind i deres e-boks dumper nemlig et kulturpas til en værdi af 1.500 kroner, som de frit kan bruge på at opleve kultur. Det fortalte en storsmilende og stolt kulturminister i går, da udspillet til finansloven for 2024 blev præsenteret.

Ministeren har god grund til at være tilfreds. For idéen om kulturpas til unge og det magiske tal en milliard til kulturen var jo netop, hvad hans parti Moderaterne lovede i valgkampen sidste år. At milliarden trilles ud over en fireårig periode er nok en lidt længere tidshorisont end den, der lå i valgløfterne, og idéen var vist også, at kulturpasset skulle tilgodese alle unge i landet.

Nuvel. Træerne vokser ikke ind i himlen. Ej heller på Christiansborg. Men 43.000 unge kan nu glæde sig. Spørgsmålet er så, om de gør det?

Det er ikke første gang, at denne gruppe af unge får regeringens opmærksomhed. Allerede på det stort opsatte genstartsseminar, som regeringen Mette Frederiksen I afholdt i sensommeren 2021, var gruppen i statsministerens sigtekorn.

"Det er en kæmpe katastrofe", sagde statsministeren og fortsatte: "Det svarer til, at alle indbyggere her i Fredericia Kommune hverken var i job eller uddannelse. Ikke har noget at stå op til. Vi kan ikke være det bekendt."

Det udsagn er det svært at være uenig i. Men at tro, at løsningen ligger i at give dem gratis adgang til kulturinstitutioner, er måske at spænde buen lidt for hårdt.

At forestille sig, at et ressourcesvagt unge menneske på egen hånd finder vej til en kulturinstitution, hvor vedkommende aldrig tidligere har sat sine ben, er nok ikke det mest oplagte scenarie.

Jane Mylenberg

Kunst og kultur kan meget, men det er altså naivt at tro, at det kun er prisen for en entrebillet, der er barrieren for, at de 43.000 unge kan få nye perspektiver og indsigter i mødet med kunsten og kulturen.

Der er langt flere årsager til, at de ikke selv finder vej. Især fordi vi faktisk fra adskillige undersøgelser ved, at prisen langtfra er den eneste barriere. Jeg bliver jo heller ikke flydende på italiensk, bare fordi nogen giver mig en gratis flybillet til Rom.

Kulturoplevelser er nogle, vi oftest har i selskab med andre. Når man hverken er en del af et uddannelsessystem eller har sin gang på en arbejdsplads, er det ikke usandsynligt, at man ikke kender nogen, som man kan opleve kultur sammen med.

At forestille sig, at et ressourcesvagt unge menneske på egen hånd finder vej til en kulturinstitution, hvor vedkommende aldrig tidligere har sat sine ben, er nok ikke det mest oplagte scenarie. Hvis kulturpasset skal blive en succes, skal der også arbejdes med at skabe sociale sammenhænge, hvor den unge kan se sig selv og får lyst til at opleve sammen med andre.

Vi ved, at mange af dem, som ikke bruger kulturen, har en forestilling om, at man skal have forkundskaber for at få noget ud af et besøg. Den barriere er en usynlig mur, som skal rives ned lang tid før det konkrete besøg.

Læs også

Mange kulturinstitutioner har arbejdet intensivt med netop denne problematik, og det vil give god mening, at de erfaringer kommer i spil i forbindelse med kulturpasset – og dermed også, at nogle af de afsatte midler øremærkes til dette vigtige forberedende arbejde.

Og så ved vi, at kulturoplevelser ofte foregår med nogle koder, som mange slet ikke kender og derfor med rette føler sig fremmede over for.

Lad mig give et eksempel. På Søfartsmuseet i Amsterdam har man arbejdet intensivt med at gøre museet tilgængeligt for dem, der ikke har besøgt museer før. Ofte er det familier med indvandrerbaggrund. Arbejdet har båret frugt, og museet har i dag et mere diverst sammensat publikum. Særligt godt er det gået med at få mennesker med andre kulturelle baggrunde end hollandsk til at besøge museet.

Da jeg på et tidspunkt talte med en kollega på museet, fortalte hun, at en af de største udfordringer i det arbejde havde været, at de usynlige koder for, hvordan vi opfører os på et museum, var nogle, som var stærkt kulturelt betingede.

Du og jeg, som er opvokset i en vesteuropæisk kontekst, har en ret klar forestilling om, hvordan vi forventes at opføre os, når vi besøger et museum. Den viden er bare ikke en, man nødvendigvis er i besiddelse af, hvis man er opvokset med andre kulturelle koder.

Det vil være klogt, at nogle af de afsatte midler går til at forberede kulturbesøgene, så de unge ikke bare får bekræftet, at de ikke hører til.  

Jane Mylenberg

På Søfartsmuseet i Amsterdam betød det, at museets personalet ofte oplevede, at førstegangsbesøgende familier satte sig og spiste deres medbragte madpakker i udstillingssalene. Ingen i museets personale havde overhovedet overvejet, at den udfordring ville opstå.

Derfor skal der også arbejdes med de kulturelle kodekser, hvis kulturpasset skal blive en succes. Myter skal afmystificeres, og de unge skal vide, hvad der er do's and don'ts på en kulturinstitution, før de kommer på besøg.

Hvis regeringen skal lykkes med sit virkeligt sympatiske projekt, så er det langtfra nok bare at sende kulturpasset ud til de unge. Det vil være klogt, at nogle af de afsatte midler går til at forberede kulturbesøgene, så de unge ikke bare får bekræftet, at de ikke hører til.

Først når nogle af de indlysende barrierer er revet ned, kan vi lykkes med at give nogle af de 43.000 unge gode kulturoplevelser, som forhåbentlig giver dem lyst til flere og måske endda perspektiver på egne liv, som kan motivere og inspirere dem til at finde fodfæste i livet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jane Mylenberg

Debattør og selvstændig rådgiver, kommunikationskonsulent, Ungdomsringen, formand, foreningen Brobyggerne, bestyrelsesmedlem, Ungdomsbureauet
cand.phil. i kunsthistorie (Københavns Uni. 1996), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 2001), master i kommunikation (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00