Regeringen vil ikke røre valgregler, selv om stemmespild kan koste den magten

Hvis der blev valg i dag, ville Løkke og blå blok højst sandsynlig tabe regeringsmagten til de røde. Og en stor del af forklaringen ville være, at mange af de blå stemmer ryger ud af regnestykket.

Det viser et kvalitetsvægtet gennemsnit af februars meningsmålinger, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har lavet for Altinget.

”Både Klaus Riskær Pedersen og Kristendemokraterne er med til at give stemmespild i blå blok, og niveauet af stemmespild er større, end det har været tidligere,” forklarer forskeren i artiklen her.

Derudover stiller Nye Borgerlige for første gang op ved et folketingsvalg, og partiet ligger i snittet af målinger på 2,9 procent, altså 0,9 procentpoint over spærregrænsen.

Jeg mener ikke, at man nødvendigvis kan tale om, at en stemme er spildt, alene fordi det parti eller den kandidat, man har stemt på, ikke bliver valgt.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Økonomi- og indenrigsminister

Systemet har "en fin balance"
Men risikoen for markant stemmespild på den borgerlige side, får ikke regeringen til at overveje at ændre på reglerne for at forhindre dyrebare stemmer i at gå tabt.

Det siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i en række skriftlige svar til Altinget. Systemet har nemlig i forvejen en række mekanismer, der minimerer stemmespild, påpeger han.

”Det danske valgsystem sikrer, at partier skal have en solid opbakning for at komme på stemmesedlen,” skriver Ammitzbøll-Bille. Han henviser til, at kravet om, at man skal indsamle over 20.000 vælgererklæringer for overhovedet at kunne stille op til Folketinget, i sig selv er et værn mod stemmespild.

”Til gengæld er vores spærregrænse relativt lav. Og historisk set er masser af nye partier jo kommet i Folketinget, senest Alternativet. Det danske Folketing har også gennem mange år bestået af mange forskellige partier. Det giver et sundt og levende demokrati, hvor det at samarbejde på tværs af partiskel er en naturlig del af arbejdet. Jeg synes faktisk, det nuværende system er udtryk for en fin balance,” skriver ministeren.

”Og jeg mener ikke, at man nødvendigvis kan tale om, at en stemme er spildt, alene fordi det parti eller den kandidat, man har stemt på, ikke bliver valgt,” tilføjer han.

Ingen mulighed for valgforbund
Ammitzbøll-Bille, som også er næstformand i Liberal Alliance, vil heller ikke udtrykke ærgrelse over, at de små partier kan koste de borgerlige regeringsmagten næste gang.

”Jeg hilser alle nye partier velkommen i valgkampen. Jeg ved af egen erfaring, at det kræver hårdt arbejde at starte et nyt parti,” skriver han.

Ved alle andre typer valg i Danmark – kommunal-, regional- og europaparlamentsvalg – har partierne mulighed for at indgå valgforbund. Det betyder, at hvis det ene parti i forbundet ikke får nok stemmer til at komme ind, går stemmerne til det andet eller de andre partier.

Så hvorfor ikke give små partier mulighed for at gøre det samme ved folketingsvalg?

"Uden at gå i detaljer med valgmatematikken kan man sige, at det i forvejen er nemmere for et parti at blive valgt til Folketinget end at komme i Europa-Parlamentet eller i 97 af landets 98 kommuner. For det lavere antal mandater i EU og kommunerne virker i praksis som en højere spærregrænse. Det er sikkert derfor, at man historisk har valgt at gøre det sådan. Det har jeg ikke nogen planer om at ændre på,” lyder svaret fra ministeren.

Vælgerne skal ikke have to stemmer hver
Ved de seneste fire folketingsvalg, har Kristendemokraterne fået for få stemmer til at komme over dørtrinnet til Christiansborg. Næstformand Isabella Arendt mener, det er udemokratisk, at tusindvis af danskere dermed ikke får noget ud af deres stemme. Og hun mener, at risikoen for stemmespild afholder mange fra at stemme på de små partier, skriver hun i dette indlæg på Altinget.